Koncerten i Amager Bio var introduceret som Michael Sadler – ”A winters night” – with Rachel Flowers. En enestående anledning til – i intime rammer – at opleve en garvet veteran fra prog-rock scenen sammen med et spirende multiinstrumentalist talent, der tidligere har delt scene med prominente navne Burt Bacharach, Dweezil Zappa og Rick Wakeman.
Hun må bare sådan generelt være godt selskab, tænker jeg inden ankomst. Og det var hun da også præcis det hun var denne tirsdag aften på Amager. Normalt har den efterhånden 65-årige Michael Sadler og Saga næsten hjemmebane på denne matrikel, og en 2020 Saga koncert blev så hurtigt udsolgt, at en ekstra koncert er sat op. Men her til Sadler & special guest mødte der blot et par hundrede folk op. Med opstillede borde og stole og julesmåkager på bordene – var der nu alligevel sørget for de optimale rammer for en hyggelig aften. Der var groft sagt ufrivilligt skruet op for intimiteten.
Amerikanske Rachel Flowers kom til verden den 21.12.93 – hele 15 uger før termin – og mistede synet i en alder af bare 3 måneder. Til gengæld opdagede man da hun var et par år gammel at hun havde et fantastisk og ret unikt gehør, og ret tidligt – fra en alder af 4½ – har hun intensivt og målrettet øvet sig på at dygtiggøre sig på diverse instrumenter og har samtidig uddannet sig indenfor sit fag.
Hun rummer både jazzen, fusionen, prog-rocken og den klassiske skole – og har hidtil udgivet 2 album i eget navn. Samtidig er der lavet en film om hendes liv – ”Hearing Is Believing” – hvortil hun også bidrog med sange – og hvor man kan høre en glimrende live optagelse af Frank Zappa nummeret ”Montana” – optaget sammen med Dweezil Zappa og hans band.
Selvom hun anerkendes som en ret unik multiinstrumentalist spiller hun til koncerten med Michael Sadler alene på hendes vellydende Korg Kronos synthesizer. Efter en kort intro fra Michael Sadler – indleder hun med en par klassiske numre, som får en til at føle sit som statist i en stumfilm. Hendes tekniske kunnen blev ligesom slået fast allerede der. Imponerende. Herefter fulgte ”Greg’s favorite” – et nummer tilegnet en af hendes mentorer Greg Lake – og ”You know I Love You”, som vel mest afslørede at det måske ikke er som lead-vokalist af hun er stærkest.
Der gik det langt bedre, da hun fungerede som anden-stemme eller duet-partner senere i koncerten sammen med Michael Sadler. Han kom på scenen efter 25 minutter – og herefter kørt de et charmerende parløb i de næste 75 minutter – hvor det dog undervejs var tydeligt at det var første koncert på Europa turen, og at ikke alle aftaler eller sætlistens sammensætning helt var koordineret til fingerspidserne.
Men Rachel Flowers fniste blot lidt – og Michael Sadler snakkede sig ud af de meste – og når man så synger så hamrende fedt, som han gør, så ender man i det tilgivende hjørne, hvor man næsten også glemmer at man normalt har det noget anstrengt med sangere, der skal have hjælp fra en desktop for at huske sine tekster.
Det blev hurtigt klart, at Michael Sadler stadig har en af rockmusikkens fedeste stemmer, og det var undervejs mageløst, at høre hvordan flere hengemte og glemte Saga sange var holdbare i så nøgne versioner. Og han nød at spille dem – for med Saga er det reelt kun få at de over 200 sange de har indspillet, som får sig et liv på scenerne.
Ikke mindst versioner af ”The Security of Illusion” og “Breathing lesssons” understregede den pointe som Sadler fortalte efter sidstnævnte nummer – ”En god sang, er en god sang – og bedst når den gør det uventede ved en”.
Tiden som prog-snob var således slut, meddelte han, og understregede det ved aftenen igennem at hylde nogle af de sange eller sangskrivere, som han selv ser op til. Magien indfandt sig dog aldrig i fortolkningerne af ”Nothing compares to you”, ”Against All Odds”, ”Your song” eler “Here comes the flood”. Til gengæld var den tæt på i ”Wicked Game”, hvor Flowers både på kor og i hendes spil virkelig løftede nummeret fra det godmodige til det gudkommelig. Et regulært højdepunkt sammen med de to nævnte Saga fund og så en smuk og storslået version af ”Clear” – titelnummeret fra Sadler’s hidtil eneste soloalbum ”Clear” fra 2001. Som ekstra nummer, sluttede de af med en godkendt version af klassikeren ”Nights in White Satin” – der fint blev spillet ud med drømmende og legende anslag fra Flowers.
Midtvejs i sættet var scenen i øvrigt overtaget af Michael Sadlers 11 årige søn Seren – som fik lov til at underholde med en sød og barnlig version af Beatles klassikeren” I wanna hold your hands”. Kan det musikalske vokse i takt med hans selvsikre performancegén – ja, så skal Sadler navnet da nok overleve mange år endnu på musikscener verden over.
Alt i alt en anderledes aften – mere livsbekræftende og hyggelig – end livsnødvendig og henførende. Men et eksempel på at musik, som samlende essens rummer så meget styrke, der bare helt automatisk smitter. Og at se Rachel Flowers sidde eller stå ind i mellem hvert nummer og bare juble med – med armene brugt som piskeris, når folk klappede – ja, det skabte i sig selv, hos denne skribent, en indre varme, som der altid er brug for i en kold tid.
Bagefter mødte både Sadler Sr. og Jr, og Rachel Flowers sit publikum, der særligt glade var for muligheden for at kunne købe den Limited fælles EP “3”med de tre numre ”Can’t let go”, ”Believe” og ”Clear”.
