Ordene i overskriften er hentet fra Tamra Rosanes. Én af de mange optrædende ved mindekoncerten for trommeslageren, Gert Smedegaard, der døde for et år siden. Koncerten blev afholdt på det stemningsfulde og propfyldte Bartof Station på Frederiksberg, hvor der var pakket både på scenen og på tilskuerpladserne.
Helt i Gert Smedegaards ånd var det dog nok ikke, at der var visse lydproblemer i løbet mindekoncerten. Men måden, problemerne blev løst på, i kammeratlig ordentlig- og mindelighed og respekt mellem musikerne og lydfolk, var helt sikkert 100 pct. i hans ånd.
Problemerne startede desværre da aftenens helt store stjernestund – gendannelsen af Ache – prog-rock pionererne, der ikke havde optrådt sammen siden 1980, lige var gået i gang, for at skabe en drømmende og effektfuld start på andet sæt.
Bandet har eksisteret i mange konstellationer – og havde i løbet af sommeren 2018 talt om at skulle gendanne bandet i den udgave, de sluttede i – med brødrene Finn og Torsten Olafsson, Per Wium , Johnnie Gellett og Gert Smedegaard.
Sygdommen havde dog for travlt med Gert – og det lykkedes dem ikke at samles. Til begravelsen var sønnen Jacob Smedegaard dog klar i mælet – ”hvis I fortsat vil samles vil jeg være med”.
Og der sad han nu bag trommerne – og faldt helt naturligt ind med de garvede gutter, der spillede det gamle materiale med en friskhed, som man kun kan drømme om fra de bedste årgangsvine. Og så var det endda i en svækket udgave, da sanger Johnnie Gellett havde måtte melde fra pga lungebetændelse. Så uden normal forsanger og blot tre gange i øvelokalet stod de nu her og skulle genskabe fordums styrke. Men det lykkedes rent faktisk.
Sætlisten bød først på et skønt medley af ”Savannah” og ”Joanne” – og blev efterfuldt af ”Roses”, der gik direkte over i ”Easy Goes the Fantasy” – for til sidst at slutte med et fabelagtigt mash-up af ”Shadow of a Gipsy” og ”We can work it out”
Især ”Roses” var dog hårdt plaget af lydproblemerne, og nummeret – der i forvejen er ret svært harmonisk for musikerne – var ved at slå bandet lidt ud, men de klarede sig på imponerende vis flot og respektfuld igennem.
Det kan man ikke sige om Indian Summer, der gik på bagefter– med blandt andre Lars Hybel og søn i bandet. De var chanceløse mod den tiltagende koks i lydkulissen, og koncerten måtte afbrydes- og de pakkede sammen – mens Ladies Sings the Blues overtog scenen, da ledningerne endelig var blevet samlet om en god løsning.
Indian Summer fik dog lov til at vende tilbage, og gå på til sidst og levere lidt musikhistorisk vingesus til folk at gå hjem på, efter at Mamas Blues Joint havde overbevist om at dans kan kobles sammen med både sorg og glæde.
En aften der vil blive husket på ånden og så ikke mindst på to sange, som i den grad viste, at Gert Smedegaard har overført nogle helt særlige musikalske evner til datteren Signe Trylle og til sønnen Jacob Smedegaard.
Sangene ”Kød og blod” og ”Bølgerne ved Bellevue” var simpelthen to nutidige og vedkommende mesterværker indenfor dansk pop-rock. Sigende og stærke tekster og iørefaldende melodier, skabt i lyset af livets og dødens nøgterne kendsgerninger og følelsernes frelse og frie fald.
Alt i alt næsten fire timers musik, der gav et fornemt fingerpeg om hvilken favnende og afholdt musiker og menneske at Gert Smedegaard var. På alle måder en minderig aften.
OBS – Indledende opslagsfoto er af alle Gert Smedegaards tre børn – Christian, Signe og Jacob
