MoonBee, der har det borgerlige navn Gry Colding, er ude med debut EP’en ”Come Move In Another Dimension Part I & II”. EP’ens format skiller sig ud ved, at lytteren kan opleve to versioner af seks forskellige sange. En skøn ide, der helt efter hensigten byder på to meget forskellige musikalske universer og dermed giver lyrikken dobbelt liv. Værket er produceret af Anders Boll, der også er manden bag et yderst vellykket debutalbum fra 2020. Nemlig ”Better” fra Takykardia. Når det kommer til at producere popmusik på højeste niveau, findes der næppe nogen bedre, hvilket denne vidunderlige EP vidner om.
Part I
Første del af EP’en byder på storladen popmusik, der på én gang er genkendelig og dybt original. Sammen med bandet The Astronauts leverer Gry Colding åbningsnummeret ”You Are Not A Lonely Planet”, der med det samme slår fast, at vi har at gøre med en sangerinde og sangskriver med et enormt potentiale. Når dette potentiale fusioneres med et band der besidder samme talent, så sker det uundgåelige, at man drages ind i et overdådigt univers af fortryllende lyrik og iørefaldende popmusik med masser af skønne nuancer, fed energi og nærvær. Selvom åbningsnummeret måske er det mest repræsentative for det høje niveau på EP’ens første del, indeholder den seks numre, der hver især har alt, der forventes af et velproduceret stykke musik. Dette gør hvert nummer til en uvurderlig brik i et samlet udtryk, der har alt, der forventes af en god popudgivelse.
Part II
På EP’ens anden del er lyrikken i fokus. Til trods for at kontrasten mellem de to dele er knivskarp, formår Colding i samarbejde med den fantastiske strygerkvartet WHO KILLED BAMBI også her at levere storladent musik, der drager og fænger. Singlen ”Invincible” understreger på elegant vis denne kontrast, når den transformeres fra velproduceret dancefloor pop til hårrejsende poesi, hvor hvert et ord artikuleres perfekt med en stemme der både rummer sårbarhed og styrke. Alt sammen til tonerne fra den vidunderlige strygerkvartet. Når ”Invincible” fremhæves, er det ikke fordi de resterende numre skal negligeres. Tværtimod er samme nerve og nærvær til stede på det efterfølgende nummer ”Raining Moons”, hvor Colding igen formår at ramme derind, hvor det på én gang er en fornøjelse at lytte til musik og stemme og samtidig hjerteskærende at leve sig ind i den følelsesladet historie, der formidles.
På forbilledligt vis rammer MoonBee et niveau, der er identisk på de to dele, samtidig med at deres individuelle styrke ligger i forskellige numre. Dette vidner om en sangskriver, der med sin lyrik formår at ramme bredt uden at gå på kompromis med sig selv. Når konceptet i dette tilfælde er så vellykket og gennemført, skyldes det ikke kun de oplagte forskelle. Styrken ligger i sammenligningen og helheden. Den ligger i det, der er op til os selv at konkludere, når lyrikken er formidlet og fordøjet gennem to forskellige lyduniverser, der på uforglemmeligvis bindes sammen af et fænomenal producer-arbejde fra Anders Boll. ”Come Move In Another Dimension” er et helstøbt værk med et niveau, der hører til sjældenheder blandt debutanter i dansk musik.
