Musikken spiller allerede omkring Tønder Festival

Side33_Aaben_hus (114)

Fotograf: Brian Selander

"Mange spændende danske artister på de små scener i Tønder"

Det officielle program på årets Tønder Festival begynder først på torsdag – med musikken er allerede godt igang rundt omkring i Tønder – og den håndspillede musik vil ugen ud flyde i linde strømme og i alle afskygninger – både på festivalen og på de små omkringliggende scener. Side 33 vil naturligvis gøre sit til at dække så bredt som det nu engang er muligt med de øregange og den tid vi har til rådighed. Bruttolisten er lang – og den bliver så endda længere når man så også lige 
får tjekket programmet hos den lokale musik pub Hagge’s, på Jamscenen (inde på festivalen) – og Campingscenen (på selve campingområdet).

Hagge’s – der ligger i kort gåafstand fra selve festivalpladsen – har haft gang i musikken siden søndag, og de kommende dage er der masser af variable godbider til lyttelapperne hvis man kigger ind der. Tjek f.eks. Signe Juhl ud i morgen – når hun giver prøver på sine swingende evner ud i vokal-jazz, eller kig ind torsdag når der først er skridsikker blues fra Harpin’ Wolf & The Black Sheep (der også spiller natten mellem lørdag/søndag), og siden dugfrisk og dansksproget folk-rock af stærkeste karat fra albumaktuelle (06.09) Esben Kronborg, der iøvrigt kommer igen fredag. 

Torsdag midnat er der også mulighed for at få fyldt country depotet af The Raggedy Anns, der har udover den gode Katrine Schmidt nu også har fået tilføjet den glimrende Stine Klingsten på vokalsiden. De må formodes at komme opvarmede, idet de tidligere på dagen spiller på Jamscenen på festivalpladsen.  

Fredag står den på varm rock suppe fra Uhrban Støjband og fængende country-pop af den originale slags fra Nanna & The Mulligans, der også optræder på Jamscenen torsdag.

Lørdag toppes med dark-cool-cash-country-blues fra Bound By Law og charmerende folk-pop med vedkommende danske tekster fra Laursen.

Campingscenen forkæler også folket i år – i dag tirsdag er den altid formstærke og folkelige singer/songwriter Walther på scenen kl. 18 – og kl. 21 står de charmerende folk-pop gutter fra B-Siden klar.

Torsdag aften vil The Victim lave et musikalsk fremstød, der sandsynligvis vil kunne forklaret hvorfor han på en tour i Irland, blev sammenlignet med selveste Ed Sheeran, og fredag vil Solvej med garanti leve op til sine navn med
sine skønne folk-sange på dansk.

Endelig så kan man starte lørdagen på hyggeligvis ved at høre dialektfortællinger – og velsagtens tilhørende musik – fra de to lokale sangskrivere Kenny Peter og Rikke Thomsen, hvoraf især sidstnævnte jo allerede har gjort sig smukt bemærket med den overvældende og kompetente EP ”Omve’n Hjemve”.

Mads Kornum

Mads Kornum

Leave a Replay

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.