NRG – ”Ohm”

Fotograf: Albumcover

”Ventetiden er ovre - og alt imens har pæren rykket sig fra stammen"

Tålmodighed belønnes. Og det er sådan set også tilfældet det dette album fra pære danske NRG, der oprindeligt blev dannet i 1981 – og som var aktive på punkscenen – særligt i Ungdomshuset 69 og i den københavnske rockklub Barbue – frem til 1989. I de år nåede de at udgive singlen ‘Kulturel Forvaltning’ (1984) og mini-albummet ‘Aber Mein Liebchen’ (1986), men et egentligt debutalbum nåede de aldrig.  

NRG blev samlet igen i 2009 – stadig med grundstammen Kim Ingemann (guitar og vokal) og Claus Lindhardt (trommer) – og nu med Uffe Ejlerskov (Skifting) på bas. I det nuværende line-up er Ejlerskov afløst af Kian Stra på bassen, og han har været med siden 2014, og selvom bandet har genetisk punk i blodet er de også så meget andet end det.

Det er f.eks. også lyden af et åbenlyst erfarent og sammenspillet band, der møder en på dette debutalbum, der altså udkommer hele 39 år efter at bandet blev dannet.

Personligt kendte jeg intet til bandet, da jeg fik albummet tilsendt til anmeldelse – men efter at have haft det på repeat repeat – og have begået en efterfølgende researche omkring hvad de nu havde foretaget sig op til udgivelsen, kan jeg konstatere, at band og jeg åbenbart er røgende enige i hvilke numre, der er albummets stærkeste. De tre jeg havde sat krydser ved som selve triumfkortene på albummet, viser sig nemlig at være netop de tre numre, der har været ude som singler – først ”Aldrig aldrig”, så ”Vent” og senest ”Sorte Rose”. ”Aldrig aldrig” med denne rastløse energi, der tempofyldt og aggressivt ikke behøver mere end 2 minutter og 16 sekunder til at overbevise om at punkrocken ikke vil dø, og at der stadig er noget at være indigneret over her i tilværelsen. ”Vent” som et muskuløst og helt overrumplende åbningsnummer – der med en længere spilletid (små 3½ minut) hele vejen emmer af nerve og vilje, og så er det holdt i en insisterende garagerockende rytme, som altid er værd at vente på. ”Sorte Rose” som det skæve bud på en kærlighedssang med pulserende effektive trommer og malende og brølende guitarudbrud. Det er så også et nummer, der er med til at afsløre at Kim Ingemann ikke er nogen ubetinget gevinst som sanger. Men det heller ikke et krav i en genre – hvor budskaberne ofte næsten er vigtige end afsenderen. Og budskaber eller holdninger er der heldigvis masser af på ”Ohm”.

Indtryksmæssigt havde det dog nok været en idé at skære ned på antallet af numre. For der er bare nogle andre krav til en pladeproduktion – uanset om vi kalder det punk, garage-rock, avantgarde-surf eller noget helt fjerde.  Hvor du til en LIVE koncert i alle disse sitrende musikalske undergrundsmiljøer altid vil blive opslugt af stemning og energi – sidder du som tilhører hjemme i stuen mere uforløst (og dømmende) når der dukker for mange svage mellemregninger op. Og det er lidt akilleshælen på ”Ohm”. Der er lidt for langt til de 13 rigtige.

Havde det nu været de tre nævnte singler som var udvalgt til ”Pære Punk 40”, som udkom sidste år – naturligvis med tre bidrag fra NRG – havde man da helt naturligt tænkt, at NRG måtte være et af danmarks bedste punk/garage-rock band ever. Men det niveau holder de i mine ganske vidst relative punk-novice prægede øregange ikke ud over i den herligt svingende ”Kontrol”, der kunne lyde som en herligt mash up imellem The Clash og den første udgave af Malurt, og så på ”Her”, der tager stikket hjem på selvsikker mørkglødende surf sound, charme og så på viljestyrken og lindrende linjer som ”Vi er her stadig væk – og I kan ikke få os væk”.

Titelnummeret ”Ohm” er et surf orienteret instrumentalt filmisk rock nummer, der meget vel kunne spille sig i position som titelnummer, hvis man nu valgte at give Sacha Baron Cohen hovedrollen i næste sæson af ”Barnaby”.

Sidste nummer der virkelig rører ved noget ekstraordinært er ”Slave” – et traditionelt nummer – her i en opdateret udgave, der både føltes urovækkende og dragende i et forholdsvis dæmpet forløb og et fedt flow, med plads til forførende basgange, skæv rytmik og overstyret guitarsolo.

Det efterlader mig altså med syv løftede tommelfingre ud af 13 mulige – og selvom jeg egentlig i min karaktergivning godt vil kreditere energien, og det at man hele vejen igennem rent faktisk mærker at trioen har noget på hjerte – så betyder det i det store regnestykke ”blot” 3½ skiver på karakterskalaen.

Men altså – who fxxcking cares about karaktergivning og det der ligner – når man er punk i hjertet – og det er NRG ubetinget stadig, og HIGH FIVE og en tak for det herfra!

Udgivelsesformat: LP/digitalt
Udgivelsesdato: 17.04.2020
Label: The Very Records
Genre: Garage-rock/punk/surf

Leave a Replay

Fotograf: Albumcover

Udgivelsesformat: LP/digitalt
Udgivelsesdato: 17.04.2020
Label: The Very Records
Genre: Garage-rock/punk/surf
  • Få en banner via “Fællesskabet Side 33”

  • Følg os her

    Vil du være en del af ”SIDE 33"?

    Få Nyhedsbreve og andre fordele. Skriv dig op her, og hør nærmere.

    Scroll til toppen

    Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.