Da første single ”Selvom du” fra Nymalet udkom 12. marts var der flere ting, der slog mig. Først og fremmest var det et straks fængende, markant og melodisk rocknummer, der med et drilsk drive i både tekst og musik – på forunderlig vis favnede både indie- og glamrock historiens vingesus med en skvis Gasolin på tanken. Dertil toppet med et umiskendeligt Christian Hjelm kvalitetsstempel i selve omkvædet, og en klædelig Daniel Buchwald guitarsolo som bæredygtigt brændstof.
Men det var altså ikke ‘bare’ lyden af en velkendt solist i nye klæder. Christian Hjelm var nemlig i særdeles godt selskab – selv om det var på trods. For ligesom de tre andre sange på debut EP’en er alt skrevet, komponeret, indspillet, sunget, produceret og undfanget sammen af hele musikkollektivet Nymalet – dvs. Katinka Bjerregaard, Trine Jørck, Torben Guldager, Asger Techau, Johan Olsen, Christian Hjelm og Daniel Buchwald.
Altså udøvende musikere, sangere, sangskrivere som normalt kan ses og opleves i andre sammenhænge som f.eks. Katinka, Buchwald, Jørck, Beefeaters, Kashmir, Kúlu, Magtens Korridorer, Pligten Klader, og Deerborn.
Projektet var blevet skabt som et post-corona koncept, hvor planen var at tage på en lille koncert tour med syv forskellige stemmer, som et kollektiv, som skulle sætte ild til 2021 i et helt nyt nymalet år uden hjælpepakker og mundbind. Desværre ville Corona pandemien det som bekendt anderledes, og 2021 startede som en trist og langsomlig fortsættelse af 2020 og nye aflyste koncerter. Men som Nymalet konstaterer – ”… hvis der er noget corona, aflysninger og nedlukning har lært os, så er det at udnytte de muligheder, der kommer. Og at det kan ende med at skabe helt nye veje og stier, ingen havde forestillet sig”
Og som sagt så gjort. Den afsatte tid på landevejen blev i stedet brugt til at lege og spille sammen i tre weekender i starten af januar ude i 47’eren i Sydhavnen. For konstellationen var klar til at vise, at syv egoer godt kan arbejde og fjolle sammen, og musikere ikke kun er konkurrenter i en branche, der egentlig er bygget sådan. For selvom de er venner på kryds og på tværs, havde de aldrig rigtigt været i maskinrummet sammen før.
Man fornemmer da også i løbet af de lidt over 16 minutters spilletid at kollektiviteten i projektet har været vigtig – og at der ikke har skulle kæmpes unødigt om hovedrollerne. Det lyder rent faktisk som om alle har haft penslen i hånden – og bidraget til at “Syv lag” nok fremstår nymalet, men også til at være lavet mere passioneret end perfektionistisk, og med plads til en ’helligdag’ hist og her.
Budskabet i ”Selvom du” er f.eks. bestemt værd at tage med videre. Det er en skæv kærlighedssang, til alle dem, der nok løber lidt for hurtigt for at nå det hele og for hele tiden gøre ’det rigtige, i stedet for måske at stoppe op og se på dem, der venter på én – og se efter hvad der kunne være af uventede og værdifulde overraskelser omkring.
”Du tænker tanker / Misser alle mine hjerteslag”, lyder således en af albummets stærkeste og vigtigste linjer i .
”Syv lag” er generelt en værdifuld overraskelse at lægge ører til. Lyden af Katinka og Pligten Kalder forenes i den nedtonede ”Klicheer” – der med det atmosfæriske omkvæd fungerer – ikke mindst fordi nærværet og holdånden mærkes mellem hver en linje og hver en tone, der derved rent faktisk bliver mere end en kliché, som tilfældigvis ’bare’ er skabt af etablerede ’stjerner” i et frikvarter.
Eneste nummer der ikke inden udgivelsen på Record Story Day den 12. juni havde været ude som single er ”Henning er glad for sport”. Et klassisk historiefortællende singer-songwriter nummer med en malende klaverindledning, fulgt op af et storladent kor, melankolsk mundharmonika – og et nærende samspil mellem alvor og ironi. Hjernen vil jo altid finde noget relaterbart – min fik mig til at skrive ’Counting Crows med Christian Hjelm som forsanger’. Tættere kommer jeg ikke – and so what!. Musikken spiller. Lyt endelig selv – ikke mindst når selve sangen kommer helt tæt på med linjer som:
”Firmabadminton / Fup og fri værdi / Du får hvad du kan gi’ / Henning er satme fri / i sin utopi”
Pladen er begået som et slags vidnesbyrd over og for legelyst, kreativitet og musikalsk overlevelse – og forhåbentlig også over at vi alle i fællesskab måske fremover kan smide nogle af facaderne i vores planstyrede og forventelige tilværelser fremover. Ikke mindst i en nymalet erkendelse af at vi ikke skal tage livet så givet – og at vi i en lang pandemitid nok engang har understreget at vi nu engang er bedst sammen – også i og på trods! .
EP’en lukker med ”Facader”, der med støvet elektrobeat og sarte lag af lyd – sender Nymalet herfra i et helt andet musikalsk univers. Et skønt nummer, som Trine Jørck synger så smukt, at hjernen igen spiller op til relation – og beder mig notere, at det bestemt må være et nummer for alle de gode mennesker, der normalt også nyder at lade Dorthe Gerlach male øregangene med melankoli og vellyd.
Det er bare at håbe, at der bliver andre anledninger end COVID-19 bagveje og faldgruber til at samle dette kompetente hold med så mange individuelle kvaliteter. Det kan ikke være ren utopi, at mene at dér må være meget mere der skal males!
