Bag kunstnernavnet OUT OF THE WOODS står sanger, musiker, komponist og producer Ditte Grube Barild – der rent faktisk tidligere har arbejdet som skovhugger.
Dette er hendes debutalbum – 10 sagte numre i en stil, der vel bedst kan beskrives som sfærisk folk med momentvise jazz og americana noter. Alle fyldt med personlige historier, der handler om både det smukke og poetiske – og det grimme og angstfyldte. Som en slags metafor for selve livet, rummer skoven både den livsbekræftende fuglesang, mørket, de farlige – til tider usynlige dyr – og mærkelige væsner.
Et af albummet stærkeste og mest stemningsfulde numre – ”The Tiger” – handler om en dyb angst og kunsten i ikke at blive fanget og revet med i angstens hvirvelstrøm, men i stedet tålmodigt at balancere på en knivsæg og stille bevæge sig videre, væk. Give slip.
Det er næsten ren Kira Skov topklasse når Ditte Grube Barild med formfuldendt vokal – og omgivet af flotte effektfulde guitarstrukturer, baggrundskor, trommer og keys – blandt andet synger:
“Daily reminders, of long gone dangers / I breathe them in an out, like draining rain from a cloud / Patiently waiting for the last drop to disappear / Waiting for the clear sky to vaporize my fear “
Et af en lille håndfuld numre, der lige vil og kan lidt mere end resten – der undervejs balancerer lige på kanten af at blive for stillestående eller introvert musikalsk – kedeligt om man vil.
Hun optræder både mutters alene på et enkelt nummer, og eller er det som duo, trio eller som kvintet at akkompagnementet fungerer, og det pudsige er at det ikke er det der afgør, hvor meget liv, der mærkes i det enkelte nummer.
Ditte Grube Barild er tydeligvis både en dygtig sangerinde, musiker (hun spiller både guitar, akustisk + elektrisk piano, organ, klokkespil, og saxofon undervejs), og en producer, der kender sine virkemidler.
Hørt som en helhed bliver virkemidlerne undervejs dog nok lige nøgne nok og indadvendte, og det gør at flere numre simpelthen ikke når ud af skoven og ind under huden på mig som lytter. De bliver i skovens dybe stille ro, hvor de er tænkt, og skabt.
Men altså når det lykkedes for Out Of the Woods, så lykkedes det i den grad godt. Tag bare åbningsnummeret ”Sunday Reassurance”, der åbner med enkle guitarklange, og en ægte skrøbelighed og inderlighed i vokalen – hvorefter bassen begynder at vise vejen, alt imens den mesterlige violinist Una Sveinbjarnardóttir (Björk, Islands Symfoniorkester) farver og favner nummeret.
Et åbningsnummer, som burde vække interesse hos de lyttere der holder af f.eks. Eivør eller har drømt om en lidt mere folkagtig udgave af Agnes Obel.
Også i ”Chameleon Song” formår Una Sveinbjarnardóttir virkelig at skabe en vital og næsten skæbnesvanger stemning, der på flotteste vis finder sammen med en støvet og malende piano lyd – ligesom det er hendes violin, der sammen med det charmerende indledende fuglefløjt løfter et nummer som ”I Am an Island”.
Min personlige favorit på albummet er dog ubetinget ”Silence You With Love”, der virkelig har både nuancer og fabelagtige musikalske lag i et nummer, der er meget mere end godt håndværk. Der er sfærisk folk, der på en og samme tid flirter med americana og en forførende jazz feeling, især skabt af smagfuldt spil fra Bo Rande (trumpet) og Chritsian Dietricksen (guitar). En både stærk og rørende oplevelse, og et nummer der bør være fast på enhver playliste til de rolige og nærende stunder.
Alt i alt en flot og lovende debut, hvor der er masser af eftertænksomt stof at bygge videre på.
Albummet slutter i øvrigt af med et par minutters solopgangs fuglesang, hvortil der knytter sig en fin lille historie omkring selve indspilningsprocessen. Ditte Grube Barild forklarer –
”Da albummet skulle gøres færdig var det midsommer, og jeg havde store problemer med at indspille på grund af fuglesang, som trængte ind gennem sprækkerne i vinduerne i den gamle skole fra 1800-tallet, som jeg bor og har mit studie i. Det blev derfor en kamp om IKKE at få fuglekvidder på alle mine tracks – og jeg måtte vende døgnet på hovedet og indspille i de få timer om natten, hvor fuglenes insisterende midsommersang stilnede lidt af. Efter flere ugers frustration, overgav jeg mig og endte med at dedikere en del af pladen til fuglene og invitere dem indenfor i lydbilledet.
