Over land og by er der flere og flere steder, der tilbyder LIVE musik

Toppen på Droppen Linda 2 30.05.19

Fotograf: Kimmie Winther

”Masser af levende og dugfriske tilbud fra Frederikshavn til Frederiksberg via Fyn”

Mens mange spillesteder stadig med sidder med håret i postkassen og pengekassen på livstruende skrump, og mest af alt derfor har skruet op for regnemaskinen, for at finde ud at om der overhovedet kan være økonomi i at genåbne på de nuværende vilkår og betingelser, så er da heldigvis flere og flere steder, der giver det en reel chance.

Vi har luret lidt over land og by og præsenterer her lidt om hvad den kommende tid kan byde på af musikalske oplevelser i Århus, Svendborg, Grenå, KBH, Odense, Nykøbing F, Stubbekøbing, Frederiksberg, Frederikshavn og Ishøj.

Trods det stadig begrænsede omfang er det reelt umuligt at opfange det hele – så tip os meget gerne om nye sommer arrangementer via kontakt@side33.dk, så samler vi op en gang om ugen så længe vi er i denne – for alle – ret så specielle genåbningfase.   

Rader i Århus har virkelig fat i den tunge unge af talentmassen ved først den 17.06 at byde på world-folk-pop med AySay, så elektronic-fusions- jazz med Abekejser den 17.07, og endelig atmosfærisk jazz med Svaneborg Kardyb den 18.07.


I Århus kan du også den 17 juni opleve CodyAtlas. Et band, der tidligere i år udsendte det flot anmeldte album ”Win some” – kommer nu endelig ud og møder deres publikum – og dagen efter den 18. juni er det på Harders i Svendborg, siden 25. juni på Pavillonen i Grenaa, og så den 26. juni i Pumpehuset i KBH.    


Atlas byder også den 16. juni på en pladerelease med det spændende projekt thedreams, hvor den symfoniske arv fra 70’erne, drømme og vellyd er i fokus, når en årelang musikalsk rejse for sanger, bassist og komponist Jannik Falhof kulminerer med debutalbummet “Scratches In The Surface”. Albummet er produceret af en af landets bedste og mest aktive producere Dennis Ahlgren – og musikalsk er han i særdeles godt selskab med blandt andre Peter Dombernowsky på trommer, orgelkongen Palle Hjort og Marianne Lewandowski på kor.


Harders har også flere ting på programmet her i juni. En udsolgt koncert her den 12. juni med det fænomenale jazz-rock orkester Ibrahim Electric – der med deres brandvarme 2020 album ”Time Machine” åbenbart virkelig har gjort folk sultne på at se dem LIVE – for der er også udsolgt til deres hele to koncerter på sammen dag – den 19. juni – på DEXTER i Odense.

Pressefoto

Dagen før – den 18. juni – har det altid vellydende instrumental band Vestbo Trio i øvrigt genåbnet selvsamme Dexter med hvad der med garanti vil føles som en rent wellness ophold for øregangene.

Dexter kan også glæde fan af The Reptones og Lasse Helner, for de gæster stedet henholdsvis den 23. juli og den 31. juli.

FOTO: Maria Fremming

Wellness er der næppe på Mr. Far-Rock alias Frank Frankie Ziyanak’s program når han spiller SOLO på Harders i Svendborg den 13. juni eller på det nyetablerede spillested/café Mama’s I Nykøbing Falster den 16. juni eller dagen efter hos Walther i Stubbekøbing.


Også Bartof Station på Frederiksberg åbner op for musikken når den  2. juli byder på Aske Jacoby & The French Connection.

Bliver vi i hovedstadsområdet kan man også opleve at to markante små spillesteder i centrum af København igen begynder at byder på LIVE musik – på Drop Inn kan man således godt begynde at glæde sig til hele tre aftener med soul og jazz i dagene 07. til 09. juli, hvor først Linda Andrews, dagen efter Sahra Da Silva og sidst Jasmin Gabay står i front foran Johan Bylling Lang Quintet.

Sahra Da Silva – Foto af Frank Nielsen

Et stenkast fra Drop Inn ligger Mojo Blues bar og de kan allerede melde om udsolgt til deres første koncert den 12.06 med SP-JUST-FROST – men i skrivende stund er der stadig ledig plads (der sælges til 32 gæster) til koncerten dagen efter med den legendariske danske roots-folk-trio Paul Banks, Jørgen Lang & Martin Andersen.   

Freddy’s Bar i Frederikshavn har release-koncert den 20. juni med Kejser Larsen Band – der udgiver albummet ”Stormjæger” – og den 26. juni er der med garanti magi med mere i luften når Halberg & Friends gæster det altid levende spillested.  

Sidst men ikke mindst – i denne omgang landet rundt – så slutter vi i Ishøj, hvor spillestedet Kulturium har gjort lidt af et scoop ved den at kunne præsentere et ret så unik og eksklusiv solokoncert med Sebastian den 18. juli. Der er et begrænset antal billetter og der åbnes for billetsalget tirsdag d. 9 juni kl. 10.

Mads Kornum

Mads Kornum

Leave a Replay

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.