Han er nok ukendt for de fleste her til lands. Det bliver der forhåbentligt lavet om på nu! I hjemlandet USA har han på mange måder for længst slået sit navn fast. Før Paul Thorn i 1997 albumdebuterede som 33-årig havde han været professionel bokser og blandt andet været i kamp mod legenden Roberto Duran.
Nu har han efterhånden udgivet ni studie album – der uden undtagelse alle holder et højt niveau indenfor roots-rock genren. Reelt set er han ingen stor sanger, men han har en fuldfed mørk og rusten glød i vokalen – der virkelig favner sangene med autentiset og nerve. Han er præstesøn – og det høres også momentvis i hans sangskrivning, at gospel og soul er en del af hans DNA. På hans seneste album fra 2018 ”Don’t Let the Devil Ride” tog han skridtet fuldt ud og fortolkede en masse gamle gospel klassikere.
Han har ikke før været i Danmark – men optræder nu hele tre gange i næste uge.
17.09 – Bygningen i Vejle
18.09 – Tobakken i Esbjerg
19.09 – Pavillonen i Grenå
Vi slår gerne et slag for at man bør tage en omgang med Mr. Thorn!