Pearl Jam – Royal Arena – 05.07.22

405A5713-Enhanced

Fotograf: Maria Fremming

"Eddie Vedder var rasende, og det klædte ham - mere end opfordringerne til alt for meget fællessang"

Da Pearl Jam den 29. juni 2020 oprindeligt skulle have spillet deres udsolgte koncert i Royal Arena, var det nærmest på 20-års dagen for tragedien på Roskilde Festival der fandt sted den 30. juni 2000. Meget tyder forståeligt nok på, at tragedien stadig sidder i både band og publikum. Aftenens koncert var bandets tredje på dansk jord siden 2000, og jeg har været til to af de tre og begge gange har der været minimal moshpit foran scenen. Hvilket står i skærende kontrast til de to koncerter jeg har oplevet i henholdsvis Berlin og Madrid.

Heldigvis beviste grunge-giganterne fra Seattle, at de er meget mere end moshpit. Eddie Vedder leverede knivskarp vokal, der i hvert nummer kom helt ud til de bagerste rækker. Resten af bandet var ligeledes i topform og Mike McCready leverede den ene fede guitarsolo efter den anden, mens Stone Gossards guitarriffs gav enorm fylde til hvert nummer. Jeff Aments basspil var både groovy og tight mens Matt Cameron aftenen igennem spillede fejlfrit bag trommerne.

Kort sagt bandets spilleglæde var enorm og koncerten havde alle elementer fra en vaskeægte rockkoncert, der blev indledt med nummeret ’Release’ fra bandets ikoniske deubut-album ’Ten’ fra 1991. Et album der med omkring en tredjedel af aftenens numre var stærkt repræsenteret.

For mig kom aftenens første højdepunkt med nummeret ’Corduroy’. Dermed ikke sagt, at numrene op til ikke var fede. Men med ’Corduroy’ var det som om, at Pearl Jam og publikums energi for alvor fusionerede. Desværre var det også her, Vedder for alvor startede noget, der blev brugt alt for meget i løbet af aftenen: fællessang af den slags, hvor Vedder råber uh uh åh åhh og for publikum til at gøre det samme. En ting er at gøre det mellem numrene, men at suge energien ud af et fedt live nummer som ’Corduroy’ med den slags, virker meningsløst. Heldigvis kom nummeret tilbage på sporet.

Med nummeret ’Elderly Woman Behind the Counter in a Small Town’ understregede Pearl Jam, hvad vi i forvejen var klar over; at bandet er mere end hård rock, grunge og attitude. Vigtigst af alt, viste de, at man sagtens kan skrue ned for tempoet uden at lade det gå udover energi og intensitet.

Eddie Vedder har aldrig holdt igen, når det handler om at ytre sig politisk og midt i nummeret ’Daughter’ kom hans første opsang, der gik til den netop vedtaget abortlov i USA. Desværre druknede budskabet om kvinders ret til at bestemme over egen krop, da Vedder lidt umotiveret fik publikum med på mere af den tidligere nævnte fællessang. Også i kølvandet på søndagens tragiske hændelse i Field’s sendte Vedder en fed fuckfinger til en specifik amerikansk politiker, der brugte den konkrete hændelse som et eksempel på, at der også sker skyderier i lande med en stram våbenpolitik. Eddie Vedder var rasende og det klædte ham.

Selvom variationen i aftenens koncert var stor, er det stadig hævet over enhver tvivl, hvilken slags musik Pearl Jams mange fans foretrækker. Numre som ’Jeremy’, ’Even Flow’ og ’Do the Evolution’ viser, at den ellers sympatiske Vedder og resten af Pearl Jam aldrig har lagt fingre imellem, når de har noget, de vil sige. Og når disse tre numre spilles live er det med en underlæggende vrede, intensitet og påstand om, at der er noget grundlæggende galt i vores verden, og de gør, hvad de kan for at komme ud med budskabet. 

Pearl Jam har aldrig været bange for at omfavne det følsomme og gårsdagens koncert var ingen undtagelse og med numre som ’Black’ og ’Better Man’ udviste bandet skøn sårbarhed. Sårbarheden kulminerede, da Vedder tog sig god tid til at introducere nummeret ’Love Boat Captain’, der er dedikeret til de omkomne under tragedien på Roskilde Festival i 2000. Det var svært ikke at blive berørt af den tydeligt påvirkede Eddie Vedder.

Blandt ekstranumrene var bandets monsterhit ’Alive’, der stadig efter 30 år er blandt bandets og genrens mest ikoniske numre. Selvom der aftenen igennem havde været et hav af fede øjeblikke, var det her koncerten kulminerede i fest og nærvær. Afslutningsvis blev publikum forkælet med en nærmest never ending version i Neil Youngs klassiker ’Keep on Rocking In The Free World’. Og hvor var det det dog fedt!

At Pearl Jam stadig kan levere koncerter af denne kaliber, vidner om, at det er et band, der ikke har glemt sine rødder og at kærligheden til den genre, de selv var med til at definere for mere end 30 år siden, stadig er intakt.

Sætliste

1. Release

2. Animal

3. Last Exit

4. Lukin

5. Corduroy

6. Retrograde

7. Elderly Woman Behind the Counter in a Small Town

8. Garden

9. Dance of the Clairvoyants

10. Even Flow

11. Daughter

12. Never Destination

13. Jeremy

14. Inside Job

15. Do the Evolution

16. Black

17. Love Boat Captain

18. Porch

Ekstranumre

19. Better Man

20. Alive

21. Rockin’ in the Free World

Lars Knudsen

Lars Knudsen

Leave a Replay

  • Kun kr. 33 pr. dag for en reklameplads her på siden!

  • Scroll til toppen

    Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.