Hele syv år skulle der gå fra at Penny Police – alias Marie Fjeldsted – selverklæret ”introvert antistjerne”- fulgte sit anmelderroste debutalbum op med et nyt fuldlængde album.
I mellemtiden har hun udgivet flere EP’er og er blevet mor, hvilket åbenlyst har sat hendes sangskrivning i et nyt og større perspektiv.
På ”Be Lucky” er det således otte tekster med både saft og kraft, tidsånd og bånd, eftertænksomhed og elskelighed – baseret på håb og helhjertet næstekærlighed – og troen på at vi alle kan finde vores egen indre stemme, og slippe frygten for at træde ved siden – der nænsomt kommer en i møde.
Og Penny Police og producer Aske Bode har i den grad haft den heldige hånd og rette ånd med i studiet sammen med bunker af talent, flid og skaberevner samt et væld af dygtige musikere, kor og sangere.
Marie Fjeldsted’s stemme er hele vejen igennem afdæmpet og i fuld kontrol – mild, klar og sødmefuld – men hele tiden med nerve, nattegn og et nærvær, der gør at man fastholdes – og fragtfrit forføres fra teksternes vide horisonter, videre ind i det musikalske drømmende univers, der har rummene fyldt af overraskelser.
De fleste numre kan så udmærket stå selv, men hørt samlet som et album føler du dig som et heldigt asen, der er fanget i en både behagelig og detaljerig drøm, som du slet ikke har lyst til slutter efter 38 minutter og 9 sekunder.
Men det gør den – og så gør du dig bare den tjeneste, at køre drømmen igennem igen på repeat repeat, for så at opdage at der dukker masser af nye detaljer og vinkler op – der nærmest kan føles som åbenbaringer.
Numre som ”There Is More”, ”Be lucky”, ”Make It Move” og ”Sorrow” er således ikke bare sange, det er værker, der virker som balsam for sjæl og sind, og som kan tænde lys i selv den mørkeste sprække.
Ja, jeg må tillade mig, at citere mig selv fra en omtale af ”Make It Move” singlen – hvor jeg kort og godt konstaterede, at den her musik er en ren og skær skønhedsbehandling af øregangene – og det i en klasse, som man vel skal have fat i en international kapacitet som Matthew E. White for at kunne matche.
Jeg siger bare – hvis jeg er heldig, så er der ingen der vækker mig fra denne drøm af et album!
Og hvis nogen alligevel gør det, er det forhåbentlig for at fortælle, at Penny Police nu har fået så meget tro på egne evner som dansk tekstforfatter, at der er mere på vej på modersmålet.
For albummets afslutningsnummer ”Kig op” – der er skrevet som en vuggevise til datteren Viola – viser i den grad, at hun roligt kan løfte dynen, og lade de danske ord være de heldige, der får lov til næste gang at skabe drømme-pop med perspektivrig poetisk power til folket.
Et seriøst emne til årets danske album er født.
