Sidste år udkom der 20% flere danske album end året før. Kvaliteten er generelt høj på den danske musikscene, men næppe alle udgivelser var vel det man kan kalde nødvendige – altså på nær for den enkelte artist.
Anderledes er det når talen falder på Benny Andersen – nu med Per Vers. De udgiver ord og musik, som er åbenlys nødvendig netop nu, og mere end nogensinde. Samarbejdet startede så småt i forbindelse med album projektet ”Protestsange.dk” (2006), hvor Per Vers fik personlig tilladelse fra Benny Andersen til at lave nummeret ”Verdensborger i Danmark” om til ”Verdensborger.dk”.
12 år efter gik de i studiet sammen, og Benny Andersen indlæste 30 digte – nøje udvalgt af Per Vers – der havde læst hele den folkekære digters samlede værker igennem to gange inden endelig stillingtagen. For NU skulle de lave et album – sammen. Men et par måneder efter indlæsningen døde Benny Andersen, 88 år gammel.
Men Per Vers lod heldigvis ikke projektet dø med Benny. Der var dog masser af kriser for den rutinerede rapper undervejs, herunder manglende selvtillid og tro på at kunne løfte opgaven – og ikke mindst yde Benny Andersen retfærdig og værdighed. Men Benny’s eneste krav havde været at Per gjorde sig umage. Og det gjorde han, mens tiden stadig gik . Han kæmpede videre, fik justeret de oprindelige planer, og sat så sit drømmehold af musikalske samarbejdspartnere med Esben Thornhal, som han også havde arbejde med på ”Knust glas” og Brian Massaka. De fik lagt de musikalske rammer, så pludselig manglede der ’blot’ det sidste – Per Vers egne ord. Dem der skulle spille op til, eller rettere spille med, Benny Andersens eviggyldige digte.
Lyden af medmenneskelighed
Nu næsten 4 år efter ligger resultatet. 13 numre bygget på en fælles autentisk kærlighed til livet og til sproget, leveret med både knytnæve, kælepote, og kartoffelhånd på en klangbund af lyst til at lege med livets sjov, alvor, og underfundige uforklarligheder. Alt skabt ud fra en næstekærlig klangbund af en medmenneskelighed, som vi desværre langt fra skal tage for givet i 2022.
Rent faktisk opdager man at den i Benny Andersens levetid (1929 – 2018) aldrig skulle tages for givet. Det opdager man når man går om bord i de 13 originale digte, der er hentet fra perioden 1962 – 1993, og det bekræfter Per Vers når han på sublim vis leverer ny raplende power poesi, til at supplere udgangspunktet. Resultatet som vælter ud af fællesskabet er aå uomtvisteligt og åbenbart, at der stadig er nyhedsværdi i eviggyldigheden,
På de fleste numre skiftes de to til at tage ordet. Benny Andersen tydeligt ældet, men med nerve og nærvær, og en rytmik og en præcision, som er levedygtig og lytteværdig. Han er en ‘Jazzmand’, og det kan høres på hans måde han læser op på. Han gør det med en rytme, der igangsætter beatet og tangenterne på rapperens klaver. Det har de herrer Thornhal og Massaka taget til sig og udfordret nænsomt og nuancerigt i stemningsfulde og malende beats, der undervejs på smukkeste undervis støttes af håndspillede instrumenter som cello, violin, klaver, guitar, bratch, og kontrabas. Musik der ligesom ordene både rummer twisten, tågen og strejf af lykke, uanset om turen foregår i barndommens- eller alderdommens land eller ved et stop godt halvvejs.
Ta’ dem på ordet – se på hinanden med venlighed!
Mange af de oprindelige digte har fået nye titler – f.eks. åbningsnummeret ”Sidste omgang”, der oprindeligt hedder ”Skål” – og er skrevet i 1974 – med indgangsnøglen til det som Benny og Per i fællesskab vel håber vi alle kan blive bedre til, nemlig at se på hinanden, og med venligheden og opmærksomheden, som naturlige følgesvende.
De evner upolitisk, men medmenneskeligt, at trykke på tilværelsens ømme punkter, fordi de har oplevet eller observeret den, og fordi de rent faktisk ved hvad de skriver om, og ved at mange svar skal findes via spørgsmål, der til tider godt må stå på hovedet.
Tidstyranniet vendes i ”Verden venter ikke” – der oprindeligt er udgivet som digtet ”På høje tid” i 1974. Altså skrevet da Benny Andersen var halvvejs i livet – 44 år. Samme alder som Per Vers havde da kan skrev sin supplerende tekst med gyldne linjer som:
”det eneste der værd at samle på før man bli’r gammel og grå er gode stunder”
”Ikke tid til ta’ en lur og overvintre, der ligger altid en på lur der sover mindre”
Allerede her fornemmer man at det er helt ekstraordinært det Per Vers med Benny Andersen, og hans eftertrykkelige eftermæle, har fået sat sammen. Ord og musik understøtter og udfordrer hinanden – giver ny mening, og rækker ud mod både ung, moden og gammel verdensborger i vort lille land.
Hyggebrokken og janteloven får sig en tørretumbler tur på ”Dobbelt depresso”, der fremover kunne være den bedste medicin imod depression, for det er ærlig talt svært ikke at smile over sætninger som ”Trist som en veganer – der skal op på fars-hat”
Ligesom en linje som ”Det ikke fordi alderen tynger, det bare som om de unge bliver’ yngre og yngre” i den efterfølgende ”Selvhad”, der er bygget op omkring ”Svantes sorte vise”, gør det. Her er Benny Andersens røst afløst af Katinka Bjerregaard, der med største naturlighed og indlevelse gør ordene til hendes egne.
At Per og Benny også rummer kærligheden, er ”Stjerneklart” – og præcis det nummer er også en rørende stjernestund, hvor man igen undervejs taber næse, hjerte og mund, når en sætning som ”nu der nattergalegalla i galaksen” rammer øregangen.
”Kig på klokken” har en velfungerende spørgsmål/svaropbygning, og lyder af den næste single, mens ”Halvvejs” igen tager tiden under behandling, og kalder på tanker om forvandling i forhold til hvordan vi er mange der forvalter den.
Gennemført vinyl udgivelse i luksusklassen
Alligevel vildest at så mange ord, og så betagende musik, som de syv ovenfor omtalte numre rummer, kan samles på en A-side af en grammofonplade. Således kan man ligesom Benny Andersen og Per Vers gør med deres dansende lyrik, vende pladen og vende verden på hovedet, sætte B-siden i gang, mens man husker på ”Det skal nok gå, så længe det går” (fra ”Halvvejs”).
”Sidste omgang” er et værk, der naturligvis også vil fungere om du blot aflytter det fra en digital enhed. Men i den fysiske LP-udgave opstår magien, når kunstarter mødes, og skaber et samlende værk, som er smukt, informativt, kreativt – og giver dig de ekstra lag, som giver lyst til at vende tilbage. Albummets cover og booklet er i den grad gennemarbejdet med alle ønskelige oplysninger, lige fra essays om tilblivelsen, til tryk af de oprindelige tekster (med angivelse af udgivelsesår) og naturligvis de nye tekster. Kort sagt en luksus udgivelse på alle planer.
Haps haps, og en vanedannede velsmag af sammenhængskraft
Og ja, side B ikke bare holder niveauet over yderligere seks numre – den supplerer hele tiden med ord, og varme vendinger, og musik der giver mening, og sikrer den store sammenhængskraft. ”Denne kolde verden” og ”Gødning” vil varme ethvert humanistisk hjerte. Numre, der på ægte Benny Andersen manér favntager danskheden og dets såkaldte værdisæt med grænseløs humor og bid . De oprindelige digte fra henholdsvis 1993 og 1985 gribes mere end bare åndeligt af Per Vers, så hvert et ord, hver en linje vil kunne konverteres til at køre i fast rotation på TV2 News i ‘breaking news’ bjælken .
Netop evnen til at udstille alle vores velfærdssamfunds gentagende luksus problemstillinger indrammer et nummer som ”Haps” også. Oprindeligt skrevet i 1963, men stadig lige relevant i forhold til madkultur og de rigtige kostråd.
Æd, drik, og vær angst – Diæt, diæt, diæt – Du dør af at leve – Så kom i gang!
– omkvæd i “Haps”
Jeg har hele mit liv elsket Benny og hans ord. I denne indpakning får de en andet liv, et liv der heldigvis er større end ordene selv. Store ord. Men det var det Benny kunne, og Per Vers kan. Favntage og formgive ord, så du som læser og lytter tror på deres værdi, og gør vores lille sprog større på alle måder – ligesom det giver plads til eftertanke.
Bliver dette ikke årets album 2022 må du kalde mig Mads eller andet jeg kan få masser af mas med.
“Det er grove løjer, om du vælger venstre eller højre fløj – ville ønske vi fløj højere”
“Møder en verdensborger med hjertesorger – der står i lort til halsen og håber på det blir’ til gødning”
– fra “GØDNING”
