Poul Krebs og Henning Kvitnes var på deres aktuelle danmarks tour nået til det tredjesidste stop – helt bestemt til Grønnegades kasernegule kulturcenter i Næstved. Fra den 09.10 drager de så afsted mod den halvdel af touren, der går igennem Kvitnes hjemland Norge. Med sig har de Troels Skjærbæk (bas) Rune Kjeldsen (guitar) Palle Hjort (tangenter) og Rasmus Valdorff (trommer) – alle erfarne, homogene og vitalt velspillende musikere, som mange til genkende fra Poul Krebs faste orkester. Kort sagt – et godt selskab!
Poul Krebs og Henning Kvintnes venskab og partnerskab rækker ud over de 30 år. “Sange på rejse“- touren er deres fjerde tour sammen, og de to meget erfarne og berejste herrer udgav i august deres første album sammen – “Sange på rejse, The Vanløse Session”. Stille og roligt – i blød lys sætning – går alle mand på scenen. Ikke noget stress og jag, de finder smilende deres vante pladser og beskuer det siddende publikum i salen, denne sal der i før i tiden var kassernes ride hus. Der er dobbelt op på charme selvtillid og intern mandehørm i hele bandet, det er tydeligt at her er et band der kender hinanden godt, respekter hinanden og giver hinanden plads til at shine.
Den første sang publikum i salen bliver budt på var sangen “Hvem var jeg for dig”. En sensibel tekst og med en dyb melodi. Så er stilen lagt. En sang der gik rent ind i stemning og udførelse, og mon ikke mange af os på et tidspunkt gerne ville havde stillet netop det spørgsmål? Den ene sang afløser den anden i forskellige tempoer og stemninger. Spontane klapsavler midt i sangene fra et publikum, som var meget begejstrede for hver enkelt af musikernes flotte præstationer og dem var der mange af. Ikke mindst fra Rune Kjeldsen, som har en fantastisk kemi med sin guitar, som han jo nærmest kan få til hvad som helst. Den endnu ikke indspillede sang “Ingen grænser for kærlighed “ bliver bare bedre og bedre for hver gang man hører den live, og publikum var med på noderne hele vejen. Det er godt nok svært at sidde stille når bandet fyrer den sang op til dans. Så flere steder i salen var der spontane siddende danse moves. Og så kom Kvitnes klassikeren “Take me back to little Eden” Det var godt den blev valgt, for sikke en følsom sjæler, der gnaver sig ind under huden, især hvis man er i det lidt melankolske humør. Ifølge Kvitnes er også Bruce Springsteen meget begejstret for sangen – blandt andet fordi Little Eden er et sted i New Jersey, som Springsteen også tidligere selv har skrevet om, og han skulle efter sigende være i seriøse overvejelser om at indspille hans egen version. Lad os da håbe han gør alvor af det!
Der foregik en Dansk og Norsk stand-up duel på scenen når der var taletid. Så underholdende og med så meget “Fleksnes” humor fra Henning Kvitnes, at både folk i salen og på scenen fik det ene grine flip efter det andet. Poul Krebs kan gøre en kort historie meget lang, men aldrig kedelig, især da der skulle anbefales hvad årets julegave ønsker var i år, han fik aldrig helt fortalt hele pointen i den historie men det blev det hele kun sjovere af. Hele dette internationale univers med at sangene blev sunget på forskellige sprog, det var meget charmerende og fungerede perfekt, og det meget berigende at lytte til. “Vesterbro, 88” en dejlig sang, som netop indeholder alle tre sprog facetter, der gør den så speciel og fuld af spræl. Det er meget svært ikke at nævne alle sangene på sætlisten, da de alle var valgt med stor kærlig omhu til denne tour og som publikum føltes det mere som om de var valgt til os og ikke til de to sangere på scenen der matcher og klæder hinanden fortræffeligt, som to sko der går samme retning.
Et af aftenens ekstra numre var “Sådan nogen som os” Den måtte jo med, den kan jo ikke blive hjemme den sang og den blev startet på syngende norsk af Henning Kvintnes, hvorefter Poul Krebs sang med på dansk kort efter og så kom publikum op af stolende og fik lavet en masse larm for en evergreen man aldrig kan blive træt af. Skulle man stemme om hvem der er denne aftens “Man of the tour” ville jeg dog nok vælge Troels Skjærbæk, selvom Poul Krebs var tæt på med alt sin charme, så sniger Troels Skjærbæk sig lige ind foran med sin rolige oprigtige glade måde, at være Mr. Troels Skjærbæk på. Der var en særlig og intim stemning under hele koncerten, alle tilstedeværende var kommet for meget mere end bare at fordrive tiden. Publikum gik hjem i en stille klar stjernenat men store smil på læberne og mange med en signeret CD i bagagen, måske var det lige netop den julegave Poul Krebs mente. Der manglede kun en ting for at gøre denne aften helt perfekt, ikke et stjerneskud, men en repeat knap til denne unikke live koncert i Næstved.
