– Lad det være sagt straks: ‘Hate for Sale’ er et særdeles vitalt udspil og noget af det bedste, Pretenders har præsteret i deres levetid. Bandet kan i 2020 desuden fejre 40-års jubilæum som albumproducerende enhed, og efter lang tids pause er den oprindelige og noget undervurderede trommeslager Martin Chambers tilbage i truppen – det høres tydeligt i musikkens dynamik og sving.
Også superproduceren Stephen Street (Morrissey, The Smiths, Blur, The Cranberries, Suede og New Orders) er med på holdet igen efter at have produceret tre plader med gruppen i 1994-99. Nævnes bør det ligeledes, at multiinstrumentalisten James Walbourne atter er ombord hos Pretenders og ydermere deler rollen som sangskriver på de ti nye numre med Chrissie Hynde.
‘Hate for Sale’ var planlagt til udgivelse i starten af maj, men blev grundet COVID-19 udskudt til medio juli. Med Chambers og Hynde som rygrad har Pretenders genfundet noget af den energi og attitude, der prægede ‘Pretenders’ (1980), ‘Pretenders II’ og ‘Learning to Crawl’ (1984). Tjek blot titelsangen fra ‘Hate of Sale’ en kraftudladning der trækker soniske spor retur til den hårdere punkrock lyd fra start 80’erne.
Tilsvarende damp under kedlerne præsenteres man for i numre som ‘Turf Account Daddy’, ‘I Didn’t Know When To Stop’, ‘Junkie Walk’ og i det heftigt rockabilly rykkende ‘Didn’t Want To Be This Lonely’. Formlen fra de førstnævnte albums, hvor de hårde hug kombineres med et par ørehængere, indfølte ballader og en skefuld reggae/dub, er ligeledes taget i anvendelse på ‘Hate for Sale’ – og med stort set samme kunstneriske udbytte.
Chrissie Hyndes nærværende og forførende vokal med sans for melodiske detaljer gør sig flot gældende i de langsommere tempi i ‘You Can’t Hurt A Fool’ og ‘Crying in Public’. Det duvende one drop reggaebeat i ‘Lightning Man’ bringer pulsen yderligere ned, men stiger påny, når ‘The Buzz’ og ‘Maybe Love Is in NYC’ tager over med deres mere radiovenlige mainstream sound.
‘Hate for Sale’ skal med den noget fedtede og samlede spilletid på 30 minutter i særlig grad måles i kvalitet frem for kvantitet, hvilket jo normalt burde være kriteriet, der tages bestik efter. Den efterhånden 68-årige Chrissie Hynde er lige så cool og relevant som dengang, hun tog initiativ til at etablere Pretenders i slutningen af 70’erne, hvor punk og new wave med deres sitrende vibrerende energi satte dagsordenen og viste retningen, scenen tog inklusiv livsstil, mode og trends iøvrigt.
Amerikansk fødte Hynde fra Ohio foretrak London frem for USA. Sort hår, sort eyeliner og sorte cowboybukser dominerede fremtoningen i de formative år, og selv om hendes look har undergået visse forandringer ad åre, er ånden fra dengang musikalsk og lyrisk stadig intakt på det 11. og seneste studieudspil.
Hynde, der i 2015 lancerede selvbiografien ‘Reckless’, er kendt for kontante og velformulerede holdninger til samfundet og musikbranchen samt lever som hinduist og veganer. Hun har desuden åbnet en veganerrestaurant i sin fødeby Akron, Ohio. Med ‘Hate for Sale’ har Hynde og resten af flokken, der nu om stunder holder Pretenders i sporet, leveret et album, der meget vel kunne aspirere til en topplacering blandt årets bedste internationale rockudgivelser.
Det ville være ganske fortjent, og Hynde, der har dannet par med de mandlige frontfigurer Ray Davies (The Kinks) og Jim Kerr fra Simple Minds, er stadig hot as hell med mere star quality end de fleste.
