På en højhellig langfredag havde omkring et halvt hundrede mennesker klogt valgt at tage til koncert med en af landets mest lovende sangskrivere.
De kunne se Rasmus Matthiesen genopstå, på selvsamme scene, som han senest havde betrådt mere end seks år tilbage, dengang i anledning af et debutalbum, der på mange måder levede op til sin titel ”Alt godt”.
En historiefortæller med beat i blodet var født – og på fødegangen hang der med garanti plakater med C.V. Jørgensen, Steppeulvene, Niels Skousen, Poul Krebs m.fl.
Siden er han selv trådt i karakter via yderligere to stærkt anbefalelsesværdige album. ”Nye Idealer” kom i 2018 og nu er ”Ansøgeren” så netop landet. Begge album, der har understreget sangskriverens stærke evne til at inddrage relevante beskrivende nedslag fra fortiden og spejle dem i nutidens lys med fremtiden for øje, og samtidig pakke dem flot ind i et stemningsmættet musikalsk univers, hvor både beat, folk-rock, roots og country er en del af DNA’et.
Det var i anledning af udgivelsen af ”Ansøgeren”, at Rasmus Matthiesen havde samlet sit band af gamle musikalske venner, og var draget til hovedstaden for at give releasekoncert. Fem kvarter blev fyldt ud med fjorten kvalitetstunge numre, heraf syv af de ti numre fra ”Ansøgeren”, seks fra ”Nye Idealer”, og et enkelt fra debutalbummet.
Det måtte nu gerne have været alle ti nye numre, der var blevet præsenteret, for det er så afgjort et album, der fremstår helt uden svage punkter og har masser af sammenhængskraft og drivkraft. Måske stærkest illustreret i ”Sange om frihed” med den slående sætning ”Vi er alle sammen rundet af noget, en fælles historie, en politisk virkelighed” – og som slutter med den så befriende sætning ”…så vil jeg danse til Morten Nielsens digte, og synge sange om frihed og demokrati”.
Sikke en vinkel at favntage fortid, nutid og fremtid på. Rasmus Matthiesen er da også universitetsuddannet med historie som speciale, og det afspejles i tekster, der ikke er lavet af en rimsmed, men af en ordstyrer, der reflekterer med moden og velovervejet retningssans og præcise pejlemærker, der formår at prikke til både sind og sjæl.
Hans billedskabende tekster sætter tanker i gang, og sender undervejs en afsted på en egen rejse i tid og sted. For mig skete det i går i forbindelse med den rørende fortælling i ”Bedstefars Hus” – om bedstefaren, der hørte P1, Mozart og Cohen. En sang, der i al sin enkelhed er en personlig fortælling, der dog formår at blive et vedkommende soundtrack til alle, der kender til følelsen af savn efter dem der ikke længere er iblandt os.
Og det er det der imponerer ved Rasmus Matthiesen. Han formår at sætte ord på alt det der fylder i en tilværelse, der dybest set mest af alt kalder på taknemlighed – hvilket han så skarpt udtrykker det i en af aftenens mange store øjeblikke i nummeret ”Jeg skulle have været”.
Bandet omkring Rasmus Matthiesen spiller mere eller mindre eksemplarisk, men skal man komme med en anke, så heller ikke meget mere end det. De løfter ikke numrene til nye højder, men fører dem blot godt på vej. Kun en enkelt gnistrende guitarsolo fra Anders Ahle i ”Hvad elskende kan gøre ved hinanden” bliver det til. Det føltes som lidt for lidt når nu Rasmus Matthiesen tydeligvis har så mange spændstige sange, der har potentialet til at blive foldet ud, og forhåbentligt ramme endnu mere bredt end det hidtil er lykkedes.
Men når det sagt, så var det her en af de historietimer, der vil blive husket. I tidens løb har vi trods alt ikke haft overvældende mange sangskrivere, der har skrevet linjer som ”Fik vi en chance til – eller gik vi op i ligningen” som Rasmus Matthiesen sang i ”I tidens løb”, der mesterligt blev leveret som ekstranummeret, efter at en tonstung og effektfuld udgave af ”For din fod” havde lukket selve sættet.
Rasmus Matthiesen går i aften på scenen i HeadQuarters i Aarhus. Der er grund til at møde op, hvis du på de kanter.
En vinyl kan du dog ikke købe med hjem endnu, for som det er tilfældet med mange andre udgivelser i disse tider, er den forsinket fra tryk, og kommer først til efteråret. Men så der jo noget at glæde sig til for samlere af væsentligste nedslag i dansk rockhistorie.
