Rawkeke – med Moussa Diallo, Mikkel Nordsø og Klaus Menzer – MOJO BLUES BAR – 25.07.20

405A7744

Fotograf: Maria Fremming

”Ild i både øjne, samspil og i telefoner”

Så var der igen blevet tid til en af disse unikke intimkoncerter på Mojo Blues Bar i København, der jo byder på så meget andet end blues i traditionel forstand.

Ligesom dagen før – til Billy Cross – og de andre, på Corona vilkår afholdte intimkoncerter, var der udsolgt på forhånd, og således var 32 musiksultne mennesker samlet for at opleve tre verdensklasse musikere levere levende musik bestående af world, blues og rock elementer. Spillet med masser af glæde og indlevelse, og fuld af glød i øjnene.

Frontmanden i den mere end kompetente trio var Moussa Diallo, der stod bag hovedparten af aftens numre – der var fordelt i to sæt af henholdsvis 45 og 65 minutter.

FOTO: Maria Fremming

I et enkelt nummer overlod han dog både sangskriver delen og bassen – til henholdsvis Mikkel Nordsø og til den gamle Sneakers bassist Christian Dietl, der var til stede blandt publikum. Det var Nordsø klassikeren ”Fire to my telephone” det her gjaldt – og den var dejlig eksplosiv og stadig eviggrøn – trods den efterhånden har 33 år på bagen. Fakta var at den så sandelig kunne antænde en mindre regn af håndholdte mobiloptagelser.

FOTO: Mads Kornum

En absolut højdepunkt – og overskudsagtigt på den der fede måde, at se Diallo overlade pladsen til Dietl, og samtidig se ham gå uanfægtet på scenen, og bare være på – for så at sætte sig ned igen blandt publikum som om intet var hændt. Men det tror jeg da nok der var!

FOTO: Mads Kornum

Og det var der også inden da – da blandt andet “Mali blues” i den grad havde tryllebundet ligesom også ”Fatoké” gjorde det, som lidt af et fortryllende åbningsnummer af andet sæt, der i sin helhed bare lige var den tand skarpere end det første.

Moussa Diallo var ikke bare velspillende, groovy, funky og alt det ind imellem, han var også en charmerende historiefortæller mellem numrene – og det var lige fra herlige anekdoter om hans score fidus af et hop trick på diskotekerne i 70’erne – til mere alvorlige og politisk relaterede emner om blandt andet hjemlandet Mali.  

Som rytmegruppe sammen med Klaus Menzer fås det vel ikke meget bedre på disse breddegrader, og når det så smelter sammen med Mikkel Nordsø’s velanbragte elektriske udladninger på guitaren – ja, så er det ærlig talt svært ikke at begejstres.

FOTO: Maria Fremming

De tre rutinerede herrer spiller ikke ofte sammen i denne konstellation – så vidt vides var det 1 år siden sidst de havde optrådt offentligt sammen – og de har næppe været meget i øvelejr. Så det er indforståethed og de musikalske fornemmelser, der bærer sådan en koncert. Og man mærker og ser i deres indbyrdes øjenkontakt, at det her er en passioneret leg – som gerne må tænde noget ild – og det såvel i samspillet, som i mobiltelefoner. Skal vi ikke bare konstatere at missionen lykkedes!

FOTO: Maria Fremming
FOTO: Mads Kornum

  

Mads Kornum

Mads Kornum

Leave a Replay

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.