Har man en kærlighed til Country eller Roots lurende i blodet kan det være direkte svært ikke at falde for Rebekka Thornbech – og det endnu sværere ikke at falde for hendes seneste projekt – der nu resulterer i det nye album ”A Year in a Life”. Det består af 12 sange, der fra start til slut emmer af personlighed og viljestyrke – og ikke mindst af en evne til musikalsk at favne den mangfoldighed, som rent faktisk kan forefindes i den ellers ret traditionsbundne country genre.
Sangene har før været udsendt digitalt på fire EP’er -”Spring”, ”Summer”, ”Fall” og ”Winter” – med 3 numre på hver. Alle numre tænkt, skabt og udsendt indenfor hver enkelt årstids farver, temperaturer og sindsstemninger.
Dette var et helt bevidst valg, som Rebekka Thornbech tog i efteråret 17. Hun ville give sig selv en udfordring – og skabe et nyt indblik i såvel sangskriver processen, som hvad der reelt sker på et år i et menneskes liv.
Det har derfor været et forholdsvis langt tilløb til det endelige resultat – men det eneste der faldt undervejs var desværre hende selv – med to omgange brækket knæ til følge. Så pladereceptionen i dag sker på krykker.
Men hverken skader, det kunstneriske pres – eller et fuldtidsjob, der også skulle passes ved siden af – kan skygge for at Rebekka Thornbech rent faktisk er nået sikkert i mål med et album, der fungerer som en iørefaldende og samlet enhed. Hun har formået at drible uden om genrens største klichéer og uden om lyden af “McNashville”.
Det er blevet til fire årstider serveret på tre kvarter, der efterlader en i toppen af stemningsbarometret – og med naturlig lyst til at spille albummet forfra..
Man kan vel sige, at hvis Dorthe Gerlach og Ester Brohus hidtil har været ”Toppen af (country)poppen” – ja, så har klubben nu fået et nyt medlem.
Hendes vokal har ikke samme styrke og klarhed, som f.eks Gerlach – men mindre – eller rettere – andet kan også gøre det. Vokalen er nemlig bredtfavnende, stærk og sikker – og så løftes den endvidere af at være i godt og nært selskab med hendes to søstre (Hannah Sommer og Emma Sommer) – så der undervejs bliver leveret flerstemmig sang på internationalt niveau.
Flere numre er blevet vel modtaget på national radio (primært DR P4 og P5) – ikke mindst den seneste single ”Silver Lining” fra ”Winter” – og før den ”The Circle” fra ”Fall”. Begge numre – som er lidt mere ”højtragende” end hovedparten af albummet – og i denne skribents ører reelt ikke der hvor Rebekka Thornbech står aller bedst.
Det gør hun derimod når hun laver rørende ballader som ”Turn on the Light” og ”Let Luck Come Your Way” – og når hun lufter hele pophjertet i luftige countryklæder, som på de helt uimodståelige ”One of these Days” og ”Untouchable”. Sidstnævnte med det herlige ”Hey” kald i omkvædet, som det nærmest er umuligt ikke at svare igen på. Et perfekt nummer til alle dem, der ved at country også er noget man kan både danse og feste til – og var det udsendt af f.eks. Little Big Town i USA var det nok allerede streamet over 10.000.000 gange fremfor under 1.000.
Imellem de fire EP’er og hendes forrige album ”Wunderlust” (2016) udsendte Thornbech singlerne ”Tell-Tale Heart” og ”Better Days Will Come” – begge dejlige numre, som havde fortjent en plads på albummet, men de passede så bare ikke i ”projektbeskrivelsen”.
De ville ellers have pyntet i stedet for albummets eneste to små skuffelser eller faldgruber om man vil! Det lidt for neutrale ”One More Breath” og så ”Wildfire”, der med sit ”Yeah Yeah Yeah” omkvæd og en indianer agtig klang mere lyder som en nummer, som Emmelie de Forest med garanti kunne have sunget til en topplacering i et Melodi Grand Prix.
Men sådan et par skuffelser er hurtigt glemt når ”Halfway Home” først spiller op med en forførende fuldfed Fleetwood Mac klingende sound – og en nænsomt dragende “klappe takt” igennem nummeret. En sand vanedannede perle af et nummer – der står som prikken over I´et på et album, der uden antydning af tvivl giver lyst til at følge Rebekka Thornbech videre på livets vej og igennem alle årstider.
