I den københavnske undergrund lever country‘en i bedste velgående. Men det er ikke den polerede frynse- og rhinsten udgave, som mange måske først associere den amerikanske genre med. I stedet kan man tale om et musikalsk mix, hvor beskidt blues, løssluppen jazz og sumpede banjo, forenes i det nogle kalder for dark country. Mine damer og herre, fortællingen der følger, er en sand historie…
Lørdag aften var københavnerne inviteret til releaseparty på Bartof Café. ’Drifters, Dreamers and Damaged Goods’ er Reddie & Abels tredje udspil, siden debutalbummet ’Rough and Tumble’ fra 2020. Kvartetten har siden sin spæde begyndelse i 2017, gæstet utallige beværtninger og små spillesteder, og er efterhånden kendt i blues- og countrymiljøet for deres medrivende og energiske liveoptræden. Bartof var da også fyldt til bristepunktet denne lørdag, hvor der desuden var annoncerede gæsteartister i form af fynske Henrik Johannessen og bluesmanden Nisse Thorbjørn.
Henrik Johannessen, der normalt gebærder sig i trio-konstellation under eget navn, starter aftenen solo med egne originale sange, herunder et par smagsprøver fra sit kommende album. Det hele serveret råt og usødet, og derved en ganske passende optakt til aftenens hovedpersoner.
Omkring kl. 21.30 er det tid til dem det hele handler om. Reddie & Abel lægger ud til de sagte toner af Angel on his back, et af de ældre tracks, mens frontmand Jesper Bruuns grove røst byder velkommen. Ret hurtigt står det klart, at han er af den slags karismatiske storytellers, der formår at indfange publikum og male stemningsbilleder så kraftige, at man pludselig befinder sig i en anden verden. En verden hvor tiden står stille i de sydlige sumpområder, og det eneste man skal tage stilling til, er om dagens catfish skal være grillet eller stegt. En verden hvor en gal øksemorder hærger gyderne i New Orleans. En verden hvor prædikanten på bjerget kan befri dig alle livets sorger, for blot en enkelt donation. Og som der gøres opmærksom på flere gange, så er alle aftenens historier sande fortællinger (mine damer og herre).
Bruuns stærke formidlingsevner, kombineret med de velskrevne (og humoristiske) tekster, gør at man som publikum, lige så godt kunne sidde til koncert på jukejointen next to Johnsons Crossroad. Bruuns vokal, som ofte er sidestillet med Tom Waits, er særpræget, grov og unik og fungerer virkelig godt til sange og stil. Resten af bandet er samtidig stærke til at tilføje messende kor, og især Jacob Birkelund gør sig bemærket med sine mange stemmer, mens han jonglerer stortromme og elektrisk guitar samtidig. I det hele taget er Reddie & Abel godt samspillet, hvor også Esben Rasmusen leverer en solid bas, mens Søren Bække Olesen vel nærmest spiller alt med strenge på (guitar, dobro og banjo).
Gæster på scenen
I løbet af aftenen kommer Nisse Thorbjørn (også kendt som Copenhagen Slim) på scenen. Thorbjørn, der tidligere har vundet Årets Danske Bluesnavn 2009, er især kendt for sit chicago- og delta blues, samt en stærk personlig vokal og et skrapt mundharpespil. Og netop sidstnævnte kommer i spild denne aften, hvor han bakker Reddie & Abel op på hele syv numre. Thorbjørn er et godt og oplagt valg til en koncert af denne kaliber, og mundharpen ikke bare klæder stil og sange eminent, men fremføres også til sådan perfektion, at der kan ikke herske tvivl om mandens fremragende talent.
Andet sæt lægger ud med energiske End of Days, der leder tankerne mod Doors-dagene og Morrisons ukuelige Roadhouse Blues. Det er også i andet sæt at den helt nedskaleret ’Prayer Mountain’ bliver præsenteret. Her giver Bruun den som prædikanten der kan opfylde dine dybeste ønsker for en dollar eller to, mens han dramatisk smider sedler med skriblerier fra sig undervejs. Og man kan tale om at en koncert med Reddie & Abel får et næsten kabaretagtigt udtryk.
I ekstranummeret St. James Blues, bliver både Henrik Johannessen og Nisse Thorbjørn kaldt op, og selvom Bartof’s lille scene måske nok bliver crowded i slutnummeret, er det skønt at se alle mand i en forrygende jam session, som afslutning på en formidabel releaseaften.
Reddie & Abel kan være svære at putte i genreboksen, og måske det heller ikke er så vigtigt. Selv proklamerer bandet, at de er opstået ud af kærlighed til de amerikanske sydstaters rå simple blues, og at det er i kombinationen af historiefortælling, folk, blues og spoken word at bandets helt egen og særprægede murderblues opstår. Og det kan der være noget om. For som en enkelt publikum begejstret udbryder til slut ’der er ikke noget band i Danmark, der lyder som Reddie & Abel’ .
Så herved anbefalet at tage videre på en stormfuld musikalsk rejse med albummet ’Drifters, Dreamers and Damaged Goods’. Ikke mindst hvis du til den slags storytelling, der flytter sig i skumringstimerne, og tør, hvor andre tier.
