Det var anden gang ,der blev afholdt Rock for hjemløse, og denne lørdag aften var det Lille Vega der var vært. Koncerten skulle oprindeligt havde været afholdt i Store Vega, men et magert billetsalg gjorde at det istedet blev hyggelige Lille Vega, der dannede rammerne for denne langtidsholdbare live oplevelse. Omkring 400 forventningsfulde publikummer stod klar og bød Konferencier Clement Kjærsgaard varmt velkommen.
Husorkesteret var Electric Guitars med Søren Andersen og Mika Vandborg i front, og de lagde ud i et forrygende tempo. 3 numre i bedste Rock and roll life style stil og med så meget liv og sjæl, at man her dagen derpå burde tjekke om de fik spillet de døde op af graven på den nærmeste kirkegård.
Næste artist på scenen var sympatiske og sjælfulde Patrick Dorgan, der også fik 3 numre at gøre godt med. I mellem hver artist var en veltalende Clement klar med spørgsmål og anedoter til artisterne samt et par små interviews bl.a. med ejendomsmægler Camila Lindhard, der sammen med sin mand – førnævnte Søren Andersen fra Electric Guitars – har taget initiativ til Rock for Hjemløse og kalder projektet “deres barn”.
Herefter indtog stortalentet Nicklas Sahl scenen, og på sin egen stille og lidt generte facon tog han hele salen med storm. Et af de valgte numre her var “New Eyes” der endte ud med forsigtig fælles sang i et harmonisk samspil med publikum.
Michael Falch var næste gæst på scenen, der oprigtig mente at han ikke kunne klare tre dage som hjemløs. Electric Guitars fik sammen med Michael Falch lagt ud med klassikeren “Mød mig i mørket”. Nu skete der en masse på scenen! En sang vi alle kender, fik nye vinger og blev løftet op til et helt nyt level og tog os alle med ind i et energifelt af rullende nostalgi på en anderledes og charmerende klædelig måde. Herfra og resten af koncerten var det konstant fremadrettet vild energi. Michael Falch ved hvordan man gør en god koncert bedre, han tændte alles indre ild med sin egen brandvarme energi og salen var på kogepunktet og fællessang mellem scene og publikum var så nærværende og forsatte som en rød tråd i både sangen “Over Vesterbro Torv” og “Superlove”.
Så kom Sanne Salomonsen på scenen, og hun forsatte hvor Michael Falch slap og tog publikum med på mere musikalsk rustur. Så befriende og berusede på samme tid. Så var tiden inde til en lille hemmelighed. Sanne Salomonsen kunne afsløre at hun sammen med Electric Guitars skal på turne i år. Søren Andersen fortæller at det var en hemmelighed, hvorpå Sanne svarer -En hemmelighed er meget sjovere når andre også ved det-.
Tim Christensen går på scenen som sidste musiker , hvor publikum var på sit højeste og han leverede også tre skarpe sange med samme vanvittige energi. Ligsom Sanne Salomonsen og Michael Falch, sammen med det herligt hårdkogte og engagerede husorkester, der kan spille med hvem som helst, hvad som helst og hvor som helst. De havde da også haft en finger med i spillet om hvilke sange der blev valgt for at holde flowet i koncerten på plads – og sikke et flow!
Som en kæmpe forløsning nåede Rock for Hjemløse sit allerhøjeste da ekstranummeret gik i gang. Som eneste ekstra nummer fik vi en duet med Tim Christensen og Michael Falch. der for første gang spillede sammen og valget var cover nummeret “Cinnamon Girl” – en Neil Young klassiker, som Michael Falch siden sin barndom har drømt om at spille offentligt. Nu fik han sit ønske opfyldt, og det var så eminent gennemført da fire stærke guitarister sammen leverede overklasse performance, til ære og begejstring for de fremmødte og ikke mindst som en væsentligt hjælp for de alt for mange hjemløse.
