Noget af en kulørt koncert var det, da Rod the Mod, Rod Stewart, gjorde sit indtog i hangaren ved siden af FC Midtjyllands stadion i udkanten af Herning, tirsdag aften. Jeg mener, at det var tirsdag. Rod Stewart spurgte på et tidspunkt i koncerten, “Are you enjoying your wednesday evening?”. Stewart fylder 75 næste gang, jeg selv er 10 år yngre og jævnligt i tvivl om, hvilken ugedag, det er, så tirsdag eller onsdag, det var i hvertfald i forgårs, og jeg har stadig lidt ondt i øjnene af den overdrevne farvestrålende og totalt spraglede video-projektion af koncerten bag den virkelige Rod Stewart og drengene og dullerne i band´et på scenen.
Til gengæld var der farve-konsekvens og gennemført dress-code i Stewarts musikerkorps, de fem duller i ultrakorte, sølvskinnende, stramme kjoler og med lige lange, meget lange ben på høje stiletter. Det brød lidt stilrenheden, at én af de lårsvingende lækkerier var brunette, de 4 andre var selvfølgelig blondiner, som Stewart lejlighedsvis storflitede med, men så ud som om, han havde glemt, hvorfor det er, man flirter. De musicerende herrer bag Rod Stewart i røde jakker, røde slips, sorte bukser, hvide sneakers og Rod selv i skriggule sneakers og stramme sorte leggings med gul stribe fra hofte til fod. OK så var stjernen ude og skifte tøj et par gange, men nok om det visuelle, som på én gang, både var underholdende, men i længden ganske trættende for ens gamle øjne
Lukkede jeg øjnene og koncentrerede mig om lyden, må jeg sige, at Rod Stewart-koncerten i Herning kom noget rumlende fra start. Lyden mindede til at begynde med om en nat for mange år siden, hvor jeg sov under en motorvejsbro i Tyskland, det lød som, hver gang en lastbil kom brølende under broen, der var min dyne den nat. “We got to get through two hours and 22 songs” annoncerede Stewart, mens der endnu var lastbil-kører-under-motorvejsbro-lyd og jeg tænkte: Det bliver et par lange timer.
Helt så galt gik det ikke, slet ikke. Lyden i Herning-hangaren blev efterhånden tålelig, Rod Stewarts stemme kom i fokus, han sang aldrig helt skidt, indimellem ganske fremragende og shinede stort i “I´d Rather Go Blind”, hvor der nådigt blev slukket for al flitterstadsen, og Stewart stod fokuseret i spotlightet og sang sit hjerte ud. Osse, især i en passage, hvor alle, duller og drenge, sad i stole på række, forrest på scenen og spillede og sang, fremgik det, hvilken fin sanger Rod Stewart stadigvæk er. “I Don’t Want To Talk About It”, “First Cut Is The Deepest”, “You’re In My Heart” og “Have I Told You Lately” fik vi siddende. Dén passage var næsten hele turen til Herning værd, men så skulle Rod Stewart skifte tøj igen. Mens stjernen var i omklædningsrummet, sang dullerne en rædderlig version af Joan Jett-sangen “I Love Rock and Roll”, og så var vi klar til finalen med “Twistin´The Night Away” og aftenens to uundgåelige – “Sailing” og “Do Ya Think I’m Sexy?” samt “Baby Jane” som en slags ekstranummer. Der var et kort ophold mellem “Sexy?” og “Baby Jane”, hvorefter det mange-tusindtallige publikum klappede som gale for at få extranummer, men de kunne jo ikke som os i presselogen, der havde fået udleveret sætlisten på forhånd, vide, at “Baby Jane” VAR ekstranummeret.
Min reaktion på Stewart-koncerten: Et pænt stort hangar-rungende, tja. Ikke helt dårligt, slet ikke helt godt, men absolut momenter, der gjorde deres til at kunne opretholde sin ubetingede sympati for den lange tynde, stadig glimtvis velsyngende skotte. Men, når jeg skal høre Rod Stewart i vokal storform igen, så bliver det ikke i et spraglet Las Vegas-show med indlagte tøjskift, no nay never again, men på de to Jeff Beck Group-plader fra anden halvdel af 60erne og de første soloplader, An Old Raincoat Never Lets You Down, Gasoline Alley, Every Picture Tells A Story og Never A Dull Moment. Ikke, at Rod Stewart ikke har leveret godbidder senere i karrieren, på hans seneste, Blood Red Roses, synger han til tider faktisk, som gjaldt det livet, men de seks albums fra først i karrieren, plus måske da, Rod Stewart sang i Faces, så behøver man, eller ihvertfald ikke jeg, at have mere Rod the Mod med i bagagen.
Sætliste:
1. Infatuation
2. Some Guys Have All the Luck
3. Young Turks
4. Hole in My Heart
5. Tonight’s the Night (Gonna Be Alright)
6. You Wear It Well
7. Forever Young
8. Rhythm of My Heart
9. The Killing of Georgie (Part I and II)
10. Maggie May
11. Tonight I’m Yours (Don’t Hurt Me)
12. I’d Rather Go Blind
13. Going Home: Theme from Local Hero
14. I Don’t Want to Talk About It
15. The First Cut Is the Deepest
16. You’re in My Heart (The Final Acclaim)
17. Have I Told You Lately
18. I Love Rock ‘n’ Roll
19. Twistin’ the Night Away
20. Sailing
21. Da Ya Think I’m Sexy?
Ekstranummer
22. Baby Jane
