Vi har modtaget den tredje stemnings-rapport fra Claus Vittus – vores gæsteskribent for Side 33 på Roskilde Festival 2019 . Læs med her :
Glæden ved at opdage noget nyt har jeg altid gået efter. Som en turist, der ikke bare følger guidens råd, men derimod går til venstre, hvor man får at vide at man skal til højre. Roskilde Festival har været et perfekt sted at gå på opdagelse for en musik-eventyrer. I 1979 stod jeg foran den store scene og så på et band, som jeg aldrig havde hørt om før. Det visuelle midtpunkt var en høj ranglet sorthåret mand på guitar og en mindre rødhåret kvinde på bas. Sådan fandt jeg Talking Heads.
I 1994 slæbte en ven mig med tidligt på natten ind i et musiktelt, selvom jeg var træt og modvillig. Men jeg fandt der Tindersticks og har lyttet til dem lige siden.
I 2019 gik jeg igen på opdagelse og på den mørke scene i teltet Gloria fandt jeg den musik, som jeg måske skal lytte til i mange år og prale med at jeg så ”live” første gang de var i Danmark. På Gloria er der en klubstemning, og man skal vænne sig til mørket, når man træder ind. Yves Tumor (det hedder manden i festivalens program) gik på scenen fredag præcis samtidigt med at jeg trådte ind, og mit syn blev straks blændet af en høj mørklødet androgyn mand, der lignede en krydsning af Prince og Arthur Lee fra 60er bandet Love med bevægelser, som en ung Mick Jagger.
Det er lidt uvist hvad forsangeren egentlig hedder, da han ikke vil dele sit privatliv med offentligheden. Yves Tumor, Sean Bowie, Bekelé Berhanu eller Shant er nogle bud. Han deler dog gerne ud af sin personlighed og danser og vimser og hopper rundt på scenen og synger som en autotuned David Bowie fra Ziggy Stardust-perioden med et band, der også minder mig om Bowies backingband ”The Spiders from Mars” med Mick Ronson på guitar.
Denne eftermiddag i Glorias mørke er det guitartung rockmusik, der både har tråde tilbage til Velvet Underground, T. Rex, Hendrix og Nirvana. Under koncerten, der voksede i intensitet og varme, fantaserede jeg over at forsangeren i virkeligheden var en hemmelig søn fra David Bowies ægteskab med den somalisk-amerikanske kone Iman . Han har jo også brugt navnet Bowie i et af sine pseudonymer. En varmefantasi udtænkt af en musikopdagelsesrejsende, som havde fundet et uopdaget område dybt i den musikalske jungle, som Roskilde Festival så gavmildt stiller til rådighed hvert år.
Da jeg blevet lukket ud af mørket igen, var jeg sikker på at jeg havde set lyset og fundet guldet, men folket udenfor anede intet. De skulle bare vide hvad de var gået glip af – det ved de måske nu!
