Hvad gør man når man som musiker og komponist altid har været inspireret af soundtracks med den slags musik, der bare får lov at flyde uden en retningsbestemt dikteren fra en hovedstemme eller vokalist, og hvor det mest af alt ’bare’ handler om stemninger. Hvis man hedder Søren Vestergaard – så skaber man, når man endelig har tid, et soloprojekt under aliasset S. Vestergaard – og så får man forløst den musik, som han har båret rundt på gennem en del år.
Og sikken en forløsning dette debutalbum fra S. Vestergaard med den overlegne titel “The Original Soundtrack For A Movie Yet To Be Made” reelt er.
Men hvem er denne Søren Vestergaard, der altså i løbet af 2020 har siddet i sit eget studie ”The Shelter” i Vordingborg og indspillet dette ganske originale værk stort set egenhændigt? Svaret blæser ikke i vinden, men findes indenfor toppen af poppen og håndspillede randområder. Søren Vestergaard har nemlig igennem de sidste par årtier har været en ganske efterspurgt musiker og producer, hvilket du nok vil have erfaret hvis du lytter til artister som Pernille Rosendahl, Hush og Aksglæde – og så er han også en af de to grundpiller i Select Captain, som jo i 2020 udsendte et af det års bedste danske album ”Comes in Waves”.
Men trods at der i det stemningsmæssige spændingsfelt kan findes små smukke lighedstegn mellem det seneste Select Captain album og S. Vestergaard – ikke mindst på det velklingende og veldrevne ”Vacant”, så er vi generelt et helt andet sted med “The Original Soundtrack For A Movie Yet To Be Made”. S. Vestergaard er primært elektronisk baseret crossover instrumental musik.
Han angiver selv, at hvis man holder af navne som Nils Frahm, Radiohead, Jakob Bro, Sigur Rós, og Olafur Arnalds, så vil man sikkert også kunne lide det her album. Alle navne jeg er bekendt med – men heller ikke mere, så det er ikke disse relationer, der skal spille albummet hjem hos mig. Men det viser sig heller ikke at være nødvendigt!
Hele fem singler blev i 2020 sendt i forvejen, så fornemmelsen for og forventningerne til det musikalske landskab var allerede åbenbart for mig ved modtagelsen af det fulde album. Jeg forventede et varieret soundtrack – der mest af alt føltes som lydsiden til en spændende og uforudsigelig feel-good film – og mine forventningerne blev til fulde indfriet.
Førstesinglen “Silverghost” en blevet en del af ’Vita Danica’ forestillingen som Århus Teater laver i samarbejde med Pernille Rosendahl og Black Box Dance Company – og er da også et at de numre som fænger absolut mest, og som samtidig rummer både tempo, fremdrift og en drypvis ulmende usikkerhed over det næste træk.
På albummet hedder det næste træk ”1971” og også det har været ude som single. Et behageligt nummer, der har et besnærende flow, der næsten føles som en af den slags – nu trendy – lange traveture i skoven, hvor hele natur galleriet kommer i spil – også solskinsregn – men hvor der på forunderlig vis mærkes en glædende og overordnet mening med alt – og ja, måske endda ligefrem via et dybere niveau.
Og at S. Vestergaard generelt er en god turguide i en filmverden uden film, er også ”All There Is” et fremragende eksempel på. Med et melodisk drive og en samplet vokal, der masserende gentager titlen, er tricket nemlig, at man som lytter kommer ind i et lyttelækkert univers, hvor også hans normale signatur instrument – guitaren – får en bærende rolle, og sikrer at der langsomt åbner sig en lind strøm af egne kickstartende klarsyn på nethinden. Så egentlig er den ‘fake news’ den titel. Nummeret burde ud fra den oplevelse nærmere hedde ”There is more to the picture than meets the eye”.
Skal du have det fulde udbytte ud af albummet bør du give den samme opmærksom, som hvis du så en ’rigtig’ film. For nok fungerer numrene generelt fint hver for sig, men det er i den lidt over 43 minutter lange helhed, at sammenhængskraften- og substanssaften virkelig flyder ud af højtalerne.
Har du en grammofon og nogle gode højtalere, så er dette album et ’must have’ på vinyl. Det er en ’play it loud’ and ’close your eyes’ plade – af fineste formateret karat. Som nævnt indledningsvis er dette hverken soundtracket til en gyserfilm, en actionfilm, en komedie eller for den sags skyld en kærlighedsfilm. Som en af titlerne – ”Moving from A to B” – måske også antyder det, så er albummet langt mere lyden af ubevogtede stemninger fra A til B, mellem land og by, mellem himmel og hav, mellem komponist og lytter. Undervejs mærkes så de forskellige sindelag af stemninger og følelser, der er på færde og sat i spil.
Omtalte nummer rummer i øvrigt en motivende rytmisk sans og et pulserende beat, der vil kunne gøre sig på enhver playliste skabt til løbetræning – uanset hvad man så løber efter eller fra.
To af de numre, der ikke har været ude som singler viser virkelig den variation som S. Vestergaard formår som komponist og arrangør. Men sin malende lydcollage af det der lyder som en gammel skrivemaskine på overarbejde i ”Walls” dufter det nummer f.eks. mest af gammelt sommerhus og en ensom manuskriptforfatter uden afsætning, hvorimod den afsluttende ”Wake Up” starter i tågebanker og udvikler sig til et ”Wake-Up Call” med en industriel, dunkel og dragende storbypuls i sit DNA.
En afslutning, der bringer lykke i dette musikkritikerhjerte – ikke mindst fordi det IKKE er lyden af en Happy End! Eller er det? Som lytter må du selv tage ansvaret for svaret. Det er sjældent jeg gider se film mere end engang. Men det bliver ikke sjældent at denne lille filmiske og musikalske genistreg fra S. Vestergaard kommer på grammofonen fremover – for der vil med garanti være nye filmklip på nethinden hver gang den er i omdrejninger.
Heldigvis tyder intet på at dette album bliver en engangsforestilling. I pressematerialet udtaler han nemlig, at han slet ikke er færdig med den proces han som S. Vestergaard nu har igangsat. Så fik vi da hele to positive nyheder i dag, samtidig med at vi kan fastslå at det slet ikke er så skidt at alle film endnu ikke er lavet! Fantasien har til tider også brug for en soundtrack. Dette er et inspirerende og spændende et af slagsen.
