Sådan vinder man et nyt publikum!
Over 120 publikummer havde fundet vej til Portalens hyggelige foyer, hvor Danni Nicholls med band havde sidste job på deres aktuelle tour, der talte fem koncerter i alt. Tidligere havde de været forbi Gimle, Baltoppen, Tivoli og Mojo.
Ikke mange – blandt det ellers aldersmæssigt ret erfarne publikum – kendte tilsyneladende meget til Danni Nicholls i forvejen. Det gør de nu – og sjældent har man undervejs og efter en koncert hørt så mange mumle ”Nøj, hvor synger hun da bare godt” til sidem/k’en.
Publikum blev simpelthen ramt af en sikker og smuk stemme, der bæres af en mørk og varm glød – og de blev initialt imponeret over den kvalitet et band kan levere, på baggrund af blot en øver med hovednavnet inden den første koncert på Gimle forrige fredag. Nicholls og bandet var så også hørbart mere tight og trimmet, end ved turne starten.
Og så kan Potalen noget med lyd. Det var nærmest som at sidde i et lytterum i Hi-fi-klubben. Perfekt til musik, hvor det er det stemningsprægede i musikken, der skal løfte numrene fra det gode til det rene øreguf.
Og øreguf var der masser af i de 17 numre, der fik luft i løbet af de to sæt og i alt 90 minutter. Allerede åbningsnummeret ”Frozen” mere end antydede at dette ikke ville være en koncertoplevelse, som de er flest. Det var stadiet lige under gudesmukt og gåsehud, og i skønhed siden kun overgået af ”Wild Is the Water” og en fortryllende – næsten magisk version – af den kraftfulde ”Girl power”-hymne ”Here Your Voice” – i øvrigt med supportnavnet Julie Avaldorff på berigende kor.
Sætlisten var sammensat, så der var en fin vekselvirkning i såvel sangvalg og tempo i numrene, og vi blev præsenteret for numre, der skiftevis duftede mest af country, roots eller blues. Et ægte roots-rock nummer som ”Long Road Home” blev serveret på rent Bonnie Raitt niveau, og numre som ”Beautiful Game” og ”Where the Blue Train Goes” viste nok engang at kvinder så sandelig også kan have ”the blues”.
Og så kan Danni Nicholls noget med sin small-talk i mellem numrene. Hun giver noget af sig selv – og det mærker publikum. Når hun så samtidig evner at krydre de små anekdoter med en smagfuld og charmerende britisk humor, så er det svært ikke at føle sig i endog rigtigt godt selskab.
Det er bare at håbe at det bliver med band at Danni Nicholls går på scenen når hun vender tilbage til Danmark og den 09.07 spiller på Balders Plads i forbindelse med Copenhagen Jazz Festival. Ikke at hun ikke er glimrende solo, men hun får flere farver og nuancer når hun er bakket op af et sublimt band (Jakob Thomhav – guitar, samt brødrene Jacob og Andreas Hatholt på trommer og bas)
Som omtalt var der forinden opvarmning ved Julie Avaldorff – en ganske ung – men dejlig åben og ligefrem – singer/songwriter, der bare syner af natur talent. Normalt har hun hendes band med til at løfte hendes numre, der i studieversionerne rummer både momenter af pop, soul , country og roots. Her helt solo og akustisk blev flere numre lige for ensartede og neutrale. Men potentialet kunne bestemt ikke skjules. Hun bliver spændende at følge. Foreløbig kan man digitalt høre en ”EP” samt de nye stærkt anbefalelsesværdige singler ”Holding Me Back” og ”The Lucky One.”
Med band kan Julie Avaldorff opleves næsten gang den 16.05. på Halvandet på Refshaleøen.
