I går i Greve var, fraregnet en lille releasekoncert på Café Svejk i sommer, da Salems længe ventede sjette album ”Private In Public” udkom, første gang Salem spillede siden sommeren 16, hvor Salem-fan nummer 1, præsten, journalisten og musikfreak´en Søren E. Jensen, Tølløse lavede et job til dem i en kirke i Jylland og der faldt et par koncerter mere af i København, nu de var i gang.
Så skulle man tro, at Salem – duoen Mikkel Risbjerg Nielsen og Kasper No Fisker med det fineste fine band, Jonas Berg, keyboards og harmonika, Johnny Stage, guitarer, Morten Jacobsen, bas og Kenni Andy, trommer – kunne være noget rustne, når de spiller så sjældent. Men, nope. Muligvis, sådan ER musikere, syntes dem i band´et bagefter, at de godt kunne have været skarpere og, kom og hør os, når vi har spillet en 10-20 koncerter. igen, nope.
Det var en fabelagtig, fortræffelig, fuldstændig fremragende to-sætter med to ekstranumre, vi fik fra intimscenen på øverste Galleri-etage i Portalen i aftes. Mikkel Risbjerg tegnede, fortalte og sang, så der var en fryd, band´et var der så meget for sangeren og sangene, intet overflødigt solisteri. Og nu forsangeren selv sagde det flere gange, så var vi sultne og savlende Salem-fans et rigtig godt og veloplagt publikum. Say no more. Perfekt aften med Salem i Portalen.
Og nu skal du høre et par pudsigheder eller tre i forbindelse med gårsdagens Salem-optræden:
Årsagen til, at Salem spiller så sjældent, er som Mikkel Risbjerg og Kasper No Fisker fortalte mig, da de var ude og lufte sig, live, for tre år siden, at livet, familie og arbejde kom på tværs, da de i 0’erne havde udgivet fem (fremragende) albums. Kasper No er kriminolog og Mikkel Risbjerg er gymnasielærer (hvem, der var gymnasieelev og havde ham som lærer, dét kan ikke være kedeligt).
Årsagen til, at det var i Portalen, Salem spillede den foreløbig eneste koncert i kølvandet af ”Private In Public”-albummet, gætter jeg kvalificeret på, er den, at Mikkel Risbjerg for mange år siden arbejdede i Portalen. Siden Salem ikke har hverken noget management eller en booker, er det sandsynligvis gået sådan til, at Salem-sangeren har ringet til sin gamle chef og fortalt om den ny plade, og kan vi ikke lave et job hos dig? Det er så her, jeg spørger: Er der ikke lige et behjertet menneske i musikbranchen, der gider tage sig kærligt af Salem og få dem på turné, skal vi sige til næste år. International klasse, har Salem, så efter Danmark, Berlin, London, Paris…
En gang til en musikquiz i København lød et quizspørgsmål i kategorien “troldmandens lærling”, Hvem er troldmanden? Og lærlingen. Jeg tror de fleste ramte, at troldmanden var Scott Walker, kun ganske få kendte Salem. Til gengæld var der vist nogen, der sjussede, at det nummer, der blev spillet med Salem, var Scott Walker.
Og nu vi er ved Salems Mikkel Risbjerg og andre store sangere: Før Salem var Mikkel Risbjerg, Tom Jones i coverband´et, Tom Jones Experience.
Til slut og tilbage til Scott Walker: På vej ud fra Portalen i aftes løb jeg på før omtalte super-Salem-fan nummer ét (jeg deler andenpladsen med resten af publikum i aftes), Søren E. Jensen, der spurgte mig: “Ved du hvordan Scott Walkers datter ser ud??” Øh, det gør jeg så ikke, men måske var den god nok: Scott Walker, der døde tidligere i år, har en datter med en dansk kvinde, måske hun, altså datteren, var til Salem-koncert i Greve i aftes?.
Til aller-slut, sidst: En diskret opfordring til næste Salem-koncert, hvad med at give Scott Walkers Walker Brothers-hit fra 1965 – ”The Sun Ain´t Gonna Shine Anymore” som ekstra, ekstra-nummer? Jeg er bange for, at jeg ikke kan dø med fred i sjælen, før jeg hører det nummer i en Salem-version.
