Nashville Nights International Songwriters Festival blev fra fredag til søndag afviklet i hjertet af Odense med koncerter fordelt over syv forskellige spillesteder – seks af dem inden for ganske tilforladelig gåafstand. Kun ”Anarkist” ligger for de fleste nok lovlig ’outlaw’ placeret i forhold til ønsket om hurtig bevægelighed imellem de mange gode musikalske tilbud i det tætte program.
Det var tredje gang festivalen blev afviklet. De første par år med dundrede underskud, og et generelt noget skuffende fremmøde. Men de to mænd bag festivalen Blue Foley fra Nashville og den danske musiker Stefan Mørk har heldigvis så meget fightervilje, at de ikke så udvej end med gode sponsorers hjælp at give festivalen en chance til.
Et valg man kun kan være taknemlig for efter 3 dages festival med masser af minderige musikalske stunder i selskab med et særdeles lydhørt og interesseret publikum.
Festivalens profil og program var skåret til, og der var allerede ved festivalens start solgt det antal billetter, der kunne sikre et overskud og festivalens videreførsel.
En glædelig nyhed for de mennesker, der for alvor er nysgerrige og aktivt opsøgende på musik, ikke mindst indenfor ‘handmade music’ og især americana, folk, roots, country og singer/songwriter genrene.
Lad det efterhånden være slået fast, at det mere er en sangskriverfestival end en country musik festival. Nok kommer mere end et par dusin af artisterne fra Nashville, men de kommer med masser af forskellig fyld til og fra sangskatten, ligesom de mange forskelligartede danske musikere gør det.
Fælles for dem alle er at de ofte opholder sige længere end på en normal festival, fordi de ofte skal spille mere end en enkelt gang. Derfor mærkes det ret tydeligt, at næsten alle artister har en mere afslappet, åben og humørfyldt tilgang til deres optrædener.
På plakaten i år var der da også navne som uden problemer kunne været blevet ’talk of the town’ om de havde været på plakaten til årets Tønder Festival. Nu blev de det i eventyernes by at de fik deres danske gennembrud.
Og for mange blev mødet med artister som Shawn Colvin, Sean McConnell, Wild Rivers og Chris Kläfford af den karat, hvor man følte at drømme blev til virkelighed.
Den efterhånden 67-årige Shawn Colvin var som festivalens umiddelbare hovednavn velkendt for de fleste, og levede op til alle de priser og de kvalitetsstempler hun har modtaget fra branchefolk, kollegaer og publikum siden hendes debut fra 1991.
Udenfor scenen er hun sky og sensitiv, men på en scene deler hun ud af sig selv og sine sange, så ordet nærvær næsten føles som en underdrivelse.
Og netop nærvær og indlevelse blev nøgleordene på festivalen, uanset om de blev pakket ind som americana, indie-folk eller country-pop eller om musikken blev leveret af udenlandske eller danske artister.
Rent faktisk viste mange af de danske artister, hvor mangfoldig og flerfarvet sangskrivning kan være, hvis man evner at tilsætte kreativ personlighed til sit professionelle håndværk.
Esben Kronborg, SUNDAYS, Twang, Sofie Trolle, Mirja Klippel, Christian Hede, og Lasse Storm var f.eks. alle livsbekræftende eksempler på hvordan musik på helt forskellig vis kan finde vej til alle former for musikhjerter, så længe fællesnævneren hedder kvalitet i sangskrivning og formidling. Nærmere om det i opfølgende artikel.
