Siden 2014 har Select Captain alias Kristian Gaarskjær udgivet 4 album og 1 EP – med henført håndspillet og kurssikret dark-folk. Alle har de haft en band besætning med om bord, og altid inklusive guitarist, producer mv. Søren Vestergaard (Hush, Pernille Rosendahl m.fl.).
Men i 2019 blev det klart for Kristian Gaarskjær at han havde behov for en ny kurs for både Select Captain og for sig selv. Resultatet var at Select Captain blev et duo projekt bestående af Gaarskjær og Vestergaard – og så live suppleret med Johannes Gissel på trommer.
De har sammen skabt 12 sange – der stadig primært er båret af Kristian Gaarskjær’s dragende, blide og mørktonede vokal – men som nu omgives af et langt mere organisk og ambient lydlandskab, hvor akustisk guitar, piano og elektroniske input giver et både iørefaldende, intenst og effektfuldt resultat. Det lyder reelt ikke som noget andet på den danske musikscene lige nu – og alligevel høres der naturligvis noter af inspirationskilder undervejs.
En af albummets stærkeste øjeblikke – ”How Does It Feel” – er ulmende rytmisk samtidig med at momentvis tilsætning af den smukkeste og drømmende pianolyd – og diverse andre soundscapes – som løfter nummeret til nye helt luftlag – sætter følelserne i spil, og får en til at tænke på hvordan Johnny Cash mon ville have lydt, hvis han i sine senere år havde ladet Thom Yorke, Damon Albarn eller brødrene Dessner (The National) overtage producer stolen fremfor Rick Rubin.
11 af 12 numre har været udgivet på tre digitale EP’er og er nu blevet samlet og suppleret med nummeret ”Promise” – og er derudover sat i en lidt anden rækkefølge end EP’erne lagde op til. Og det er gode valg makkerparret har taget. Hørt som baggrundsstof føles det nemlig naturligt sammenhængende – og lisende lyttelækkert hele vejen igennem de lidt mere end 42 minutter.
Vender man sin fulde koncentration mod musikken, så åbner albummet sig for alvor op. Ikke mindst på tekstsiden, hvor Kristian Gaarskjær ikke er bange for at gå helt tæt på sin rolle i en tilværelse, hvor svære emner som tvivl, savn, fejl, angst, brudte løfter, mismod, misbrug, skilsmisse – og den evige søgen efter sin rette plads – stadig fylder, alt imens at nye håb, nye muligheder og nyt lys tændes i horisonten.
Albummet kan dog sagtens nydes i fulde drag uden at gå så tæt på teksterne endda – for musikalsk er det i bund og grund en bølge af lutter stemningsfulde sange, der stort set alle ’lider’ af vokseværk. Ikke at der ikke er numre, der kan stå for sig selv – og sagtens kan tåle en tur som radio single i fast rotation. Dem er der også en håndfuld af. Sammenhængskraften er sikret via et fundament , der primært er dæmpet og tilbagelænet – med akustisk guitar, piano og de små sanselig soundscapes som byggesten.
Et unikt univers man lukkes ind i allerede fra åbningsnummeret ”Mind Crashing” og som man ikke får lyst til at forlade igen før man med ”The Train” er kommet godt til endestationen. Et nummer – jeg selv havde overhørt lidt da den udkom på den tredje EP – men som i den grad bygger sig op til at favne både melankolien, melodiøsiteten og det rytmisk maleriske. Et velvalgt punktum – og et højdepunkt på albummet sammen med den nye single iørefaldende ”Promise” samt ”Get Me out of Here”, ”Slow Down” – for ikke at tale om ”Out of Sight, Out of Mind”, der viser at makkerparret nok også har hørt et enkelt effektfuldt Beatles arrangement eller to.
Smukkeste stund findes i ”Down & Down” – der i sit arrangement rammer den skønne nordiske og svalende tone, som f.eks. Bremer & McCoy og Hvalfugl med rette har så stor succes med i disse år. Så selvom Kristian Gaarskjær virkelig synger det, så man tror han virkelig mener det – på ”Get Me Out of Here” – så lad os ikke håbe at Søren Vestergaard giver ham løbepas foreløbig.
De har skabt deres helt eget musikalske univers, der bryder grænser ned, og som ikke behøver at få en genrebetegnelse på sig. Det er musik for dig, der elsker at kunne mærke når der er noget på spil for artisten, og som er lydhør over for at også det på overfladen let tilgængelige – kan rumme så meget mere – så mange flere lag.
Select Captain har lavet et klart kursskifte, og det har ikke gjort de tidligere udgivelser mindre anbefalelsesværdige – og gamle fans falder næppe fra her. For især på vokalsiden lyder Kristian Gaarskjær heldigvis stadig som sig selv, bortset fra han i endnu højere grad virker til at have fundet sin egen stemme – sin egen kurs.
Foreløbig har det afstedkommet det bedste Select Captain udspil hidtil. Det må være på plads at markere ved at jeg nu rejser mig fra tasterne og laver bølgen !