I en tid, hvor mange mest at alt agerer som algoritme styrede flokdyr, og samles til dyre festivaler og koncerter i kæmpearenaer, er det nu noget ekstra berigende og befriende ved nok engang at kunne konstatere, at de største oplevelser meget vel kan findes ude på de helt små spillesteder.
SIDE 33 var lørdag for første gang på besøg hos det lille spillested Frederiksberg Country Club, der har beliggenhed i Frederiksberg Musikhøjskoles kælderscene, lige ved Frederiksberg Rådhus. Her afholdes der koncerter den anden lørdag i hver måned. Det hele er drevet af en gruppe frivillige, der mest af alt elsker den slags musik, som endnu er uhørt for de fleste. Det er naturligvis ikke i sig selv et kvalitetsstempel, at noget er uhørt, men det er bestemt heller ikke det modsatte. Just for the Record!
Trods navnet på spillestedet er det således mest af alt en musikklub, der skeler til de musikalske og/eller kunstneriske kvaliteter, fremfor genrer osv. Tidligere har den haft besøg af ganske forskelligartede, men alle så absolut anbefalelsesværdige navne, som Blackie Blue Bird, Peter H. Olesen, Tomas Ortved, SilverGlam, Music By Idiots, TrineLise Væring, Uno Soul, Mirja Klippel, Sara Grabow og J. Tex.
Takket være honorarstøtte fra Statens Kunstfond og Frederiksberg Kommunes musikudvalg holdes entreprisen ovenikøbet nede på bare 50 kr. Man kan også vælge at blive medlem af klubben. Det koster 200 kroner og giver gratis adgang til alle koncerter i 12 måneder frem. Det er vidst det man kalder at få noget for pengene!
Denne aften er det Slagger Lund, som vi og omkring 30-35 andre nysgerrige lyttere er kommet ind for at se. En artist, der både på det musikalske, kunstneriske og poetiske plan virkelig giver noget af sig selv, og derved for alvor formår at give noget videre til andre.
Ofte spiller han sine poetiske indie-folk sange – der alt efter eget humør og indgangsvinkel – kan opfattes som skiftevis skøre, skæve, sjove eller sindsoplivende – ganske alene, men nu hvor han var taget hele turen fra Århus, havde han fået samlet et lille band omkring sig. Bag det slagkraftige navn Rockerne fra Notre Dame fandt man guitarist Oliver Hoiness (Kira Skov, Skammens Vogn m.fl) og Anders Riis på diverse instrumenter.
Hoiness har produceret det aktuelle Slagger Lund album ”Maniak” og Anders Riis bliver manden, der skal producere det kommende, men øvet sig som trio havde de sådan set ikke. Sammen havde de i stedet fået sat et sæt af sange sammen, der fik lov til at udvikle sig og forløse sig i selve nuet. Til tider så ustruktureret og gakket, at det var ved at blive tabt på gulvet, men så blev det alligevel reddet ved hjælp at noget så tidløst, som indbyrdes kunstnerisk forståelse for det uperfekte og en skabende tro på hinanden, og de sange som bar.
”Tænk hvis mit sidste ord var Danish Crown” lød første linje i en koncert, der på uhøjtidelig facon satte poesien i spil i den næste times tid, indtil der blev sat et effektfuldt og underholdende punktum med en sublim, småsyret og dansabel udgave af ”Fremad i mit øje”.
Sådan kan tekst og musik få vinger, selvom hovedpersonen undervejs i sangen “Jeg ka hverken eller” erklærede ”Jeg kan hverken synge eller lade værd”. Men måske det i virkeligheden er der at trumfkortet findes. Hos Slagger Lund er det ikke indpakningen, men indholdet, der er det afgørende, og den måde at det bliver udtrykt. Jordnært på den opløftende måde. Tilfældighedernes spil, der bliver udført med høj personlig og kunstnerisk integritet af alle aktører på scenen.
Slagger Lund går efter sporet i ordet, og lægger ikke svar på bordet. Der gives frit spil til egne fortolkninger af tekster, der kan opfattes lige dele personlige og parallel-universelle. Det hele leveret med en autensitet og en troværdighed, der gør skrøbeligheden til en styrke. Ikke mindst i glansnumre som ”To B. Laudrup or not To B. Laudrup”, ”Nobody puts Jens Vejmand in the Corner” eller i titelnummeret ”Maniak”, der denne aften med et hurtigt improviseret beat pludselig blev et forrygende fedt og intents natklub-nummer.
Dette var så afgjort en poetisk aften med puls. En kunstnerisk udebanesejr for Slagger Lund, der via sin kunst og sin musik leverer stof til eftertanke for både de fortabte sjæle og de hvileløse vindere.
