Scenen i bøgeskoven er fornyet og kan nu rumme de helt store produktioner. Festivallen er øget i volumen, der er flere bar områder, nye scener og mange flere mennesker – cirka 60.000 daglige gæster. Det spiller.
Musikken på SMUKFEST er primært de sikre danske kort, krydret med nogle store internationale stjerner – i år f.eks. Kygo, Gorillaz, Herbie Hancock, Kraftwerk, Nile Rodgers & Chic.
Side 33´s udsendte tog et kig på lidt af hvert, også på nogle af de i folkemunde lidt mindre kendte artister – måske morgendagens stjerner – velvidende at SMUKFEST faktisk også er kendt som et smagfuldt musikalsk skatkammer, der kalder på mere end den drukfest, som kritiske tunger har omdøbt festivalen.
Noget at smile af fra starten
Lukas Graham, som åbnede festivallen, har før spillet på SMUKFEST, men hans tilbagevenden var åbenlyst velkommen. Frontfigur Lukas Forchhammer er en stilsikker og efterhånden moden artist, der bevæger sig let rundt i bandets store velkendte bagkatalog. Ikke meget nyt her, men det hele er velspillende, og i internationalt format.
Steve Harley & Cockney Rebel koncerten var et velanbragt hvil, Han skulle dog lige i gang, modsat Nile Rodgers & Chic som leverede et 80ér tilbageblik, så effektfuldt at det mærkedes som en levende rejse i tid.
Harley’s signatursang er hittet “Make Me Smile”, der oprindeligt er fra 1975, og siden også er indspillet af f.eks. Duran Duran og Erasure. Det fik nok engang et nyt liv her.
Stemmen var ikke den samme og det hele var måske lidt famlende, men det Steve Harley kan, er at vise tilbagelænet musikalsk nærvær. Det hele var som på Tønder Festival, en håndspillet musikalsk oplevelse uden autotune og med et siddende lyttende publikum.
Noget – der sammen med hele modtagelsen, som aktør på festivalen – også gjorde indtryk på hovedpersonen, der ellers med garanti har oplevet lidt af hvert i en efterhånden 50 år lang karriere.
Splendid treatment at Skanderborg festival in Denmark.
Personalised towels, indeed! We played a 75 minute set to several thousand. In blazing sunshine. Special day
– Steve Harley
Stjernerne over bøgeskoven i år var ubetinget The Minds of 99, selvom der blev spillet alt for højt. De startede på en græsmark på SMUKFEST, da de vandt Karrierekanonen i 2013, men er nu endt på den største scene og de fyldte Bøgeskoven til bristepunktet, alt imens gigantiske Kraftwerk, faktisk leverede en skelsættende og lidt hengemt koncertoplevelse.
Det historiske og en revolutionerende koncert
De største af Kraftwerks kompositioner Computer World, The Man-Machine, Autobahn, The Model, Trans-Europe Express og The Robots omdannede Bøgeskoven til en eksplosion i lys og lyd. 75-årige Ralf Hütter, som er eneste originalmedlem tilbage, kan stadig overraske og han er vel en af dem, som har haft mest indflydelse på den elektroniske musik, som vi kender den i dag.
Safri Duo genopstod på dette års SMUKFEST, med en lidt poppet og i min optik skuffende koncert. Der blev leveret de kendte numre, men som back-track og så trommede Uffe Savery og Morten Friis ind over lyden. De har dog stadig et godt tag på musikken, og deres gennembrud i 2000 med verdenshittet Played-A-Live, kan ingen tage fra dem.
Koncerten med Benjamin Hav, var en til gengæld en øjenåbner. Banjamin Hav og backingbandet Familien, gav en på alle måder revolutionerende koncert, som satte helt nye standarter for sceneoptræden.
– Anders Kristensen
Godbidder fra det musikalske skatkammer
Skal man opleve musikken i sin spirende fase, så skal man bevæge sig ud på de små scener på SMUKFEST. Her møder man det det nye, det fremmede – de unge, rastløsheden og drømme om fremtiden.
De lokale Skanderborg drenge fra Kalaset er et lydunivers af nostalgisk 80’er synthesizer og nyere indie-prægede rytmer, og den unge øvelokaleenergi tonede klart og parat frem på scenen.
Deres sæt smagte lidt af en blanding af Superheroes og The Cure, og de leverede en fantastisk koncert på den lille scene. Disse unge har virkelig har noget på hjerte, midt i festen og fadøllene, lige der hvor fremtidens musikalske skatte findes gemt.
Lørdag eftermiddag opsøgte jeg også en af de mindre scener, hvor man kunne opleve sangeren og sangskriveren Emma Grankvist, der optræder under navnet Eee Gee. Hun album debuterede tidligere i år, og hendes moderne folk/pop var direkte hjerteskærende. Hun var synlig, både som artist og sanger, og hun var omgivet af et band, der formåede at give hendes sange lige så meget liv, som de fortjener.
Nogle koncerter er gode, fordi de overrasker, rykker grænser eller forbavser en. Andre koncerter er gode, fordi musikken er velspillet. Eee Gees lørdagskoncert havde begge dele. En virkelig særegen musikalsk overraskelse.
– Anders Kristensen
Udover ovennævnte hørte jeg de ligeledes lidt mindre kendte School of X og Zar Paulo, som også overraskede positivt. Jeg håber virkelig de får muligheden for at tage de næste skridt, og møde publikum på de store scener – det fortjener de.
Wikke & Rasmussen har sikkert også et næste skridt i bentøjet. Men i år var det blot en fornøjelse at se og høre dem i ’Ønskebiografen’. Fedt event.
Og sådan er der altid på en SmukFest en masse ønsker, der går i opfyldelse. I år var ingen undtagelse. Så lillefingeren blev i lommen, altså lige bortset fra da den var i det helt rigtige selskab!
