Konkurrencen om at kalde sig Danmarks hyggeligste eller smukkeste festival er ganske stor, og meningerne om hvem der med rette kan tage titlen skal nok være delte. Det kommer selvfølgelig også an på om man mest er til en stor eller lille festival.
Smukfest er med godt 30.000 betalende gæster og de cirka 17.000 frivillige landets næststørste festival, og er i folkemunde kendt som ‘Danmark smukkeste festival’, særligt begrundet i dens beliggenhed midt i Skanderborgs smukke bøgeskov.
Samtidig er den så også landets absolut dyreste at indløse adgang til med en pris på kr. 3.295 for en partout billet. I sammenligning kostede en billet til Roskilde Festival kr. 2.400,00. Også hvad angår priser på mad og drikkevarer distancerer de dog Roskilde Festival, der ellers også er blevet kritiseret for at have skruet priser for disse varegrupper op. Og det nu ikke fordi kvaliteten er bedre og udvalget er bredere på smukfest. Bare dyrere.
Men det er åbenbart et ressourcestærkt publikum, der kan og vil betale priserne, for boderne står bestemt ikke tomme. Gennemsnitsalderen til en smukfest er da også godt 15 år højere end til en Roskilde Festival, hvorfor det må antages at hovedparten af publikum er et stykke ude over SU tiden.
De dyre priser på festivalpladsen gør dog at den yngre del af publikum – herunder SIDE 33’s udsendte reporter Albert Kornum – ofte blev lidt længere ude på campingområdet, så der kan spares et måltid eller to, og den værste tørst kan slukkes inden afgang.
Til gengæld kan smukfest levere ordentlige toiletforhold for både det ene og det andet køn i alle aldre. I modsætning til Roskilde Festival ses der ikke ret mange ulideligt lange køer til toiletterne, og alternative ‘pisserender’, hvilket er et plus, der for mange nok kan opveje et par af de andre minusser.
Det er åbenlyst at festivalens bookere tilpasser deres program til det publikum, der uden tøven køber partout billetter uden at vide noget som helst om årets program. Festivalen har fået et så stærkt brand, at det så rigeligt rækker til udsolgt år efter år allerede inden musikken er på plads. Det er således ikke musikken, men rammerne, og den forventning om hvad der puttes i rammerne, der er afgørende. Der indløses kort sagt adgang til en slags festival ferie med ‘All inclusive’. Imponerende, og måske selve definitionen på at have ramt opskriften på ‘dejlig dansk hygge’? .
Det er i grove træk et publikum, der i modsætning til Roskilde Festival, primært vil det kendte fremfor det ukendte. Nysgerrigheden er ikke en del af festivaloppakningen til en smukfest.
Derfor så man igen i år, at nogle af de mest spændende artister havde svært ved at tiltrække et større publikum. Derfor måtte en af tidens mest spændende upcoming artister som Ameli Dot nøjes med at brillere for de få, ligesom der var lidt rigeligt med albuerum til at begejstres over stærke indspark fra så forskellige artister som Fallulah, Cæcilie Norby, Afskum, Fabräk og Eee Gee.
Sidstnævnte markerede i den grad med både nyt og ældre materiale, at hun er ved at finde det ‘next level’, der er world wide og uden grænser. Et af årets helt store oplevelser. Gudesmukt på alle planer.
Til gengæld evner smukfest publikummet at samles og forenes, når der er grobund for en folkefest. Det blev igen bevist til koncerterne med Saveus, The Minds of 99, Benjamin Hav & Familien og Nik & Jay, der her 20 år efter deres debut på forunderligvis formår at samle generationer på tværs. Boing Boing, festen KAN være noget så smuk og intens inde blandt bøgetræerne , også selvom alle skuffer over tid.
Det har The Minds of 99 dog stadig til gode. De leverede sammen med HUGORM, Zar Paulo og PATINA årets absolut stærkeste og mest energiske indslag. Det var grøn energi med en rækkeevne, der for alle fires vedkommende ville meget mere end selve nuet.
Det nu, som mange desværre stadig havde en tendens til at ville snakke lystigt væk, som var det en hyttetur i skoven, fremfor en lytte tur.
Slog man ørerne ud fik man dog ganske meget godt med hjem i år. Ud over de allerede nævnte var også koncerterne med Barselona, Pil og Martin Brygmann & Venner ganske minderige og vellykkede og velbesøgte. Brygmann lykkedes med at rykke lidt ved alt forudsigeligheden ved f.eks. at inviterede så forskellige gæster som Ginne Marker, Johnny ‘Kandis’ Hansen, Anders ‘Anden’ Matthesen og Birgitte Hjort Sørensen med på scenen, samtidig med at han fik sendt alle de forsamlede en tur til “Jul i Valhalla” via en hamrende effektiv udgave af ”Lokes Rapsody”. Et sjovt indslag, der heldigvis ville mere end bare være til grin.
Sidst men ikke mindst sørgede Peter Sommer & Tiggerne for årets hyggeligste skovtur. Ingen stress, ingen jag, men med masser af lag i både tekst og musik.
Smukfest har stadig lidt af det hele, selvom en alt for stor del af musikken efterhånden er hentet fra den hovedvej, der hedder mainstream. Det meste spillede. Men helt uden risiko. Good Clean Family Entertainment You Can Trust hedder et ældre D-A-D opsamlingsalbum, og det var præcis det D-A-D kom med via årets måske mest forudsigelige sætliste.
Det bør bare ikke være nødvendigt for en festival med så stærkt et brand, at spille så konservativt. De brænder næppe nallerne ved at være lidt mere risikovillige, modige og ambitiøse når næste års program skal planlægges.
At ikke et eneste udenlandsk navn i år formåede at komme i nærheden af den folkefest stemning, der blev skabt af Saveus, The Minds of 99, Benjamin Hav & Familien og Nik & Jay – eller den fællesskabende udladning, der kom fra HUGORM, Zar Paulo og PATINA siger nok mest om valget af og kvaliteten fra årets udenlandske artister. Ingen nævnt, alle glemt.
