Dette album fremstår på mig, som et af dem, jeg ikke helt kan blive enig med mig selv om hvad jeg ‘skal’ synes om. Spørgsmålet er så også, hvem er jeg ?– og i hvad og hvem ser jeg lyset?
Men måske det også er hele formålet med Solen er sexet, at rykke ved noget, se tvivlen i øjnene, finde lyset i mørket, og det sexede i det usexede. Der er 34 minutters alternativ-pop, med afmålte retningsforskydelser. Badet i troen på lyset, og naturens bærende kræfter.
Både hvad angår tekst og musik fremstår resultatet kunstfærdigt, men samtidig også lidt ufærdigt – måske fordi det i sig selv stadigt er aktivt søgende?. På tekstsiden bevæges der lunt og lystfuldt i mellem det åndelige og det jordnære, det underbevidste og det overskudsagtige, og der veksles i stil i mellem det minimalistiske og det malende.
Hvornår har du sidst hørt et album med så forskellige linjer som ”nu vi makkere, nu makker jeg ret” ”Sikke en nums. Arkitekttegnet mums”, ”Du sgu da for fisk!.” ?
”Du ku ikke se mig
Du ku ikke mærke mig
Du ku ikke høre mig
Og slet ikke smage mig
Hvem er jeg hvis jeg ikke er noget for dig
Hvem er jeg hvis jeg ikke er noget for dig
Du tog dit tøj af
Jeg dansede nøgen
Men der var noget der sagde mig
Jeg ikke dansede for nogen”
– fra “Alt det stjernerne ser”
SOLEN ER SEXET danser ikke for nogen, og sender heller ingen ud på dansegulvet, men derud, hvor vi kun har hinanden og moder natur at favntage uden kunstige tilsætningsstoffer. De åbner via 10 sange op for noget, hvis du da formår fordybelsen i tekst og musik, og evner at suge sammenhængskraften ud.
Albummet bevæger sig via forskellige nysgerrige musikalske ruter, der via de skiftevise billedrige og skarptskårne, og til tider ganske skæve tekster, fører dig ud på nye veje. Der hvor der skal stoppes op, lyttes, sanses, og hvor du måske pludselig finder dig selv på vej til et seminar om naturerotik, kollektivisme og prædefinerede kønskasser.
SOLEN ER SEXET er et debuterende musikkollektiv, der hylder samhørighed. Med skiftende besætning er det centreret omkring sangskriver Lise Westzynthius og forfatter og dramatiker Bjørn Rasmussen. De to skriver tekster og melodier i fællesskab og er de primære vokalister, men inddrager også andre medsangskrivere, vokalister og producere. Hver enkelt nummer har således forskellige producere – lige fra GRO til HunBjørn via Søren Bigum. Det bliver der heldigvis ikke noget kludetæppe ud af. Nærmere et let flyvende tæppe i naturens farver. .
Westzynthius og Rasmussen står selv bag produktionen af det dragende åbningsnummer Oksekrop, der har noget drømmende Love Shop stemning over sig. Sammen med Skødeløse lænder, titelnummeret, Kom i mit smil og senest Kyndelmisse kys mig (feat. Solveig, vinder af x-factor 2021) har det da også været ude som en single.
Selvom sidstnævnte nummer lyder lidt som Katinka Band i et charmerende kunstnerisk udfald, og Kom i mit smil har det helt rette betagende beat, og de småfrække overraskelsesmomenter til at kunne blive næste P6 Beat darling, så er det nu ikke blandt disse helt naturligt fængende numre, at jeg finder det største lys på albummet.
Det er derimod i den dybt originale ”Fiskes liste” – produceret af O/RIOH. Det har noget herreløs HUGORM over sig i sin vanskeligt tydende beskrivelse af den virkelighed, hvor definitionen næppe er så enkel og entydig at indfange. .
Højdepunktet indfinder sig dog i Højsangen – vel produceret af Ebbe Frej. Her går alt simpelthen op i en højere enhed. Spoken word, og mild avantgarde møder her melodisk pop, og ud kommer det nummer, der må betragtes som albummets kunstneriske svendestykke.
Således opløftet bliver jeg enig med med selv om ihvertfald en ting – SOLEN ER SEXET.
