Hammel, 25-30 km nordvest for Århus i retning mod Viborg, har nu to skelsættende begivenheder på samvittigheden, der berettiger til knappenåle på det musikalske Danmarkskort.
Første nål kunne prikkes i landkortet tilbage i 1986 eller 87, da Lars Lilholt Band allerførste gang spillede en sang i al offentlighed, der senere blev både en landeplage og en evergreen. Det skete ifølge legenden på Hammel Kro, hvor publikum dog meget hellere ville høre ”Jens Langkniv” og ”Fandens Fiol” end Lilholts ny og lidt for stille ”Kald det Kærlighed”.
Andel nål at sætte Hammel på musikkens landkort for, var i fredags, da Sonja Hald havde valgt at spille releasekoncert for bandets ny og tredje album ”Supertransformer ” i Hammels kulturelle midtpunkt, biografen Fotorama. Sjovt nok hedder én af sangene på Sonja Halds Transformer ”Kald Det Lige Hvad Du Vil” og synges på pladen af Sonja Halds sanger-sangskriver Jonas Dahl i duet med Lars Lilholt, så historiens vingesus i Hammel i fredags, oooooohhhhh.
Men det historiske til side: Det var både en god og en dårlig idé at spille releasekoncert i en moderne biograf på landet.
Det dårlige, OK bare en smule dårlige var, at Fotorama-biografens sæder er sådan nogen magelige nogen, at man skal sætte sig helt ude på kanten af sædet for, at det ikke vipper bagud og næsten bliver som en tandlægestol. Det ER altså ikke alt for fedt at sidde SÅ tilbagelænet, når det swinger i guitaren og musikken slår sig løs og kommer godt af sted. Men den gik altså heller ikke længere end til da Sonja Hald, som næstsidste nummer spillede ”Sten Saks von Trier”. Da røg vi op ad de bløde, magelige sæder og gav den max gas – nøj, hvor den sad – ikke i sædet – men lige i skabet!
Det gode ved Sonja Halds Supertransformer Fotorama-biograf-koncert: Alt resten: Sonja Hald med ny bas-trommer-rytmesektion afleverede deres, et sted mellem glimrende og fremragende ny album, live med fuld fart, dynamik og intensitet.
Biografen var fyldt, stemningen i top, nærmest familiær, hvilket bl.a. skyldtes, at Ole Holmgaard, der spiller guitarer, banjo og keyboard i Sonja Hald er Hammel-dreng og havde sin far med. ”Supertransformers” producer, Flemming Bloch er også fra Hammel-kanten og sanger-sangskriver, Jonas Dahl er fornyelig flyttet fra sin hjemstavn ved Skive til kollektiv-bebyggelsen, Toustrup Mark i nærheden af Hammel, så vi var næsten som én stor familie til at være de første til at høre den ny plade, spillet live, og hvor var det skægt og hyggeligt på den jyske måde, så der nærmest kun manglede, at vi sluttede af med at lægge armene over kors og holde sidemand/dame på begge sider i hånden og synge “Skuld gammel venskab rejn forgo”.
Så vidt kom det ikke, efter sidste Supertransformer-sang var Sonja Hald´erne hurtigt ude i foyéren, hilse på venner og familie, skrive autografer på vinylerne, sælge merchandise og så sank stilheden sig igen over Hammel.
På vej fra Fotorama hen til rutebilen til Århus kom jeg forbi en beverding, hvor der denne ikke spor dumme fredag aften sad, ikke de to ludere og lommetyven, men tre gutter i baren og høvlede pilsnere i halsen. Jeg tror det var de samme, der sad der, da jeg kom forbi tidligere på aftenen. Beverdingen hedder Marsk Stig, måske hed den tidligere bare Hammel Kro, måske kunne jeg svagt høre ”Kald Det Kærlighed” inde fra kroens jukebox. Eller også vil de nok stadig hellere høre ”Jens Langkniv” og ”Fandens Fiol” derinde i kroen. Der går trods alt nok nogle år før ”Kald Det Lige Hvad Du Vil” høres der!
