Sikke da en 3 års fødselsdagskoncert – sikke en stuekoncert! Som arrangør kan jeg kun sige – “Det er mig, der takker”
I anledning af at SIDE 33 her i april rundede de 3 år som webside, og Sorte Fugle gerne ville lufte vingerne igen, havde SIDE 33 inviteret til intim stuekoncert på matriklen i Roskilde.
Der blev ikke fuldt hus, men dem der kom, gav så rigeligt og fik fuld valuta for alle pengene.
Efter en indledende ‘talk’ fik vi to sæt på i alt 1 time og 45 minutter fra de to Sorte Fugle fra Falster. I alt 19 numre, heraf 1 helt unik verdenspremiere til ære for SIDE 33’s publikum i form af det helt nye nummer ”Sæt dig og tø”. Derudover 12 egen ældre kompositioner i dugfriske udgaver, og 6 numre fra nogle af de musikalske kollegaer, som de ser som inspirationskilder eller artsfæller.
Så er det altså svært at bede om mere. Især når der i mellemrummene, der hvor der skulle stemmes guitarer, og opnås enighed om Capo placering, blev tilført gode historier og herlige anekdoter om sangenes tilblivelse.
Flemming Walther Andersen og Dennis Bengtson, der har kendt hinanden siden ungdomsårene, og i 2016 skabte bandet Sorte Fugle, har en herlig ligefrem, lun og jordnær humor, som ramte plet hos stuens bredt sammensatte publikum af nysgerrige musiksjæle i en aldersgruppe, der spændte fra 25 til 78 år.
At de så samtidig har lavet to album med langtidsholdbar kvalitet, blev understreget af at første sæt havde fokus på deres debutalbum. Otte sange fik vi derfra, og hvert eneste bestod prøven med at blive konverteret fra de mere intense bandudgaver på albummet til duo-stue-formatet.
”Nyt liv”, ”Illusioner” og ”Kontrolleret i forfald” er i forvejen klassikeren i Sorte Fugle regi, men sange som ”Der er så meget”, ”Sorte Fugle” og ikke mindst ”Et nul” fik i den grad nye vinger, og løftede sig højere end man havde turde håbe på.
Hemmeligheden er nok at de vokalmæssigt supplerer hinanden fremragende, med hver deres forskellige kvaliteter og forcer, og så indlagde Walther nogle særdeles stemningsfulde og flotte mellemspil på guitaren. ”De er godt nok dygtige” – var en bemærkning jeg overhørte flere gange fra begejstrede folk fra forsamlingen.
Samtidig viste sangene sig mindst lige så aktuelle og skarpe, som da de blev skrevet, med deres stærke betragtninger og iagttagelser om livet omkring os – uanset om du står i udkanten eller i indercirklen af vort lille land.
Andet sæt bød på det bedste fra det der måske nok ikke var den ’svære 2’er’ – men i hvert fald den nok lidt hurtigt lavede toer. Et album, der bestemt er anbefalelsesværdigt, og holdbart, men ikke er lige så gennemført som debutalbummet. Men det rummer alligevel sande perler som ”Langsom”, Paradis” og ikke mindst glansnummeret ”Mærker ingenting”, der blev præsenteret, som andet sæts sidste nummer.
Alle i stuen fik noget med hjem, og ikke mindst følelsen af en helt særegen og unik oplevelse. F.eks. at Sorte Fugle havde fået lyst til at fortolke C.V. Jørgensen, Sonja Hald og Halfdan Rasmussen klassikeren ”Noget om helte”. Fortolkningen af Sonja Hald nummeret ”Sø og handelsretten” gjorde bandet i så ekstraordinært ‘Sonja Hald-mood’, at de impulsivt også kastede sig ud i en fortolkning af den noget så livsbekræftende ”Du kan dø af det der” i en veloplagt udgave, der så tydeligt understregede slægtskabet mellem de to bands. Utvivlsomt to af dansk rocks mest spændende nyskabelser i det forrige årti om nogle skulle finde på at spørge mig.
At Dennis Bengtson er en både karakter- og udtryksfuld sanger fik han sat tyk streg under da han på klingende norsk fortolkede Kaizers Orchestra og deres mesterlige ”170”, som første ekstranummer – inden det hele sluttede med den slidstærke ”Disse tomme ord”, der fyldte det sidste på hvad der kunne være i tanken for en helt perfekt aften.
Sorte Fugle lander i deres udtryk et sted imellem gamle koryfæer som C.V. Jørgensen og Niels Skousen og nyere artister som Sonja Hald og Fribytterdrømme – og har fundet en personlig vej, som de forhåbentlig får held med at forfølge yderligere, og videre.
De fortjener i den grad en plads på det fremhævede musikalske landkort herhjemme. Det vil de med garanti dokumentere nok engang, når de i starten af juni med fuldt band indtager den charmerende Kun For Forrykte Festival tæt på hjemmebanen på Falster.
Med den feedback og den opbakning fra dem, der nysgerrigt kiggede forbi med et levende og smittende engagement kan jeg slet ikke garantere, at SIDE 33 ikke kunne finde på at gøre det igen, selvom vi som så meget andet vel må regnes som noget, der er kontrolleret i forfald.