SORTEN MULD – AMAGER BIO – 04.06.21

LE2B5088

Fotograf: Maria Fremming

” Fremtiden lyder lys for Sorten Muld og deres 'hangarounds' "

Side 33 var til stede til den anden af tre release koncerter i anledning af at Sorten Muld har udsendt deres første album i hele 19 år. Et album vi naturligvis har anmeldt her på siden – og det i ganske rosende vendinger.

Så forventningerne var ganske høje på forhånd – og de blev delvist indfriet. Release koncerten holdt sig ganske velvalgt til LP udgavens indhold, og blev kun tilført hele to udgaver af ”Bonden og Elverpigen”. Den sidste – og mest festlige udgave – i en impulsivt arrangeret udgave med alle 14 musikere på scenen, inklusiv en blæsersektion, som ikke før havde øvet nummeret! Men det fungerede, og understregede på forbilledlig vis den håndværksmæssige kvalitet og spændvidde hos samtlige musikere på scenen.

Det satte et livsbekræftende punktum på en koncert, der nok engang dokumenterede at Sorten Muld er en ganske unik størrelse på den danske musikscene – men også en størrelse, der har formået at udviklet sig med tiden. Når mellem syv og fjorten m/k’er skal forenes på en scene kan meget gå galt – og heller ikke alt spillede i en 75 minutter lang koncert, der svingede mere i kvalitet end det særdeles gennemarbejde og formfuldendte album. Til gengæld fik man altså endnu klarere syn for at musik igen og igen evner at forbinde generationer og kulturer på bedste vis. Meget mere kan man ikke bede om.

Ja, det skulle da lige være at høre noget mere til opvarmningsbandet AySay, der med den fantastiske dansk/kurdiske sangerinden Luna Ersahin i front på deres helt egen måde har taget Sorten Muld stafetten videre ved at blande kulturer, sprog og inspirationskilder på helt personlig vis.  

Foto: Maria Fremming
Foto: Maria Fremming
Foto: Maria Fremming

Næste år har Sorten Muld debutalbummet ”Mark II” 25-års jubilæum og Martin Ottosen lovede at de ville komme på landevejen igen i den anledning, så publikum kunne få hørt “Ravnen”, som der gentagne gange blev råbt efter også denne aften. Så der er stadig noget at se frem til – især hvis de kombiner jubilæumskoncerterne med de bedste LIVE numre fra den nye plade – f.eks. ”Venelite II”, “Lysets Tøven” og ”Haltefanden”, der alle gjorde deres til at man gik hjem fra Amager Bio ultimativt glad over at have fundet lov at låne lidt tid i godt selskab med Sorten Muld.

I den udsolgte sal befandt sig også vores tidligere SIDE 33 reporter og gode ven Kurt Baagø, der via sin Facebook side også har udtrykt sin begejstring over det han så og hørte. Vi synes det fortjener en gengivelse, så her er nogle af ordene fra Baagø –

“Hvilken fest, hvilken fejring af det genopstandne folktronica-fænomen, Sorten Muld og deres comeback-album, ‘Mark IV – Lånt Tid’ i Amager Bio i fredags aftes. En rigtig releasekoncert endda, hvor Sorten Muld ikke spillede gamle, elskede hits og sange, men udelukkende live-versionen af ‘Mark IV – Lånt Tid’.

Siden sidst og, det er mange år siden nu er Sorten Muld blevet det skønneste sammenrend af en håndfuld af de oprindelige Sorten Muld-folk og så en lille flok af de største, vildeste unge talenter fra disse års frodige Århus-scene, lad mig bare nævne tre: den yderst personligt spillende guitarist, Carl West Hosbond fra reggaeband´et, Total Hip Replacement, den blændende sangerinde, Luna Ersahin og så ham, der til sidst i Amager Bio blev præsenteret som “bandets egentlige stjerne”, Orhan Özgür Turan på baglama (saz), en instrumentalist af en anden verden, fantastisk.

Må Sorten Muld i sin nuværende inkarnation, eller noget der ligner, forblive på den danske scene i mange, mange år frem. Ikke noget med lige at komme her og lave en plade, spille et par releasekoncerter og så blive væk til en gang hen i næste årti. Keep on keeping on, tak!

Og af hjertet, tak for i fredags.”

Foto: Maria Fremming
Foto: Maria Fremming
Foto: Maria Fremming
Foto: Maria Fremming
Foto: Mads Kornum
Foto: Mads Kornum
Foto: Mads Kornum
Foto: Mads Kornum
Mads Kornum

Mads Kornum

Leave a Replay

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.