Vi har skrevet det før, og gør det gerne igen. Talentmassen er ganske imponerende i disse år på den danske musikscene.
Det er dog langt fra hver dag, at der kommer en af den slags stemmer, der både har karakteristika, kant og personlighed, og tilmed særdeles gode sange at bruge den på.
En sådan stemme har københavnske Ameli Dot, som derfor blot har skulle bruge tre funklende og iørefaldende singler ”Hanging with myself”, “Drunk”, og senest ”Machete” til at overbevise mange nye lyttere om, at hun med rette kan kaldes et af vores lands absolut mest lovende stjerneskud.
Hun debuterede rent faktisk allerede tilbage i 2020 med den charmerende og luftige soul-pop single “Bad days in Heaven”, men det var først da hun i 2022 fulgte op med “Hanging With Myself”, at det hele eksploderede. Singlen var i en lang periode den mest spillede sang på dansk radio.
Talentet er således åbenlyst, og hun ved det heldigvis selv. Til DRs karrierekanonen sætter hun disse ord på;
Hun har netop afholdt sine første to koncerter som hovednavn – på HeadQuarters i Aarhus den 9. februar og dagen efter i Ideal Bar i København den 10. februar, og de gik så godt, at det har givet mod på mere.
I dag er det således offentliggjort at hun kan opleves til flere nye koncerter i efteråret 2023, hvor hun besøger 9 forskellige byer rundt omkring i landet. Men forinden da optræder hun også på dette års Smukfest.
“Det var fantastisk at spille mine sange for et publikum i København og Aarhus. Det vil jeg gøre igen – men for endnu flere mennesker.
Min musik skal ud og leve. Mine sange skal spilles live – med et band – da musikken bevæger sig flydende gennem et soul-, indie- og pop-lydunivers.
Jeg glæder mig til at spille i flere byer – vi skal have det ærligt og energisk sammen!”
– Ameli Dot
Ameli Dot’s ønsker med hendes musik, at give folk noget at samles om, men samtidigt også at kunne stikke til folk med en tilpas mængde seriøsitet og humor, der giver lytteren stof til eftertanke. Netop denne balance er utrolig vigtig for Ameli Dots musikalske univers – både live fra scenen, såvel som i indspilningerne. Det er dyrkelsen af skævheden og et opgør med opfattelsen af det perfekte og det uperfekte, som driver Ameli Dots lydunivers, hvor der er plads til alt. Noget man kan se frem til at opleve, når hun for alvor folder sig ud live – som hun selv udtrykker det;