Konceptet ’musik og talk’ har været afprøvet i mange forskellige udgaver i årenes løb – både indenlands og udenlands. Med vekslende succes. Det kan der være mange årsager til. Valget af musikere, valget af spillested, selve præsentationen osv. Men grundlæggende bør man vel som arrangør spørge – ‘hvad vil man give publikum, som de ikke får ved en helt traditionel koncert eller f.eks. via et talkshow i TV?’
Det spørgsmål havde manden bag ‘Richter Roots’ konceptet – musikeren og kultur- og evententreprenøren MC Hansen – tydeligvis stillet sig selv – og det gav det hidtil mest vellykkede resultat af en “musik og talk” seance undertegnede har set. MC Hansen var som vært grundigt forberedt i forhold til af besidde en bred viden og stor nysgerrighed på de tre gæster ved det første ”Musik og small talk” arrangement, der blev afholdt som en del af ”Richter på græs” ugen ved det både hyggelige og historiske spillested Richter i Gladsaxe.
MC Hansen ville bringe publikum tættere på artisterne – og med ind bag sangene, og ind bag mennesket bag sangene – og derfra videre ind i maskinrummet, ind i mellemrummene, og endda i tomrummene. Samtidig måtte musikken ikke blive glemt. Den er trods alt stadig hovedingrediensen.
Derfor fik hver artist indledningsvis en kort præsentation inden de hver især på skift spillede deres første nummer ud af i alt tre. Esben Just på keyboard lagte veloplagt ud med hans stadigt brændende bud på en fædrelandssang ”Sådan ligger landet” – iøvrigt en af de få sange der bare ‘er kommet til ham’ – mens Mads Mouritz og Esben Kronborg fulgte op på akustisk guitar med henholdsvis ”Eftermiddag i byen” og ”Jeg vil skrive en sang”. Allerede her begyndte de gode anekdoter og sidehistorier omkring de enkelte sange at komme frem helt af sig selv eller ved små velvalgte indskudte spørgsmål fra MC Hansen.
Mads Mouritz kunne blandt andet berettet om at hans sang var skrevet frit efter inspirationen fra det britiske kult-fænomen Kevin Ayers’ sang ”May I”. En sang han havde hørt utallige gange via YouTube og kunne høre igen og igen. Men skulle han oversætte teksten direkte ville den dog blive lige lidt ”klam” i kanten, så med hjælp fra Kristoffer Munck Mortensen (Mellemblond) var det lykkedes at få en noget mere spiselig vinkel på. Resultatet gav da bestemt også appetit på meget mere fra Mourtiz.
Rammerne for afviklingen var naturligvis sat på forhånd – men alligevel så løst at man kunne mærke at der var plads til de frie valg og improvisation undervejs, som da Esben Just – kun lidt presset – og mest af ham selv – spillede den eneste nye sang han reelt havde skrevet de senere år, hvor inspirationen til at skrive nye sange havde manglet hos ham. Ikke mindst pga hele Corona situationen og en deraf følgende aflyst tur til New Orleans – der ellers for ham er selve hovedkilden til inspiration. Men den helt nyskrevne sang ”Vi gør græsset grønnere” levede i den grad op til titlen, og han havde jo rent faktisk ikke behøvet at fortælle bagefter at han glemte fire linjer – for hvem kunne opdage det!
Improvisationen fik også frie vinger da Mads Mouritz til hans udgave af den nye mesterlige Mouritz/Hørslev sang “Ild imellem os” fik de to x Esben på scenen med som akkompagnement, efter (næsten) at have fået dem udstyret med de rigtige skalaer. Ja – det var lidt løst – men mest af alt noget så løfterigt at være vidne til!
Esben Kronborg kvitterede ligesom Just med en helt ny sang – ”Himlen er spildt på dem der dør”. En sang, som reelt var kommet ud fra den ene linje (der endte som titlen på sangen), som han tilfældigt samlede op fra en note på hans telefon, og først ikke kunne huske hvor han i det hele taget havde fra.
Et godt eksempel på et af de emner de også kom ind på – hvordan opstår en sang, og hvordan er sangskriverens tilgang?. Det var interessant at høre om de vidt forskellig måder de tre skrev på – og om hvad der blokerede, satte i gang eller skulle til for at gøre en sang helt færdig.
I det hele taget afslørede både snak og musik, at der trods forskelle altid er ligheder, og noget at mødes omkring. Om det så ganske overraskende var at de alle tre drømte at komme på dansktoppen. Esben Kronborg havde så været tættest på som bobler – men uden af blive stemt ind. Efter at have smagt på betegnelser som ‘folkesanger’, ‘moderne visersanger’ mv. fandt de også frem til at vælge ’spillemand’, som det måske mest sigende om deres fælles gesjæft.
Men glimt i øjet, og guld i mund kom trioen også rundt om emner som oplevelser som/eller med ‘sidemen” – og Mads Mourtiz kunne f.eks. konstatere at det jo var som at flytte hjem igen med alt den service og alt det tjek, der var på alt, da han var med Søren Huss på tour. Snakken faldt også omkring nogle af de utaknemlige job eller mennesker man møder på vejen som spillemand. “Jeg spillede engang på et værtshus, hvor en på vej ud til toilettet, så lige slukkede for mit anlæg” – fortalte Esben Kronborg med smil på læben og en lettelse over at være kommet videre fra værtshusjobbene.
Et andet sjovt indslag kom undervejs, da MC Hansen gættede på – med hjælp fra publikum – om hvad de tre artister kunne havde stående i deres pladesamling, og det gav også fine snakke om inspirationskilder, og hvad man bruger dem til – nogle gange ubevidst. Mads Mourtiz skulle f.eks. komme på besøg en dag hjemme hos Stig Møller, og spille ”Dagen er Go’” ( som han også spillede her på Richter ) – før at han opdagede, at den kunne han da ikke have skrevet uden af kende Stig Møller klassikeren ”Sikke en dejlig dag”.
Og sådan kom vi rundt i kroge, i køkkener, i kulisser, backstage og ikke mindst i ni stærke sange på godt syv skønne kvarter i det grønne Gladsaxe, der fremover bør og skal kunne samle mere end godt 30 mennesker til sådan et musikalsk small talk arrangement , der fik fuglene til at fløjte, græsset til at gro, og gav det lille publikum smil på læben og en stor oplevelse med hjem.
