B.S. Ingemann, Brorson, Tom Kristensen og Halfdan Rasmussen kender de fleste nok – inklusiv denne musikformidlende ordfører. Men hvad har de at gøre med et band som Stjernevask, der præsenterer sig selv med ord som – avantgarde, fuzz, punk-pling, poesi, energi, tæft, humor og store dybder? Svaret følger her.
Rent ud sagt – og ærlig talt – jeg kendte intet til Stjernevask inden jeg med posten modtog et af de 150 trykte vinylalbum, sammen med en forholdsvis klassisk formuleret pressemeddelelse. Men efter lidt efterfølgende researche på Stjernevask og ikke mindst frontkvinden bag – Madelin Wilian – så er det tydeligt, at den pressemeddelelse måske også er det mest klassiske og mainstream ved hende. Der tegner sig hurtigt et billede af en multikunstnerisk ildsjæl, der også søger efter svar i de sprækker og mellemrum – som den nysgerrige f.eks. kan spotte imellem punk og poesi eller imellem salmesang og psykedelisk rock.
Udover musiker, sangskriver, vokalist – står der billedkunstner, tegner, forfatter, kunstlærer, idemager og projektleder, værkstedmedarbejder på hendes CV. Det forklarer måske den ualmindeligt gennemførte måde, at selve albummet præsenteres på i fysisk format. Lige fra cover billede til teksthæfte. Det dufter af kunst – men ikke kun for kunstens skyld. Man fornemmer hurtigt at der er et ægte budskab bag.
Bandet har to tidligere udgivelser bag sig – ”Forvandlet” (2019) og ”Den elektriske flødeskumskage” (2018) – og i modsætning til dem – er der her generelt skruet lidt ned for rocken og den rastløse energi – selvom det eksplosive momentvis stadig får plads – tjek f.eks. den hele tiden musikalsk voksende – og ja modige – ”Jeg har mod”.
På ”Skt. Stefan Session” har Stjernevask kastet sig over nogle af de gamle salmer og højskolesange, som Madelin Wilian her under Corona-nedlukningen nærlæste og fik inspiration af. Hun opdagede at de trods deres op imod 300 år på bagen stadig rummende nogle af de samme store oplevelser og følelser, som hun gik rundt med den dag i dag. Som så mange andre synes hun, at melodierne til de gamle salmer er alt for svære for os dødelige at synge, og derfor blev projektet at fortolke salmerne i nutidigt perspektiv.
Derudover blev det til et par helt nye tekster i samme ånd – skrevet af Wilian selv – samt et par nye arrangementer og melodier til tekster af Halfdan Rasmussen og Tom Kristensen, og en tekst ”Dystre strenge” skrevet af Georg Vitrup-Rindfeldt – oldefar til Madelin Wiliam – og redaktør og stifter af dansk presseforbund. Måske i virkeligheden albummet stærkeste nummer – slående enkelt og stemningsfyldt – og med de malende musikalske linjer:
”Tusinde stjerne tindrer / i natten der lister sig bort / mens alle de vildledte tanker / samles til skøn akkord”
Fremført i en stemning, der fornemmes som en kreativ og blomstrende krydsning af Elisabeth, Sort Sol og Thåström. Storslået i alt sin ro og vælde – og med sensitive lydcollager af støj, der ligger på lur som en brændenælde.
Generelt må det siges at tekst og musik udviser en generel og smittende sammenhørighed på de i alt 11 numre med en spilletid på 45 minutter. Nok er der kontraster og spring mellem det inderlige og udfarende – men samlet hørt er det ligesom at kirkerummet, hvor albummet delvist er optaget (deraf album titlen) løfter de enkelte numre nye og forskellige steder hen, blot for at det hele alligevel samles og mødes til sidst, under det fælles kernebudskab om næstekærlighed uanset trosretning.
Så hvad end du tror eller håber på gud, gøgl, sort sol, lysende ledestjerner, profeter eller punk – så er der noget at hente for de fleste på dette ganske originale album. På en hjemmebagt bund af mørktonet art-rock med punk attitude mærkes de sitrende stemninger, der hele vejen balancerer fint mellem det søgende og det sanselige, det skøre og det skæve, det rene og det beskidte, og ikke mindst imellem musikalske indfald og udfald – der heldigvis er præget af kontrolleret iderigdom. De formår at tøjle vovemod og vildskab, som i f.eks. den dvælende og gudesmukke “Gå stille og tyst” (Melodi af Svend Asmussen – tekst af Halfdan Rasmussen) – der her serveres som en dyster – men dybt dragende og smuk livsbekræftende godnatvise.
Stjernevask består udover Madelin Wilian på vokal og guitar af Troels Bech (bas, synth, skruetrækker, theremin, kor, akustisk guitar og Ole Balllund (trommer, percussion, kor) – og så gæster Kristian Tangvik undervejs med sin Tuba. Sidstnævnte mærkbart og iørefaldende på det mørke og fortryllende korte instrumentale nummer ”St. Stefans Martyrium”, der på atmosfærisk vis sikker at fred hviler over land og by fra først til sidst. For det er den den gamle B.S. Ingemann salme ”Fred hviler over land og by” fra 1882, der åbner albummet – og også her med Tangvik i en bemærkelsesværdig birolle – skabes der en mildt sagt knugende stærk fortolkning, der både åbner for tekst og musik, og viser en retning, der bestemt er værd at følge på resten af albummet.
OBS!
Der er pladereception ude i det fri i Rosenhaven i Østre Anlæg i København på lørdag den 15. maj fra 14-17, hvor albummet kan erhverves for blot kr. 120,- kr. stk, og hvor bandet giver et par numre via medbragte batteriforstærkere.
