Side 33 var også på tredjedagen af Strib Vinterfestival, der blev afviklet i dagen fra den 8. – 11. februar i Middelfart. Lørdagens program var igen ganske afvekslende med Phønix og Lars Lilholt i Hal 1, mens der i Hal 2 var Mallemuk og Sko & Torp.
Mallemuk; En anderledes folk-oplevelse
Sønderjyske Mallemuk debuterede i 2020 med det selvbetitlede album, der allerede i 2023 blev fulgt op af ’Alle folk slider’. Duoen fra Tønder består af Joakim Okkels og Michael Hornhaver Mortensen, der denne aften har udvidet besætningen med trommeslager og violinist. Akkompagneret af sin akustiske guitar, træder frontmand Joakim Okkels ind i spotlyset og begynder at synge. De resterende medlemmer syner hen i skyggerne, og selvom instrumenterne roligt spæder til, har han den fulde opmærksomhed. Okkels vokal er ikke bemærkelsesværdig, men han besidder et dragende næsten monotont udtryk, der fænger. Langsomt udfoldes musikken, og i takt med at violin, keyboard (Michael Hornhaver Mortensen) og stortromme træder i karakter stiger energien. Stilen er et drømmende folk-udtryk, der uanset om man er til det eller ej, ikke kan ignoreres, og her er tale om en yderst stærk åbningssekvens.
Nummeret ’En ærlig mand’ hanker for alvor op i publikum, og den velskrevne sang med de irske undertoner, starter festen. Også bandet smider nu alle hæmninger, og det er nær umuligt ikke at blive grebet af stemningen.
Michael Hornhaver Mortensen, Mallemuks anden halvdel, behersker gennem koncerten multimusikalsk talent, når han håndterer diverse strengeinstrumenter og leverer stabile kor. Hornhaver påtager desuden en rolle der visuelt er underholdende, og fungerer som god pendant til Okkels alvorligere karakter.
Alt i alt skaber Mallemuk sit eget udtryk, og det er forfriskende at se et nyt og anderledes take på folkgenren. Duoens danske tekster med hang til poesi er overordnet velskrevne, om end lidt højtravende til tider. Det er dog ikke noget der kommer i vejen for Mallemuks erklærede mission om at ’skære ind til kernen, nå ud til folk og fortælle rigtige historier’ som lykkes til fulde. Der er en ægthed og en velovervejet rød tråd i den danske duos musik, der giver mening. Og mens Kajsa Vala måske nok løber med titlen som Stribs højdepunkt, er det klart, at Mallemuk bliver festivalens musikalske overraskelse. Et stærkt liveband der har potentiale til at nå langt.
En traditionsrig festival der ikke er bange for fornyelse
Strib Vinterfestival er mærkbart en mindre festival i øjenhøjde, der uden de store armbevægelser, gør netop det den har sat sig for: at skabe et lys i vintermørket. Selvom festivalen er en tradition der har eksisteret i 35 år, er det samtidig et initiativ, der ikke er bange for fornyelse. Det bredsiddet musikprogram bevæger sig ud over den klassiske folkemusiks grænser, ligesom ønsket om at bidrage til musikbranchens aktuelle udfordringer også er på dagsordenen. Således kunne Strib Vinterfestival i 2024 for første gang præsenterer et musikprogram med flere kvindelige artister end mænd på plakaten.
Man kan kun håbe at de moderne strategier belønnes, og at man i fremtiden vil se flere unge mennesker på festivalen, der på nuværende tidspunkt overvejende gæstes af et modent publikum.
En enkelt anke, der langt fra er forbeholdt Strib Vinterfestival, er at en del af weekendens gæster, desværre fandt det i orden at snakke højlydt under koncerterne. Den kedelige tendens der langt fra er nyopstået, kan tilsyneladende ikke italesættes nok. Strib tilbyder, som de fleste festivaler, arealer hvor det er muligt at holde fest uden at generere sine medmennesker, og ikke mindst artisterne på scenen.
Side 33 har ikke oplysninger om hvor mange gæster der i år var igennem Strib Vinterfestival, men kan dog konstatere at Cafescenen, Den Irske Pub, Hal1 og Hal2 alle virkede velbesøgte hele weekenden. Godt 250 frivillige kræfter bidrog i afviklingen af årets festival, hvad der må siges at være et beundringsværdigt tal, i en tid hvor størstedelen af branchen taler om frivillig-krise.
