Superloader havde inviteret til Drive-out-release-Tour, der i alt sin enkelthed gik ud på at komme rundt i Danmark og give mini live koncerter fra ladet af en lastbil.
Anledningen var at deres nye single “A Restless soul”, skulle udkomme fredag d. 29 maj, og dette var så også dagen, hvor de ville bringe den og andre nye numre ud til bandets største fans. Superloader havde via deres Facebook side, spurgt deres fans og følgere om hvem der gerne ville havde en mini koncert i deres nærhed, og bedt dem komme med en rigtig god grund til at vælge netop deres destination og ønske.
Der kom mange gode forslag og Superloader havde svært ved at vælge til og fra. Der var særligt et glødende ønske fra Bornholm, der af logistiske grunde desværre ikke kunne vælges, men som de egentlig gerne ville havde honoreret.
Selve idéen med Drive-out-release-Tour kom spontant i en samtale mellem forsanger Bjørn Poulsen og trommeslager Thomas Bjerre Duus Stølsvig, da de så gerne ville ud og promote deres ny single. Så når folk ikke kunne komme til dem, så måtte de da komme til folk!
Det er nu heller ikke første gang at Superloader har fået geniale og alternative ideer i forhold til at få deres musik leveret ud til folket.
Bjørn Poulsen beretter således i en snak med SIDE 33:
-Lige i starten af bandets levetid, var der ingen festivaler, der ville have os. Så vi kontaktede færgerne fra Sjælland og Jylland, der sejler til Samsø. Vi lavede en aftale, og så spillede vi koncerter på færgerne under Samsø Festival. Det samme med færgen til Fanø festival. Året efter havde vi en gig på begge festivaler.
Superloader startede første koncert kl 10.00 i Ebeltoft og så gik det elles bare derudad til i alt otte stop. To stop i Jylland, to stop på Fyn og så kurs mod fire stop på Sjælland – det første i Greve, hvor Side 33’s Mads Kornum stod klar til at få fyldt lidt LIVE musik på en efterhånden tom tank. Han sætter disse ord på:
”ja, så har man prøvet det med – et pænt og nydeligt nybygger kvarter i udkanten af Greve beviste at nysgerrigheden og lysten til LIVE musik kan blomstre alle steder. Folk myldrede ud af deres flotte boliger og egne haver, for at mødes ude på det store fælles græsareal så straks lastvognen var parkeret, og havde slået siden ned, og åbnet for lad scenen, hvor bandet så i løbet af 7 minutter stod klar til at gå på scenen præcis på klokkeslæt 17.45, som programmet foreskrev.
Folk – i alle aldre fra cirka 10 til 60 – stod i deres små tilladte familie/venner grupper, og var ellers fordelt ud over det store område. Men samlet nåede vi nok op på at være omkring 100 – og hver og en klappede taktfast – efter hvert af de fire numre – og råbte selvfølgelig på det ekstra nummer, som bandet bare IKKE havde tid til, hvor meget de end gerne ville. De havde nemlig blot 9 minutter til nedlukning af lastbil, snak med presse og publikum – inden de skulle videre i den til dagen lånte ”Tuborg Musikhjælp” mini-tourbus mod næste stop i Allerød.
Men folk havde fået sig en oplevelse – og lige fra de forreste rækker, hvor det mere hardcore publikum stod, og så til de bagerste geledder, hvor de mange nysgerrige stod, blev de fleste ramt lige ind musikhjerter i akut begejstring over selve nuet og øjeblikket med høj solskin og en omgang effektiv ROCK, der blev leveret med spilleglæde, overskud, og den punch og tænding, som alle i omkring Greve nok bare havde brug for lige i dette moment. Og Superloader leverede varen – fordi de havde sangene., lysten og set-uppet til det”
Efter Greve havde bandet været på deres stop i Allerød, og nu var de ligesom jeg var, på vej mod det næstsidste stop på turen i Hvidovre, hvor de skulle spille 20.30. Langsomt trillede jeg i bilen ned ad en stille villavej alt imens radioen sendte live fra DR1, hvor der var opvarmning til fælles sang “Sammen hver for sig”. Pust, støn og noget der minder om dyrelyde, fra Phillip Faber og Mads Steffensen fik mig til at grine højt helt for mig selv. Det lyder ubeskriveligt morsomt at høre på, når man har sine egen fantasi med på tur, i stedet for tv-skærmen.
Jeg var klar over at jeg var på rette vej, da beboere fra husene på vejen, langsomt med vin, hund, kærester og børn i hånden søgte væk fra fælles sang på radio og TV og hen imod en lastbil, der er parkeret for enden af den lille idylliske vej hvor fuglene skrålede med fra trætoppene. Solen stod lavt og humøret var højt hos de omkring 80 fremmødte, der alle virkelig gjorde deres bedste for at overholde de mange ændrede Corona regler, som vi alle stadig skal forholde os respektfuldt til.
Så ankom bandet, i deres røde tour bus, lettere forsinket pga. et trafikuheld. Der går ikke mange minutter før bandet står klar på det mobile scenegulv og bogstaveligt lukker munden på de insisterende fugle, der spontant fordufter. Bandet der består af Bjørn Poulsen – Sang og Guitar, Thomas Bjerre Duus Stølsvig – Trommer og kor, Jonas Bak – Bas og kor og Nicolaj René Jensen – Guitar og kor – leverer igen fire helt nye numre og tilføjet lidt velvalgte anekdoter med imellem numrene.
De fire nye numre var – ”Let The Sun Dry The Tears Away”- “Treasures Of Tomorrow” – “My Pain, My Sweat, My Tears” (Bjørn Poulsen’s personlige favorit fra den kommende plade, hvis han absolut SKULLE vælge” – og så den potente og aktuelle single ”A Restless Soul”.
Helhedsindtrykket af de fire numre var voldsomt fascinerende, fremført råt, elegant og lige præcis så forstyrrende som god rock skal være. Publikum var med fra start til slut. Nogle stille og roligt, mens mange gik i sultent selvsving og fik rocket godt med.
De fire musikere levere fermt håndværk og trommeslageren Thomas Bjerre Duus Stølsvig fik mig til at tænke på en anden fantastisk trommeslager, nemlig Mike Mangini (Dream Theater), da han indimellem fik det til at spille i netop den retning. Lige så hurtigt de var om at komme på scenen, var bandet også om at komme af scenen og videre mod Hårlev, det ottende og sidste stop på touren, som på dette tidspunkt var på vej ind i 12 time.
Nymånen og en million stjerner var på himlen over Hårlev, da lastbilen bakkede ind til sidste gig. Jeg måtte lige kigge en ekstra gang på publikum, for det lignede at det var nogle af Volbeats topfans, der var kigget fordi for at spotte ”the next big thing”. Der var masser af Volbeat logoer på ryggen af lædervestene, og andet lækkert tøj med Volbeat logoer i læsehøjde blev skuet hos rigtig mange af de over 100 fremmødte. Man var bestemt ikke i tvivl om at Volbeat var in her i denne “knallert klub” i Hårlev, hvor deres knallerter, i dagens anledning, var pimpet op og stod i fin parade formation på pladsen ved siden bandets tour lastbil.
Så gik Superloader på scenen for sidste gang denne fredag aften. De blæste igen publikum omkuld med de samme fire nye numre og her fik alle fremmødte “En af den slags rockkoncerter, man ikke må opleve før sengetid”.
Publikum ville ikke slippe bandet efter de 4 numre, de ville havde “A Restless Soul” en gang til, og det fik de her, hvor der ikke var et nyt stop der ventede. Og det stod så stjerneklart, at det bare er et forfriskende og imponerende rock nummer, i højeste gear, der simpelthen får det til at gibbe i dem der rocker med og så er det helt uden betydning om der står Volbeat eller Superloader eller noget helt tredje på dit merchandise, for det nummer sætter sig bare fast.
Det er fire år siden at Superloader udgav deres debutalbum ”Travel in Time” med 5 bandmedlemmer, hvoraf kun Bjørn Poulsen og Thomas Bjerre Duus Stølsvig er tilbage. Men i efteråret 2020 kan vi forvente at deres næste album udkommer, der bl.a. indeholder de 4 numre, der var med på denne Drive-out-release-Tour.
Efter turens afslutning fik Side 33 en lille snak med forsanger Bjørn Poulsen.
SIDE 33: Efter en del udskiftning i bandet, er I så dem I skal være eller er der en 5 mand i kulissen der kommer ind?
-Ja altså…. Det er lidt svært at sige. Vi er først ved at komme os over, at den forrige guitarist forlod bandet. Lige nu er vi 4 mand. Det er pissefedt, og det virker faktisk over al forventning. Så måske fortsætter vi sådan. Måske får vi et 5. medlem, hvis vi finder en person, der passer ind. Men ikke nu.
SIDE 33: Har Corona krisen påvirket jer og på hvilken måde?
– Corona har påvirket os alle meget. Som band har det påvirket os på de måder, at vi har aflyst koncerter, releases og meget mere. Vores pladeselskab er fra Hamborg, og vi har ikke bare kunne tage ned og aftale ting og sager. Vi har været ret hæmmet af det.
SIDE 33: Hvordan ser resten af 2020 ud musikalsk for bandet?
– Vi håber da på, at det bliver muligt at spille koncerter snart. Så er planen at vi skal se, om det kan lade sig gøre. Vi vil rigtig gerne syd for grænsen, så vi kan komme ned til vores tyske publikum.
SIDE 33: Hvad er jeres store drøm/mål i bandet?
-Jeg ved ikke om vi har sådan et bestemt mål… Jeg tror vi prøver at koncentrere os om det man kunne kalde del-mål. Nu skal vi have den her single ud og flyve. I Dk såvel som i Tyskland, Østrig og Schweiz. Når den så forhåbentlig kører godt, skal vi gøre klar til en single mere, og en single mere, og en plade… Så er der vel også nogle koncerter. Vi arbejder hele tiden hen mod at få mere at lave. Koncerter, udgivelser osv.
SIDE 33: Hvem er dit musikalske forbillede?
-Jeg har rigtig mange. Noget af det mere åbenlyse er bands som Foo Fighters, Queens Of The Stoneage og D-A-D. Men jeg lytter til rigtig meget forskelligt, og søger inspiration i alt lige fra klassisk, til hip hop, Fra metal til blød pop. Jeg elsker, hvis jeg kan flette noget, f.eks. klassisk ind i det endelige rocknummer.
Hvis jeg skal komme med en slut-bemærkning, må det absolut være, at vi er fuldstændig overvældet og på røven over den støtte vi følte til vores release af ”A Restlees Soul” i fredags. Vi spillede de 8 koncerter, og der kom rigtig mange mennesker. Nogle havde kørt fra den ene ende af landet til den anden, for at høre 4 numre med os.
Vi håber virkelig, vi kan leve op til det. At vi kan give tilbage med det vi kan. Altså musikken.
