SWEDEN ROCK FESTIVAL 2020 er nu også aflyst

DEF LEPPARD 2019 Foto Henrik Hildebrandt (4)
”De frivillige foreninger kompenseres økonomisk”

Her til lands blev sommerens festival Danmark lukket og slukket for et par uger siden – også for rockfolket, der havde set frem til at rykke ud til en udsolgt Copenhell – med en af de stærkeste programmer nogensinde.

Nogle har måske herefter skævet til Sverige – og levet i håbet om at de ville beslutte anderledes – og gennemføre Sweden Rock – der skulle være afholdt fra den 3.-6. juni med blandt andre Guns’ N Roses, Volbeat, D-A-D, Mercyful Fate, Accept og Blue Oyster Cult på programmet.

I informationen om aflysningen på festivalens Facebook side fremgår det at de har arbejdet seriøst på at rykke festivalen – hvis 35.000 billetter var udsolgt – til senere på sommeren, men på grund af den seneste udvikling omkring COVID-19 er det nu blevet helt klart, at en aflysning af årets festival var uundgåelig.

Så også her må rockfolket altså væbne sig med tålmodighed – og i stedet sætte datoerne 09.-12. juni 2021 i kalenderen, hvor arrangørerne allerede nu lover den bedste festival nogensinde! Billetter, der er købt til Sweden Rock Festival 2020, er nu automatisk gyldige til 2021-festivalen, men du får også muligheden for at modtage refusion.

Sweden Rock – FOTO: Henrik Hildebrandt

Ligesom mange andre festivaler er Sweden Rock afhængig af frivillig arbejdskraft. Festivalen har over 3.000 mennesker, der arbejder for festivalen gennem en række regionale foreninger (sportsklubber og lignende). Hver forening kompenseres ved, at de fakturerer Sweden Rock et gebyr baseret på antallet af arbejdstimer. For mange af dem er disse penge årets største indtægtspost og afgørende for deres drift og aktivitetsniveau.

Som et cadeau til det fantastiske stykke arbejde foreningerne gør, og at deres engagement er uundværlig for festivalens eksistens, har festivalen besluttet, at selvom dette års festival ikke finder sted, betaler de fulde forenings gebyrer til alle foreninger, som de har aftaler med, og som også har en løbende medlems aktivitet året rundt.

God stil af den hæderkronede festival, som vores ad hoc-hof Henrik Hildebrandt naturligvis skulle have dækket for Side 33. Vi må i stedet nøjes med lidt pletskud fra sidste år – og så iøvrigt glædes over at et legendarisk band som Blue Oyster Cult også kan levere her i lockdown version – se den spritnye video version af en gammel klassiker her nedenfor.


Sweden Rock – Foto af Henrik HIldebrandt

Sweden Rock – Foto af Henrik HIldebrandt
Sweden Rock – Foto af Henrik HIldebrandt
Sweden Rock – Foto af Henrik HIldebrandt
Sweden Rock – Foto af Henrik HIldebrandt
Mads Kornum

Mads Kornum

Leave a Replay

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.