I albummets tilhørende pressemateriale giver forsanger og tekstforfatter, Luna Matz en kort beskrivelse af tankerne bag de 14 numre. Det er klart, at en sådan gennemgang kan spænde ben for ens egen tolkning af både musik og tekst. Alligevel føler jeg en forpligtelse til at forholde mig til denne gennemgang, da det i dette tilfælde lader til at være essentielt for udgivelsen. Følger denne gennemgang ikke med udgivelsen, så fortvivl ikke. Albummet byder på meget andet end god lyrik.
Trioen, der består af sanger Luna Matz, keyboardspiller David Nedergaard og trommeslager Troels Dankert, har i samarbejde med den prisvindende producer Anders Boll (Nephew, Ganger, KH Marie) skabt et lydunivers der både drager, rører og overrasker. Alt sammen med hjælp fra ekstremt dygtige musikere, der blandt andet bidrager med harpe, fløjte og trompet. Tilsammen leverer de, hvad der måske er den mest interessante, danske popudgivelse i lang tid.
Det godt ét minut korte åbningsnummer, ”The Time I Waste Alone on My Phone” formår på formidabel vis at skære sig ind i lytterens bevidsthed og blive siddende, så trangen til mere af albummets unikke lydunivers er uundgåelig. Derudover byder albummet på numre der ifølge Matz selv handler om alt fra frygten for at spilde sin tid, kærestesorger og onani. Takykardia har altså skabt et album med emner, de fleste mennesker på et tidspunkt i livet stifter bekendtskab med. Trods de genkendelige problematikker, er ”Better” alt andet end banal. På forunderlig vis gøres hverdagsproblematikker til noget unikt, når Matz åbner sjælen og lukker os ind.
Ingen tvivl om at albummets styrke ligger i helheden. Det samlede musikalske udtryk kombineret med Luna Matz’ smukke stemme og simple tekstunivers, giver dét hele udtryk, der gør albummet noget ganske særligt. Alligevel ér der numre, der skiller sig ud og hæver det i forvejen høje niveau, der altså præger albummet.
Nummeret ”Self Touching”, der handler om skammen ved at tilfredsstille sig selv og det tabu, der er forbundet med at tale om det. ”Am I the only one to feel down after self touching time?” Et spørgsmål Matz længe har haft lyst til at stille verden. Og nu gør hun det. Og hun gør det på en måde, der ikke skjuler skammen samtidig med, at den tranceskabende musik holder én fast og dermed tvinges man til at forholde sig det klare budskab om vigtigheden ved at tale om tabuer. Blandt andre nævneværdige numre er ”Poor Little Anxious Me”. Gennem en fusion af spoken words, hiphop og 90’er dance, åbnes der her for bandets fulde repertoire af højintensitet og inderligt nærvær. Balancen mellem musik og tekst på de to nævnte numre er knivskarp og understreger Takykardia som et band, der godt nok har en forsanger, men ikke en frontfigur. Det tillader lyduniverset ganske enkelt ikke.
Det, der er styrken i de udvalgte numre, gør sig gældende på hele albummet, så der venter en ganske særlig oplevelse, hvor nysgerrigheden unægtelig vil vækkes. ”Better” er et komplekst album med masser af lag, og kan dermed sagtens lyttes til uden baggrundsviden om tankerne bag de smukke numre. Alligevel skal der lyde en opfordring til at give lyrikken ekstra opmærksomhed, da det utvivlsomt vil bidrage til den fulde oplevelse.
