TAMI NEILSON – Amager Bio – 05.05.19

59647384_443088329798136_1864692916648148992_n

Fotograf: Brian Selander

"Med publikum i sin hule hånd"

Sikken en kvinde, sikken en sangerinde. Hende gad jeg godt
have til bords til sommerfesten i boligforeningen. Lokket af word of mouth,
venner og bekendte, der har haft fornøjelsen af den New Zealandske music-mom på
Tønder Festival, MÅTTE jeg i Amager Bio og se og høre, hvad der var om Tami
Neilson-snakken.

Lige da jeg ankom møder jeg en kvinde med gangstativ, der spørger mig ud, om hvad det her Amager Bio er for et sted. Jeg forklarer og kvinden fortæller til gengæld begejstret om Tami Neilsons mange optrædener på Tønder festivalerne de sidste par sensomre. “Hende vil vi ikke gå glip af” siger hun, manden nikker. “Og så skidt med, at vi først er hjemme på Stevns langt over midnat”, hører jeg lige kvinden sige, før vi bliver overdøvet af jubelbrølet da aftenens stjerne entrer scenen.

Tami Neilson har os i sin hule hånd fra første sekund til sidste ekstranummer (som foregår midt på gulvet, omringet af et taknemmelig publikum). Det, der er så vidunderligt fedt ved hende, udover den powerfulde stemme og hendes fyndige sange, er den måde, hun fuldstændig nede på jorden, i øjenhøjde med os, konverserer sig gennem sine to sæt. Hun fortæller om sin baggrund, som mor til to, og at hun kommer ud af en musik-familie, der har rejst og spillet som familie (ligesom vores egen Ester Brohus, som Nielson har en del tilfælles med), og så kan vi forstå, at de ikke er kommet så meget længere med ligestilling og respekt for kvinder, som andet og mere end fødemaskiner og barneopdragere i New Zealand end os.

“So who´s taking care of your children, while you are out singing and having fun?”. Dét spørgsmål kommer hele tiden og stadigvæk, men nu er Neilson fyldt 40, og det fede ved det, siger hun, er at når man har passeret de 40, så gider man ikke høre på mere bullshit. Stor jubel fra en velbesøgt sal, med et publikum, der i gennemsnit nok var pænt over de 40 (dog med en aldersspredning fra at være i 20erne til over de 80 ).

Tami Neilson er en stor, dejlig, frodig kvinde, med håret sat op til narrestreger, markante øjenvipper, store øreringe og tætsiddende kjole. Som allerede skrevet: hende gad jeg godt have til bords til festen og have chancen for at være den første til at komme på dansegulvet med. Hun er bare godt selskab. I dén grad da osse musikalsk, er Tami Neilson i det sparsomme set-up af trommeslageren og på el-guitar, bror´en, Jay Neilson. Vi er i 50´er, tidlig 60´er mode, country, bluesy, rockabilly. Patsy Cline og Wanda Jackson er det nemt at google referencer til, når det gælder Tami Neilson, men det er skam da osse lige til at genkende Buddy Holly, Everly Brothers og tidlige blues og soul-shoutere som Etta James og Ruth Brown i New Zealænderen.

Håbløst gammeldags, kan du måske tænke, hvis ikke du selv endnu har hørt Tami Neilson. Men nix. Èn ting er at kende sine rødder, hvilken musiktradition, man er et led i, det, Tami Neilson kan, med sin musikalske bagage er at gøre den nutidig, tidløs OG, ikke håbløst, men herligt gammeldags på samme tid. Tak for det, Tami, kom snart tilbage til os i Danmark igen. “We love you”, som min sidekammerat i 2. sæt fik gjaldet op mod scenen en 10-20 gange.

Og det gør hun rent faktisk. Den 20.06 spiller hun på Musikhuset Posten i Odense.

Kurt Baagø

Kurt Baagø

Leave a Replay

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.