Sanger og sangskriver Terje Espenes er normalt forsanger i det meget anbefalelsesværdige norske band Jack Stillwater, der siden 2008 har udgivet fire langtidsholdbare album, som alle har haft absolut internationalt niveau. Senest “Norwegicana” (2019) – som vi her på siden tildelte 5 ud 6 ‘skiver’ i vores anmeldelse. De er i gang med en opfølger – men som så meget andet er også det arbejde blevet forsinket, som følge af den stadig aktuelle COVID-19 pandemi.
Terje Espenes har en af disse naturlige og dragende americana stemmer, der bare emmer af highway, støv og stemning – og ja selvfølgelig af navne som Tom Petty, Steve Forbert og Bruce Springteen. Og netop Bruce Springsteen er genstand for dette ærlige og ligefremme hyldestalbum, der er blevet til efter Terje Espenes sidste år fik tid i overskud til at optræde solo med nogle af de sange han selv elskede så højt.
Ånden fra netop de akustiske LIVE situationer skulle med i studiet, så det hele er indspillet LIVE over blot fire dage med enkle – men utroligt effektive – virkemidler. Udover Terje Espenes på vokal og akustisk guitar – medvirker Eivind Kløverød på trommer og percussion, Lars Endrerud på bas, piano og diverse strengeinstrumenter – samt gæsterne Trond Svendsen og Hege Brynildsen på kor, og Freddy Holm på pedal-steel guitar.
Det hele arrangeret i et spændingsfelt mellem country, roots og bluegrass – og i behørig respekt for originalmaterialet. De 10 Springsteen sange der fortolkes er hentet fra seks forskellige album fra perioden 1978 – 1994 – og udgør IKKE et «Greatest Hits» udvalg, men derimod 10 sange, der alle har været vigtige for Terje Espenes og fulgt ham igennem livet.
Det har givet god variation og glædelige overraskelser undervejs, som f.eks. de skæppeskønne fortolkninger af «Factory», «Highway Patrolman» og «Point Blank» – pudsigt nok også tre af mine personlige favorit Springsteen sange.
«Factory» er her råt og rustiskt arrangeret – med rumklang og mundharmonikaens klagesang, som det vitale våben. Bestemt en mester værdigt. Det samme kan siges om den næsten seks minutter lange udgave af «Highway Patrolman», der bygges langsomt op i et enkelt stemningssfuldt akustisk univers – med underliggende simrende pedal steel stemning – og så Trond Svendsen som en klædelig gæstevokalist – ligesom han er det på den atmosfæriske flotte åbner «Wreck on the Highway». I længde overgås det dog af «Point Blank», der imponerer i en næsten 8 minutter lang og helt nøgen piano baseret version, der virkelig skærer sangen helt ind til det ben, hvor der er aller mest kød på.
Også «Tougher Than the Rest» med gulvbas, klaver og elektrisk guitar og Hege Brynildsen – med et næsten Emmylou Harris engleklingende kor – gør sig utroligt godt, og gør en forskel, og formår at vise nye smukke sider af en klassiker. Det samme må siges om Bluegrass udgaven af «Downbound train», som reelt gøres direkte dansabel med gulvbassen som forføreren. Også «Atlantic City» udsættes for et mere Bluegrass orienteret lydbillede, som rent faktisk klæder sangen, og ikke mindst klæder Terje Espenes vokal. Der er både her og helt gennemgående på albummet masser af nerve, nærvær og inderlighed i hver en sætning, der rent faktisk fremføres af Espenes, der lyder som om det var hans egne ord der blev leveret. Det er ikke ‘bare’ en hyldest for hyggens skyld – det her er hjerteblod.
Det er således lykkedes at lave nogle historieskabende stemninger, der både opleves ‘Brucende’ og befriende. Det gælder også i den charmerende og countryficerede udgave af «The River» med banjo og piano som vejvisere. Rørende på en helt anden måde end originalen – men vigtigst – stadig rørende – og så med den slags mundharmonika, som altid giver gåsehud.
Der er lang tid siden at Springsteen selv har lavet et fuldkomment album, og det lykkedes heller ikke helt for Terje Espenes. «I’m on Fire» mister sin puls uden den velkendte ‘click-track rytme’ og trods fængende korarbejde igen fra Hege Brynildsen bliver den blot en lille parentes i den store helhed. Også «Streets of Philadelphia» taber lidt af sin kraft, i et forsøg på at give den en lidt andet retning. Vejen ender dog lidt blindt – og især «la la lai la lai» omkvædet mangler gennemslagskraft og den rigtige udvej. Det ender derfor som et hæderligt, men uforløst forsøg. Og sådan vil det nok altid være når man som artist går i gang med sådan et projekt med lige dele ærefrygt og entusiasme – og med spontaniteten og passionen, som de vigtigste ingredienser – udover det gode håndværk, og den allerede velkendte og elskede sangskat.
Men samlet hørt er det et album, der cementerer Terje Espenes, som en af vor tids vigtigste nordiske sangere på americana scenen. Han har stadig masser af håb og drømme – og beviser igen at han har noget at have dem i.
Tracklist:
1.Wreck on the Highway «The River» 1980
2. Downbound Train «Born In The USA» 1984
3. I’m on Fire «Born In The USA» 1984
4. Tougher Than the Rest «Tunnel of Love» 1987
5. Factory «Darkness On The Edge Of Town» 1978
6. The River «The River» 1980
7. Streets of Philadelphia «Philadelphia-Music From the Motion Picture» 1994
8. Highway Patrolman «Nebraska» 1982
9. Atlantic City «Nebraska» 1982
10. Point Blank «The River» 1980
