Det er nok lige at skyde over målet, at kalde dette et ny-blues album.
Og så alligevel ikke. For det er nogle meget beviste valg fra de to bagmænd – Peter Nande og Laust ”Krudtmejer” Nielsen – der er baggrunden for dette projekt – og som vi nu hører resultatet af på albummet ”Catawampus” fra ”The Cornbread Project”.
Deres mål har været at udvide grænserne for den blues og roots musik, som de elsker, og kender så godt. Mange bluesudgivelser lider under, at selve produktionen blot er noget, der bare skal overstås så hurtigt og billigt som muligt, og det er slet ikke er kutyme at ville lege med flere lag i musikken.
Det har de herrer Nande og Nielsen altså udfordret, og præsenterer nu et album hvor der er samplet, loopet og leget med fede beats og lydbidder – og det med henført hjælp fra et rent stjernehold af gæstevokalister.
Ti numre – der til trods for de mange liberale og levende lag – alle er skåret effektivt ind til benet med en spilletid på mellem 2.43 og 3.42.
Fem numre er ikke tidligere udgivne, og skabt af Nande og Nielsen sammen med forskellige medkomponister. Pudsigt nok er det også disse numre, der sammen med en direkte genial version af det gamle Mississippi Fred McDowell nummer ”Kokomo Blues” – med en sprudlende Troels Jensen på vokal – fremstår som albummets absolut ubestridte højdepunkter.
Den 72-årige amerikanske blues sanger og mundharmonika mester James Harman lyder som en mand, der har taget det helt rette valg ved at medvirke på det funky og følende ”You Got To Chose” – og på den dybt originale ”Grandma Lurleen’s Recipe – der reelt er noget så simpelt som en kærlighedserklæring og en beskrivelse af bedstemors opskrift på majsbrød udsat for Spoken Word blues. Genialt!
Det superlativ må genbruges efter at have hørt Sahra da Silva på ”Change My Ways”. Så meget nerve og så djævelsk en tyk gospel feeling i en dansk vokal troede denne skribent simpelthen ikke muligt. Lukker man øjnene mens man lytter, svæver man hurtigt væk og mærker næsten kontakten med bomuldsmark , bedemand og den sultne blå grip.
Irske Richard Farrell fik sammen med Laust Nielsen sidste år prisen for “Årets Blues Album” med bandet Trainman Blues, og at han er en af vort lands bedst syngende ”gæstearbejdere” viser han igen på ”Autumn Shakedown”.
De resterende numre med blandt andet to omgange vokal af Big Creek Slim skuffer heller ikke, og med det stilsikre aftryk og det gennemgående venligtsindede væsen er “Catawampus” så afgjort et album, der i den grad har potentiale til ikke bare at blive Årets Blues Album 2019 – men også vil tage alvorlig del i kampen om at blive ”Årets Danske Album 2019”.
Bluesmusikken har fået nyt liv i den gamle sjæl. Af musikhjertet TAK.
