The Grenadines + Selma Higgins – Ideal Bar, VEGA – 24.09.21

20210925_093813

Fotograf: Mads Kornum

”UHØRT godt og noget så dejligt udansk”

Fredag aften var der stemning og masser af mennesker på det skønne lille spillested – Ideal Bar – den mindste af VEGA’s 3 scener. Det var The Grenadines der var årsagen til at SIDE 33 var mødt op, men vi havde naturligvis bemærket at Selma Higgins var tilføjet som support.

Hun udgav sidste år sin debut EP, der desværre gik lidt under radaren her på siden, selvom et nummer som ”Unruly nature” i den grad gjorde indtryk, og fandt den direkte vej til denne skribents altid åbne og nysgerrige musikhjerte – og til vores ”SIDE 33 – alt godt 2020 – Hjemme” playliste på Spotify.  

Selma Higgins har en naturlig, indtagende, dybfølt og legende vokal, sat i scene sammen med en håndspillet omgang atmosfærisk nordicana – der på “To the Sincerest From Selma Higgins” ep’en lød af et niveau, som man meget sjældent hører fra en dansk debutant i start 20’erne. Indholdet på EP’en var mest dæmpet og tilbageholdende – grænsende til det introverte – men stadig med sange der pegede hen i mod et uhørt sangskrivertalent, som den gennemgående faktor.

Jeg forventede derfor nok mest en lille inderlig behagelig oplevelse med en sanger og sangskriver, der med sine tekster formår at sætte ord på de mange velbegrundede bekymringer der er at skrive om, takket været os menneskers mange fatale fejl i forhold til vores samliv med og manglende respekt for moder natur.   

FOTO: Rene Bode

Så gik hun på scenen – med et fem mand stort orkester – og med seks nye sange blæste hun mig – og så vidt jeg kunne registrere også resten af de tilstedeværende – fuldstændig omkuld med et 30 minutters sæt, der viste at hun er meget mere end den Selma Higgins som debut EP’en gav indtryk af. Sangene havde mere tempo, og havde noget mere folk feelling og popsnert over sig – og så havde hun selv en helt overvældende smittende karisma, og en ægte og ærlig udstråling – der fik mig til at tænke på første gang jeg så . Ikke målt på det musikalske indhold eller energien, men målt på personligheden, spilleglæden og det spirende talent, der kun venter på at blive sluppet fri for alvor.

Bandet bag hende spillede tight og veloplagt, og alle numre lød fuldstændigt flyvefærdige til at lægge en nyt og større publikum ned . Det spillede bare, også den ene gang hun gik ned i tempo på den flotte ”Prayer” – der symptomatisk handler om finde roen i en til tider lige lovlig larmende verden. Et rammende højdepunkt sammen med den charmerende – ja, Selma Higgins brugte selv ordet catchy – ”Come and get me” – der sluttede et af de bedste opvarmningssæt jeg har set meget meget længe.

Sikke en følelse at blive overrumplet på den måde. Det bare at sige – Tak, Selma – jeg glæder mig til at se dig som hovednavn inden alt for længe.

I dag var det The Grenadines der var øverst på plakaten, og de levede til fulde op til opgaven, ved at levere et sæt på cirka 80 minutter, der beviste, at man til tider bliver stærkere af modgang.

Koncerten var nemlig præsentationen af albummet ”Everything that we dreamt of”, som har været to år undervejs, og hvor man indenfor de sidste 4 måneder har mistet originalmedlemmet Laurits Emanuel og den fantastiske Kasper Daugaard på tangenter. Til gengæld er de resterende tre medlemmer – sangskriverne Morten Fillipsen og Kasper Ejlerskov – sammen med bassisten Dennis Dedannic rykket sammen i bussen, og har finpudset deres udtryk til at blive endnu mere amerikansk soft-rock præget – med stærke iørefaldende og harmoniske melodier som bindeled.

Det er der blevet et skønt album ud af – læs anmeldelsen her på siden – og sangene derfra udgjorde naturligvis hovedparten af de 17 numre. Kun tre numre var udeladt fra det nye album. Til gengæld fik vi de tre vigtigste – de tre numre, der virkelig understreger hvad de her gutter er lavet af – og hvilket værdier de bygger deres band på – ”The Singer”, ”We’re Still Young”, og ikke mindst ”band of Brothers”. Flotte nærværende og veludførte LIVE versioner, der blev afleveret som en samlet helhed ved gode venners hjælp i form af Rasmus Rydahl på keys og Kenneth Tophøj på trommer .

Masser af gode danske værdier pakket ind i et noget så lytte lækkert – og helt og aldeles UDANSK – musikalsk udtryk. Hvis ikke dette gennembrud af et album er nok til at få The Grenadines på plakaten til Tønder Festival 2022, så er det ikke The Grenadines der er noget galt med – så er det Tønder Festivals musik bookere, der blot bekræfter at ingen er ufejlbarlige.

Der blev sunget og skrålet med – og der var rent faktisk helt Tønder Festival stemning undervejs, ikke mindst da de meget overraskende i sidste del af sættet – for første gang nogensinde LIVE spillede deres eneste danske sang – “Sorgenfri” – som ikke er på nogle af deres tre album – men blot er en single, der udkom i perioden mellem andet og tredje album.

Sikke en fredag aften – det var i den grad dobbelt up – happy hours – på musikalsk kvalitet, der nok var med lutter danske aner – men med masser af international kant og høj høj kvalitet.   

Mads Kornum

Mads Kornum

Leave a Replay

  • Kun kr. 33 pr. dag for en reklameplads her på siden!

  • Scroll til toppen

    Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.