I gennem mere end 25 år har Peter Busborg, Jørgen Thorup og Ivan Pedersen arbejdet sammen på kryds og tværs – og ofte har de talt om at de også skulle lave noget sammen.
Men de har jo heldigvis altid været travle folk hver især – og så det ikke lige sådan at få kalendere til at mødes for at få sød musik til at opstå. Men er der vilje er der vej, og sidste år lykkedes det så at få skabt grundlaget for det nye fælles hjertebarn, som de har valgt at kalde Things We Do For Love – efter at de havde forsøgt sig med De tre tenorer (der ligesom var optaget) og Drengerøvsorkestret.
Bandnavnet er også titlen på en 10CC klassiker – et band de alle har en fælles forkærlighed for – og så har de ikke mindst en fælles kærlighed til iørefaldende sange og tidløse melodier, hvor der er god plads til vokalharmonier.
De optræder med Peter Busborg på akustisk guitar, Jørgen Thorup på keys, og nestor Ivan Pedersen med et minimalistisk trommesæt – og så skiftes de ellers til at dele rollen som forsanger – ligesom de fordeler sol og vinde nogenlunde lige mellem cover numre – eller hyldest sange om man vil – og så eget materiale.
Og guderne og godtfolk skal da vide at de tre etablerede herrer i den grad kan deres kram og så lige det der ekstra lag på vokalerne. Wow – wow – og wow.
Da de denne stille søndag troppede op på scenen i det charmerende kulturhus Birkelundgaard i Albertslund, til en udsolgt koncert – med lidt over 100 nysgerrige og musikglade mennesker – der aldersmæssigt var mindst lige så modne, som den taktfulde trio – ja, så var det rent faktisk over et halvt år siden de sidst havde været på scenen sammen.
Det kunne dog næsten ikke høres! Et par alternative musikalske ”løsninger” undervejs blev nok mest bemærket af den gode Michael Engmann Torp ved lydpulten og den noterende reporter fra Side 33 – men det tog bestemt ikke noget fra helhedsoplevelsen, der over to sæt – og en samlet spilletid på godt 1 og tre kvarter – bestemt overbeviste om, at dette var en musikalsk cocktail, der smagte af mere for alle de tilstedeværende.
Publikum var begejstret og det samme var trioen – der da også fra scenen lovede at komme igen – og som Jørgen Thorup tilføjede ”Og næste gang var vi øvet os”.
Der jokes med at de fleste af deres sange er valgt af deres koner – og igennem koncerten er de tre herrer – anført af Ivan Pedersen – bestemt ikke fedtede med gode anekdoter og lune bemærkninger. Ja, fra Ivan’s side til tider så lange historier, at han helt glemmer hvad han skulle synge efterfølgende. Men så er det godt at have ”rigtige venner” ved sin side. Lige den sang fik vi ikke. Og tak for det.
Hyggen er på maksimum – og det samme er især den vokale performance – og Ivan Pedersen giver da også spontant undervejs prøver på, at han stadig har de helt høje toner i sig, der engang gjorde ham til et seriøst emne til at overtage den dengang ledige plads i front for Deep Purple.
Og man sidder faktisk efterfølgende med det indtryk, at trioen på mange parametre kan måles med mange af de internationale artister, som de hylder undervejs i de to sæt – hvor der blandt andet bydes på vellydende versioner af sange fra – selvfølgelig 10 CC – samt navne som Elton John, Supertramp og Crowded House, og måske den eneste reelle overraskelse – sangen ”Hero” – der oprindeligt var et hit for bandet Family of the Year i 2012/13 – og som her via trestemmigt kor ala Crosby, Stills & Nash i den grad foldede heltebilleder ud.
Ellers var det ikke mindst en mesterlig mix-version af Crowded House klassikerne ”Don’t Dream It’s Over” og ”Weather With You” der imponerede, og gav mærkbar motion til smilerynkerne og guf til øregangene for de fleste.
Men ligevægten mellem egne sange og klassikerne kom især i form af regulært og nærmest spektakulært hattrick, der blev leveret lige efter en noget virkningsløs version af ”Mig og Charlie”, som kom til at fremstå som eftermiddagens tyndeste kop øl. Først kom en helstøbt version af ”Half a man” – som Ivan Pedersen første gang indspillede med sit gamle band Backseat. Et nummer som folk omkring Garth Brooks viste interesse for, men aldrig vendte tilbage omkring, men de kan jo nå det endnu! Det blev fulgt op af dagens nyeste – og vel sagtens bedste nummer – ”Alone Tonight” – hentet fra Jørgen Thorups nye album ”Human Stars” – og skrevet sammen med Peter Busborg. Et nummer – der på samme vis som ”Half a man” har det der udefinerbare i sig, som gør et hit i Nashville og omegn – og det fik da også publikum til at klappe med som var det allerede en evergreen. Det bliver det – tro mig – og ellers må I kan kalde mig Mads eller det der er en my værre!
Der var også engang at Peter Busborg – bare kaldte sig Busborg – og sammen med Stig Skovlind lavede en stadig holdbar plade blot med den titel. Året var 1992 – og indeholdt blandt andet ”Rather Be Blind” – der blev spillet ganske flittigt i radioen dengang, og her i 2020 version med en groovy og soulet afslutning fik den lige sat streg under sin status som en slidstærk ny-klassiker indenfor dansk pop/rock.
Heldigvis kunne Things We Do For Love efterfølgende afsløre at de rent faktisk allerede har indspillet sange, der forventes klar til et fælles album, som de satser på at udgive næste år. OH WELL WELL WELL – det er altid godt at have noget godt at gå og glæde sig til.
Og på det album må de endelig ikke undlade at medtage uptempo nummeret ”Vildeste visioner”, der som første ekstranummer denne skønne eftermiddag fremstod som dagens både fedeste og festligste opsang – blandt andet med ordene ”Kom nu op – kom igen – lad de vildeste visioner flyve igen / Lad dit bankende hjerte tage derhen”. Ord der ramte denne skribent lige i solar plexus – her i en tid hvor det kan være svært virkelig at tro på at der er grobund for at fortsætte med at lave en musikalsk bredside til os alle. Så tak for den – den tages med som rygstød i den videre færd.
Personligt glæder jeg mig også allerede til at besøge dette fantastiske charmerende kulturhus, der ligger i de smukkeste omgivelser. Jeg havde ikke været der før men blev mødt at engagerede og venlige frivillige fra den lokale kulturforening, der med service, smil og fuld fokus på sikkerheden, gjorde det til en særdeles tryg og tjekket eftermiddag på Vestegnen – og i øvrigt med helt perfekt lyd.
Så jeg har allerede sat X i kalenderen ud for den 18. oktober hvor det herlige Rhythm’n’Blues & Soul foretagende Mojo Hands kigger forbi – og nok giver både lidt nye numre og ikke mindst giver gode smagsprøver fra deres stærkt anbefalelsesværdige fjerde album ”High Blood Pressure” fra sidste år.
