Thorbjørn Risager & The Black Tornado er igen tilbage, der hvor de er bedst – nemlig på landevejen. Der hvor deres energi, drive og sammenhold for alvor spiller.
Når det er sagt, så er de nu også noget af det bedste fra ’den blå fløj’ herhjemme når vi taler om niveau i forhold til studiealbum. Det dokumenterer deres nye flotte 2LP ”Best of” udgivelse – med mere end 2 timers musik – og hele 33 numre på ganske imponerende vis. At albummet – der på vinyl i første omgang blot er udgivet i 300 nummererede eksemplarer – har fået undertitlen ”The Very Best of the first two decades. All killers, No fillers and same old lies” er samtidig en velfortalt sandhed i helt rette dimensioner.
Selvom der ikke er fyld på udgivelsen – så ærgrer valget af lidt for mange ”LIVE” optagelser mig dog lidt . Det er naturligvis en smagssag. men for mig er LIVE og studieindspilninger to ret forskellige ting (også i forhold til lydbilledet) – og derfor roder det mere i mit hoved end det gør godt når man blander de to udtryk sammen som her. Lige i den sammenhæng trækker jeg gerne “hver ting til sin tid” kortet.
De fleste følgere af bandet ved nemlig også allerede hvad Thorbjørn Risager & The Black Tornado står for LIVE – og det behøver derfor næppe underbygges her . Derfor havde det været ekstra gennemført og mere stilfuldt hvis man havde kørt den rene linje, og præsenteret mere af hvad bandet har skabt af utallige minderige stunder i studiet, og ikke mindst hvad det er Thorbjørn Risager igennem 20 år var leveret som en både brølstærk og bredt funderet sanger og sangskriver.
Jeg ved hvad jeg taler om. For jeg har med noget der minder om udelt begejstring fulgt Risager’s rejse på musikscenen igennem de fleste af de godt 20 år og de 11 album, som “Best of” dækker over. Til tider kan man godt komme til at glemme hvor mange vellykkede, tidløse og landtidsholdbare numre han rent faktisk har begået – og at han er så meget mere end ’bare’ en karismatisk bluessanger – der har en stemme langt ud over det sædvanlige.
En stemme – der hos mig ligger lunt i mellemlaget mellem andre ’kongevokalister’ som Bob Seger og Joe Cocker. Nok er der en klar blåtonet tråd igennem hele karrieren – men rock’ n’ roll, soul, og rhythm’ & blues har ofte fået lige så meget plads i udtrykket, som den helt klassiske blues – og det beviser dette ”Best of” på den mest effektive facon.
Generelt swinger det bare når Thorbjørn Risager & The Black Tornado spiller op – med rytmesektion, klaver, blæsersektion, guitarister og hele kasketten – og man hører at der for bandet er mere på spil end bare at overleve 20 år i en svær branche. Dette er lyden af kærlighed, ærlighed og venskab – og den udefinerbare musikalske x-faktor, som man ikke kan hente ned via et Tv-program, men som til tider åbner sig via hårdt, seriøst og fremadskuende arbejde igennem mange år.
Kvalitet af den slags kan naturligvis ikke holdes indenfor vort lille lands egne grænser, og Risager er en af de danske artister, der igennem årene rimeligt fast har kunne turnere rundt om i Europa – hvor han undervejs ganske logisk har hentet flere europæiske og britiske Blues Awards med hjem.
Efter 20 år i overhalingsbanen på “Too Many Roads” via både “Sin City” og “Dreamcity” er “Best of” et velkomment pitstop til at få et overblik over, hvor meget guld der rent faktisk er blevet samlet op undervejs – alt imens bandet naturligvis stadig er “High Rolling’”.
Det er et album til såvel genhør, som til opdagelse. Herfra skal lyde en stor tak for et usædvanligt ”Rock n Roll Ride”, der for mig personligt har budt på mange eviggrønne ’hits’ til mit soundtrack her i livet – ingen nævnt, ingen glemt …”Never Givin’ in”, som man siger uden at ville rode sige ind i en “China Gate” eller noget der ligner!
Risager er nemlig en af de artister, der evner at kunne levere sange både til festen med fart, og til festen hvor vi bare har det rart! For ikke at tale om de stunder hvor man bare trænger til at læne sig tilbage i stolen – skrue op – tage blues balladen med oprejst pande, mens man søger fred i selskab af leflende og liflige blå toner med masser af sjæl.
Og det bedste er næsten at selvom Thorbjørn Risager & The Black Tornado altså leverer helt uden fyld, så er det altid på fuld tank – og med næsen i det spor der peger fremad – selv når det ’bare’ er de samme gamle løgnehistorier i nye klæder – som albummets eneste nye nummer “Same Old Lies” så malende og præcist siger det!
Så jeg kan kun sige – PLAY IT LOUD! – og nyd hvor maksimalt gode Thorbjørn Risager & The Black Tornado kan være i et studie og find dem ellers ude i virkeligheden.
