Jyllinge Festival – med smuk udsigt over Roskilde Fjord – er stille og roligt vokset fra at være en halvstor lokal “vejfest” til at være en to-dages festival, der trækker folk til udefra. I år var de folkelige hovednavne lørdag – Søs Fenger, Nabiha og Die Herren – og det virkede bestemt til at folk var tilfredse med hvad de så og hørte fra den store scene.
Arrangørgruppen bag festivalen har med flid og dygtighed udviklet festivalen, og sikret et musikprogram, der både rummer det folkelige – men også noget for de nysgerrige musiksjæle. De sidste havde nok spottet, at der på scenen lørdag stod en svensk soul-sangerinde – Tilde – med et internationalt format, og med forventning set frem til hendes første optræden med band her til lands.
Forventningerne blev indfriet. Endda til fulde. Lige fra den første iørefaldende retro-soul slammer ”I Think I made You Up In My Head” – og til det sidste rørende titelnummer fra det stadig funklende debutalbum ”Nothing Gold Can Stay”. Bandet – der består af barndomsvenner – der alle har drevet det vidt i musikkens forunderlige verden spillede tight – og sikkert – men til tider måske også lige et tand for pænt. For der skulle i uhørt omfang noget helt ekstraordinært til at tiltrække opmærksomhed fra et stopfyldt telt af tørstige og sultne sjæle – hvis fokus var på alt andet end live musik. Der blev snakket på et lydniveau, som var direkte uværdigt og pinligt.
Det er nu ikke nødvendigvis kun publikum, der skal skoses for det. Arrangørerne af Jyllinge Festival fortjener megen ros for at stable en på mange måder velfungerende festival op. Men at sætte et internationalt – og stadig ukendt navn på den indendørs teltscene på et tidspunkt (17.45), hvor alle folk skal spise ovenpå afslutningen af et hovednavnskoncert på stor scene – det er altså ikke ret gennemtænkt. Og slet ikke når der på alle borde – også de tætteste på scenen – er sat skilte med ”reserveret til spisende gæster fra 17.30 – 20.00”.
Tilde er blandt andet via en lille sidekarriere, som barpianist hjemme i Gøteborg – blevet godt hærdet og lod sig nu ikke påvirke – og havde endda overskud til at sige ”Det har varit roligt” – selvom roligt nok var det sidste ord man ville sætte på den tsunami af snak, der bølgede Tilde i møde igennem samtlige 60 velspillende minutter.
Musikalsk var det dog berigende for den lille gruppe af insisterende og opmærksomme lyttere der trods alt var til stede i teltet, og de kunne blandt andet nyde to kommende singler ”Call My Name” – og den vijlestærke ”Don’t Walk Down That Road”, hvor Tilde virkelig sang sin sjæl og stemme helt derud, hvor det næsten bliver skræmmende godt. En soul-stjerne i svøb – og en ydmyg og sympatisk sangerinde, der ikke er bleg for at vise at hverken Nina Simone og Amy Winehouse har levet forgæves.
Efter koncerten kom en mand op til Tilde og sagde kort og godt – ”Du fortjener et bedre publikum”. Det kan man kun give ham ret i – eller i hvert fald et publikum, der er til stede på grund af musikken, og ikke på grund af sult og tørst og et varmt snakketøj.
Et sådant publikum møder hun med garanti når hun næste gang her til lands spiller på Mojo Blues Bar i København den 04.10. Som opvarmning får hun den lovende danske singer/songwriter Julie Avaldorff. Der lagt op til “dobbelt up – happy hours”.
