Tinderbox Festival – Odense – 22+23.06.23
Som et frivilligt drevet musikmagasin kan SIDE 33 desværre ikke være her, der og allevegne.
Derfor måtte vi de første to dage af Tinderbox Festival ’nøjes med’ af have fotograf Steen Madsen til at dokumentere nogle af de mange minderige øjebliksbilleder.
Omkring 50.000 har i år indløst billet, selvom programmet vel ret beset har været lidt kalorielet i forhold til de forholdsvis få udenlandske navne, det er lykkedes at få og blive på plakaten.
Men i forhold til størrelse er festivalen efterhånden på det niveau som Midtfyns festivalen var i slut 80’erne og i start 90’erne. Dengang en vigtig institution og magtfaktor på den danske musikscene, og hvor det derfra var naturligt at tiltrække navne som Miles Davis, Lou Reed, David Bowie, Rage Against the Machine, Tracy Chapman, Johnny Cash, Bob Dylan og Dave Matthews Band.
Midtfyns Festival var anerkendt for deres bredde i programmet, og det fornemmes at Tinderbox forsøger at gøre det samme, blot i en optimeret og tidsrammende version, med f.eks. deres populære elektroniske scene Magicbox.
Magi er et stort ord, men det var reelt hvad der mødte Fyns hovedstad da hovednavnet Maroon 5 indtog scenen fredag aften. Min gode kollega Simon Staun fra Fyns Stiftstidende, er jeg ofte på bølgelængde med når vi omtaler album eller koncerter, så derfor tillader jeg mig at citere fra hans overskrift til hans anmeldelse af gårsdagens koncert:
”Seks stjerner til Maroon 5 for den bedste popkoncert nogensinde på Tinderbox: Magisk manifestation med en lavine af hits”
Undervejs i artiklen skriver han endvidere; ”Jeg sprang på Maroon 5-toget i 2004, hvor de udsendte ”This Love” og ”She Will Be Loved”. Min kærlighed fik en opblomstring med ”Moves Like Jagger” i 2010, men i næsten et årti har det primært været min kone og døtre, som har lyttet til bandets sange. Jeg synes, bandet blev lidt for mainstream og kalkulerede med deres sange, som netop talte til et yngre publikum. Fredag aften flammer min fascination af bandet op, som var det en form for kompensation for alle de aflyste sankthansbål. Jeg labber alt i mig som en sulten hundehvalp.”
Og for filan, det er jo lige det, som musik kan når det er bedst. Ændre noget. I en selv. I dig, i mig, i os, samtidig med at det sparker til fællesskabet, flytter det noget i nuet, og giver en fornemmelse af at MAGI rent faktisk er en mærkbar del af virkeligheden. I ihvertfald i lige DET øjeblik – fordi noget lykkedes – fordi nogen rent faktisk kan levere varen! .
Et højdepunkt fra et par dage, der bød på mange andre highlights, fra blandt andre Blæst, der beviste at de så ER klar til Orange Scene på Roskilde Festival i næste uge, fra Zar Paulo der understregede at de sagtens kan gå i det selvsamme orange spor som Blæst, fra Hugorm, der bare igen igen var meget mere hug end orm, fra Dopha, der understregede at hun bare skal huskes for mere end hende fra den kommende sæson af ”toppen af poppen”, ikke mindst fordi hun rent faktisk er det, og sidst men ikke mindst fik anarkien i kampen for demokratiet også en markant musikalsk stemme i form af festfyrværkeriet fra Gogol Bordello.
Steen Madsen fangede mange af de stunder der siger mere end 1000 ord – og ikke mindst publikums reaktion.
Maroon 5
Gogol Bordello
Eee Gee
Dopha
PIL
Publikum
Blæst
Zar Paulo
Hugorm
Armin Van Buuren
