Tønder Festival anno 2022 blev en veloverstået en af slagsen. Forventningens glæde blev ikke den største. Det spillede. Både hvad angår musikken, og selve afviklingen, også selvom festivalen, som alle andre, var ramt af at de i år var lidt for få frivillige. Dem der var knoklede til gengæld ekstra og med smil på læben for at det ikke skulle blive et tema. Respekt!
Små 11.000 publikummer havde indløst billet til festivalen, der bortset fra ganske få endagsbilletter til søndag, kunne melde udsolgt de andre dage og til partout billetterne. Imponerende 93 % – så vidt vides dansk festivalrekord – havde beholdt deres billet siden 2020, hvilket viser noget om den loyalitet, der er omkring festivalen.
Det betyder så også at gennemsnitsalderen var steget 3 år siden sidst, og det faktum skal festivalen have taget fat omkring, hvis ikke den ’bare’ skal udvikle sig til en ekstraordinær hyggelig årlig sammenkomst for ’ældre sags’ segmentet. Alt godt om det iøvrigt, det holder bare ikke evigt.
Det var ikke bare et loyalt, men også et købedygtigt publikum, der trods prisstigninger på både mad og drikke handlede så godt og vel, at festivalen i dag kan melde om rekordomsætning.
Dansk magi og stjerneskud
Årets program bød på masser af tryghed og genkendelighed, men der var heldigvis også en del nye navne, og ikke mindst meget fra nogle spirende og talentfulde årgange af yngre musikere, der ikke lader sig låse af genrebetegnelser og hvad man plejer at gøre. Der oplevedes her masser af spilleglæde, viljestyrke og skabertrang, og rundt om på scenerne blev der i musik og ikke mindst i tekst begået utroligt stærke indspark til samtiden, med øjnene og musiksjælen rettet mod en forhåbentligt bedre fremtid.
Lad os håbe at nutidens unge musikforbrugere for alvor opdager værdien i den håndspillede musik i de kommende år. Der er nemlig masser af næring til både hjerne, hjerte og festhumør på en Tønder Festival. Side 33 fik set 18 fulde koncerter og tjekket 22 andre ud, og kan skrive under på at kvalitetsniveauet og spilleglæden indenfor ’handmade music’ generelt er høj.
Der er noget til enhver smag på en Tønder Festival. Var man mest til hygge, fest eller ’røvballe’ så blev man sikkert ganske godt tilfredsstillet med navne som Lars Lilholt Band, The Mavericks / Raul Malo, Keb Mo og Red Hot Chili Pipers. God gedigen professionel underholdning, der helt sikkert skabte glade minder for mange, men bortset fra det der kom fra Lars Lilholt reelt uden ret meget gods eller næring i tekst og musik.
Det kunne man så finde mange andre steder. Hos Side 33 blev vi i stedet glade over – på grænsen til det lykkelige – over at have set nye originale singer/songwritere som Allison Russell, Katie Pruitt og Margo Cilker. Tre stjerneskud, med masser af personlighed, der nok skal bære dem langt og vidt omkring.
Vi kunne også juble over at det står så godt til på den danske musikscene, at det reelt var her at de helt store magiske øjeblikke indtraf. Helt unikke stunder var det først og fremmest da hyldestkoncerten til Povl Dissing – med blandt andre Bisse, Benny Holst, Kjartan Arngrim og Caroline Henderson udviklede sig lige så skørt, skævt, overraskende og intents som håbet.
Også koncerten med Rikke Thomsen på hjemmebane udviklede sig til noget helt unikt og enestående. Et var at hun på andet nummer fik Tønderdrengen Michael Falch med på ”Hunger hjerte” – noget andet var at hun resten af koncerten beviste hvor meget hun kan selv med sin musik, sine tekster, sin stemme og sit guitarspil. Hun rører og rammer – også de folk udefra – der ikke forstår halvdelen af tekstdelen. Ikke mindst på ”Ballebrovej 2” var der mange våde øjne omkring. Smukt. Direkte mesterligt performance.
Det samme var koncerten med Ida Gard og band i et propfyldt Jamtelt. Jeg skal langt tilbage i erindringen for at finde eksempler på at have overværet hele tre små musikalske mirakler i bare et festivalsæt, men det skete ikke desto mindre via helt uovertrufne vellykkede versioner af ”Vestre Kirkegård”, ”Dem der ligger på jorden” og ”To drenge”.
Også Signe Svendsen og Tone of Voice Orchestra gav koncerter på et niveau, der løftede øjenbryn og fik gang i smilehullerne. Signe Svendsen havde endda modet til at præsentere hele fem nye sange fra et kommende album.
At der også er masser at komme efter på den britiske musikscene, beviste navne som Blue Rose Code med den uhyggeligt karismatiske og udtryksfulde sanger og sangskriver Ross Wilson i front, samt de nærmest hypnotiserende Rura, for ikke at tale om den sjælfulde duo Mick Flannery & Susan O’Neill, der var fulde af britisk humor og vanedannende velklang med dybere lag.
Ønskes: mere ‘power og nordisk islæt
Der var altså ikke meget at brokke sig over i forhold til årets musikprogram, selvom man naturligvis altid kan ønske sig mere fra det øvre niveau, ligesom der i år nok også manglede nogle af de artister, der også har noget power og rock i deres formidling af roots, folk, blues og country – selvom William Crighton i trioformat lørdag nat, gjorde sit til at starte revolutionen med ‘power to the people’. Navne som f.eks. Parker Milsap, Marcus King, Carson McHone, Kathleen Edwards, eller Del Amitri kunne bestemt pynte næste år.
Det må også være muligt at hente flere nordiske navne til programmet. Særligt den norske og svenske folk- rootsrock scene imponerer virkelig bredt i disse år. Navne som Jack Stillwater, Harriet Nauer, Tomas Anderson Wij, Annika Norlin, Ellen Sundberg, Eline Høyer, Erlend Ropstad, Jesper Lindell, Lars Winnerbäck, eller Line Saus er 10 gratis tips herfra.
På programmet i år var dog norske Bjørn Eidsvåg, der ifølge sædvanligvis pålidelig kilde leverede mere end pænt godt.
Man lytter og rydder op efter sig selv
Sammenligner man med andre festivaler forbløffes man igen over hvor pænt og rent Tønder publikum efterlader festivalområderne, ligesom de generelt må siges at være uofficielle danmarksmestre i at lytte – uden unødig snak ved de indendørs koncerter. På Tønder er hyggen nok i højsædet, men når først musikken spiller er det den der er i fuld fokus.
Der blev meldt om nogle tidsmæssige problemer ved ankomst til camping søndag og torsdag, og billetsystemet til den populære Bolero scene var også i udu. Det første er festivalledelsen allerede OBS på, og har lovet ikke sker igen, og det sidste bør gentænkes – ligesom adgangen til de helt små scener Visemøllen og Pumpehuset bør det. Med så stort et udvalg af musik fra hele 8 scener, bør det så vidt undgås at folk skal bruge timer i kø for at sikre sig en plads. Der må være en relativ let APP løsning, der kan fungere bedre, fair og effektivt.
Madudbuddet kan der også udvikles på i en mere bæredygtig og spændende retning, men mon ikke der arbejdes på det i kulisserne, ligesom man ganske fornuftigt i år havde indført pantsystem på drikkeglassene.
Vil man være sikker på at kunne følge udviklingen på festivalen, så kan man allerede fra i morgen tirsdag 30. august kl. 10.00 sikre sig en billet til nedsat pris via www.tf.dk. Et begrænset antal ”early bird”-billetter sættes til salg, hvor prisen kr 1.700 kr for partout-billetter, fremfor en normalpris på kr. 1.975 kr. Endags armbånd og camping sættes til salg på et senere tidspunkt.
Nærmere omtale af festivalen, koncerter og billedserier følger de kommende dage.
