Tønder Festival klar med de første navne til 2022 programmet

kmo-campfire

Fotograf: PRESSEFOTO

”KEB’ MO’ springer i øjnene blandt et vanligt bredt og spændende udvalg af navne”

To år uden en festival med ”handmade music” i Tønder sker forhåbentlig ikke igen i nyere tid. Festivalen der har udviklet sig fra en mere rendyrket folk festival – til også at inddrage blues, roots, country , rock og singer/songwritere i et bredsidet program – har altid en nysgerrigt blik for at præsentere navne – der stadig har mindst en ting til fælles …. kvaliteten!

Det er en festival hvor du finder både de etablerede og allerede elskede artister, og en masse nye navne, som du måske endnu ikke ved at du kommer til at savne fra det øjeblik du har oplevet dem live for første gang.

Festivalen er også kendetegnet ved ikke at ville udpege deciderede hovednavne – med det er nu svært ikke at kalde amerikanske Keb’ Mo’ for et sådan. Han fylder 70 år den 3 oktober og kan se tilbage på en ganske imponerende karriere, hvor han blandt andet har hjemtaget hele fem Grammy Awards. Senest vandt ham en Grammy Award for “Best Americana Album” i 2020 for albummet ”Oklahoma” – og tre år tidligere var det for det fantastiske samarbejde med en anden blues legende Taj Mahal. De udgav albummet ”TajMo” som I 2018 sikrede dem en Grammy Avard for ‘Best Contemporary Blues Album’. I år er der udsendt tre singler fra ham – senest “Sunny and Warm”

Hvis du ikke kan vente helt til Tønder Festivalen, der afvikles i dagene 26.-29. august, så har du også muligheden for at tage til Amager Bio, og se ham der når han solo går på scenen den 22. maj 2022 i forbindelse med en større Europa turne.

Tønder Festivalen har i dag – udover Keb’ Mo’ offentliggjort yderligere otte navne – Cara Dillon (Irland), Bjørn Eidsvåg (Norge), Eilen Jewell (USA), Christopher Paul Stelling, (USA) Blazin’ Fiddles (Skotland), Blue Rose Code (Skotland), Sarah Hagen(Canada), og The Once (Newfoundland)

Alle kunstnere som publikum var stillet i udsigt på de programmer for 2020 og 2021, som aldrig fandt sin vej til en virkelighed der blev overhalet af en verdensomspændende epidemi. Kunstnerisk leder af Tønder Festival Maria Theessink, udtaler i den forbindelse:

“Vi er glade for endelig at kunne præsentere de kunstnere, som oprindeligt skulle have været her i 2020 og i 2021. Det er ikke blot et stort ønske for os at have disse navne i programmet, det er også en forpligtelse i forhold til tidligere indgåede aftaler med kunstnerne og ikke mindst i forhold til publikums forventninger. Det er samtidig vigtigt at sige stor tak til den opbakning og konkrete støtte, vi har oplevet i corona-tiden. Det har været livsvigtigt for festivalen”

Picture of Mads Kornum

Mads Kornum

Leave a Replay

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.